Latest news (in Danish):

06.08.09 » Divisionsgolf og turnering i Nyborg.

¡Hola!

Velkommen til det længste indlæg nogensinde på min hjemmeside :)

Kort tid er gået, men meget er sket siden sidst. Puljespillet i Danmarksturneringen er blevet afviklet, Tirsdagsklubben nærmer sig kraftigt en afslutning, og årets Åben Partnerturnering i Sct. Knuds Golfklub er overstået.
Tillad mig også lige at nævne en flot præstation; "Lille" Daniel Nielsen fra Korsør som sidste sæson gik fra 8,3 til 3,6 i handicap fortsætter i fantastisk fart mod scratch handicap. For et par uger siden vandt han som den første Korsørspiller i årevis en juniorranglisteturnering, nemlig Gilleleje Junior Open.
Det blev fulgt op af en flot delt 5. plads i den traditionsrige og stærkt besatte Kronborg Masters .
Efter en delt 6. plads i Solvogn Pokalen, hvor han undervejs fyrede en 67'er (-4) af, så kulminerede det hele til DM for juniorer i Nyborg. Efter indledende runder i 77 og 69 avancerede Daniel til hulspilsfinalerne på en 6. plads. Her kæmpede han sig frem til semifinalen mod landsholdsspiller og EM-guldvinder Thomas Sørensen hvor han endelig kom til kort. DM-bronze er en fantastisk flot præstation af den kun 16-årige knægt, som samtidig er kommet ned i imponerende handicap 1,0... Korsørs dominans blev fuldendt ved at 17-årige Mathias Boksa tog den anden bronzemedalje.


Mathias Boksa og Daniel Nielsen med deres medaljer

Lørdagens divisionskampe
I weekenden d. 8-9 august blev de to sidste spillerunder i Danmarksturneringen afviklet.
Både andet- og tredjeholdet spillede hjemme om lørdagen, og begge skulle gerne bruge en sejr; andetholdet for at sikre sig adgang til oprykningsspillet i september, og tredjeholdet for at holde liv i håbet om overlevelse i nedrykningskampen mod Holbæk.

Jeg spillede 2. single på GTS tredjeholdet i 4. division i dagens hjemmekamp mod netop Holbæk. I dagens anledning fik to unge juniorer debut på holdet, med henblik på næste sæson.
Jeg skulle møde en flink ung junior i handicap 4,5 ved navn Marcus. Jeg levnede dog ikke den stakkels knægt mange chancer; en utrolig stærk driver var kraftigt medvirkende til Folsbersk dominans og jeg kom hurtigt 2 up efter 4 huller. En fremragende birdie på hul 6 gjorde mig 3 up. På det 599 meter lange par-5 hul 7, som i dagens anledning spillede i strid modvind, slog jeg i tredjeslaget en spoon fra 200 meter op til 4 meter fra pinden. To put senere var jeg 4 up.
Jeg missede kun én fairway på de første ni huller, og på bag-ni var det "smooth sailing" helt frem til hul 15 og en 4/3 sejr. Desværre var mine holdkammerater ikke helt lige så skarpe, og vi tabte 4-10. Den ene af de to juniorer debuterede dog med en 5/3 sejr, super godt gået. Desværre betyder nederlaget at vi skal en tur ned i Kvalifikationsrækken næste år.

Vores andethold i 3. division var heldigvis noget skarpere i deres kamp mod puljens nummer to, Blommenslyst. En utrolig stærk foursome bestående af de to juniorer Daniel Nielsen og Rasmus Rosbæk grundlagde et godt udgangspunkt med en 4/3 sejr og 4 point på kontoen. To singlesejre og en deler var nok til en 9-5 sejr og dermed sikrede holdet sig adgang til oprykningsspillet i september. Super godt gået!

Førsteholdet spillede på udebane mod Kokkedal i en kamp der med en sejr kunne afgøre holdets skæbne. Efter at have været foran 4-2 efter foursomes endte de tre sidste singles alle på hul 18. Den første blev tabt 2/0, den næste blev tabt 1/0 og dermed havde Korsørs Henrik Madsen chancen for at afgøre kampen. Efter en fantastisk kamp hvor Henrik undervejs havde lavet hele 3 eagles, mens hans modstander havde præsteret intet mindre end 12 birdies, så endte det desværre med at Henrik missede et put fra omkring 1½ meter for sejren. Matchen endte derfor all-square, hvilket også betød at hele kampen endte uafgjort, 9-9. Derfor skulle det hele afgøres om søndagen på hjemmebane mod sidste års sølvvindere fra Smørum. Hvis holdet kunne klare sig bedre end Kokkedal i deres kamp mod Hillerød, så ville de blive i Elitedivisionen til næste sæson.

Søndagens divisionskampe
Tredjeholdet skulle spille på udebane mod Sorøs tredjehold, og selvom kampen var uden betydning så gik vi alligevel til den. Jeg spillede igen 2. single, og dagens modstander var en andetholdsspiller ved navn Kim Kortsen. Kort var dog alt andet end hvad han var, og han outdrivede mig uden problemer med sin spoon mod min driver. Med MANGE meter... Anyway, driving is funny but putting is money, som man siger. Det er sjældent at et hul bliver afgjort på teestedet.

Jeg fik en fremragende start i min single med en birdie på første hul, et kraftigt dog-leg par-5 hul, hvor jeg efter to gode slag chippede ind til en givet birdie. Jeg kom 2 up efter hul 2, igen efter et chip fra greenkant ind til en gimmie. Desværre rendte vi så ind i en række af Sorøs berygtede blinde huller. Efter en out-of-bounds fra teestedet på hul 3, en lost ball i andetslaget (...) på hul 5, og et tre-put på hul 6 var vi all square da vi nåede hul 7. En god par på det svære par-3 hul satte mig 1 up igen. På hullet efter slog jeg et fuldt 7-jern ind til en gimmie birdie i andetslaget og med en god par på det 427 meter lange par-4 hul 9 i modvind var jeg pludselig 3 up. Derfra gik det stærkt og efter at jeg rullede en 4 meter i hul på trettende så vandt jeg matchen med 6/5.
Mine holdkammerater holdt sig heller ikke tilbage, og vi endte med at vinde årets første sejr på 10-4, på en dag hvor Rasmus Henningsen vandt årets første kamp, begge vores juniorer sejrede og vores foursome langt om længe bød ind med årets første point i en match der endte all-square. Trods alt en dejlig afslutning på en sur sæson hvor marginalerne ikke har været på vores side og spillermaterialet på yderpositionerne nok heller ikke har været skarpt nok. Næste år må vi så håbe på en hurtig tilbagevenden, for selvom det ikke er sjovt at være "røven af 4. division", så er det stadigvæk sjovere end at være i Kvalifikationsrækken.

Andetholdet spillede 7-7 på udebane mod Vestfyn i en fuldstændig ubetydelig kamp. Ingen af spillerne havde prøvet banen før, men det til trods blev der stadig spillet god golf. Thomas Lindhardt var -3 i en match der endte all-square og foursome var ligeledes et par stykker under i deres 2/1 sejr.

Førsteholdet skulle kæmpe for overlevelse i Elitedivisionen, men gjorde det svært for sig selv ved at være bagud hele 0-6 efter foursomes. Da vi kom hjem til Korsør efter vores udekampe for at følge singlerne var de dog igang med et imponerende comeback. De to første singles var blevet vundet og da Mathias Boksa vandt 3/2 i hans første singlesejr for GTS, så var der pludselig reduceret til 6-6. Desværre var to af vores singles nede og kun Henrik Madsen var foran. På hul 16 slår Morten Hedegaard, efter aftale med vores lokale pro Jan Nielsen som gik caddie, en spoon fra teestedet for at tage træerne venstre om green ud af spil. På trods af at der er omkring 310 meter ud til træerne, så ryger Mortens bold dog derind... Uventet langt. Det koster hullet og matchen som han taber 3/2.
Henrik Madsen taber hul 16 og næste mand er Mathias Laage som var kommet i menneskehænder mod challengetour spilleren Søren Juul fra Smørum. Søren havde i øvrigt slået gapwedge på green i andetslaget på det 490 meter lange hul 10... Så kan man sgu flytte den med driveren.
Mathias taber desværre også sin match på hul 16. Alle tilskuerne følger derefter Madsens kamp de sidste to huller. Hans modstander, en fantastisk dygtig junior, holer en 6-meter for birdie på hul 17 for at bringe matchen all-square. På hul 18 slår Madsen dog ind til 1½ meter og holer iskoldt sit birdieput for en 1/0 sejr. Desværre så rækker det ikke til en samlet sejr og Smørum trækker sig ud af kampen med en tæt 10-8 sejr.
Da Kokkedal samtidig formåede at vinde 10-8 i Hillerød, så må førsteholdet desværre retur til 1. division efter en enkelt sæson i det bedste selskab.

Den ugentlig Tirsdagsrunde
Dagen efter afslutningen på divisionskampene var jeg tilbage på arbejde efter min næsten månedslange ferie. Allerede om tirsdagen var der dog igen golf på programmet, denne gang den ugentlig runde i Tirsdagsklubben. Inden dagens runde lå jeg nummer ét med et enkelt points forspring på Tirsdagstabellen, mens jeg lå nummer tre på brutto eclectic'en. Jeg mangler birdies på hul 4, 10, 11 og 18, hvoraf både 10 og 18 er oplagte birdiechancer.

Dagens runde startede skidt med et hooket drive ud i skoven som kostede en bogey. Allerede på hullet efter havde jeg dog chancen for at bringe mig tilbage i spil efter et drøn fra tee og et sandjern fra 78 meter ind til 2 meter fra hullet. Desværre underplacerede jeg puttet på den meget skrånende green. En 4-meter birdiechance sneg sig uden om hullet på hul 3.
Efter to super slag havde jeg en simpel 3-meter for birdie på hul 4 og en chance for en forbedring af eclectic'en. Desværre underlæser jeg igen faldet i puttet, og den smyger sig venstre om hullet.
På hul 5 ender min bold i et udspilleligt leje i kanten af venstre rough og jeg må tage et drop og en medfølgende bogey. Endnu en god birdiechance på hul 6 ender i ingenting og på hul 7 er jeg uheldig med et elendigt leje - bogey. Jeg syntes ligesom at jeg havde hørt den sang før: super lækre jernslag og masser af birdiechancer, men +3 efter 7 huller. På hul 8 cutter jeg et perfekt 6-jern ned til 1½ meter fra pinden, og endelig sætter jeg et birdieput midt i hullet. Efter to gode slag på hul 9 brænder jeg en 3-meter ned af bakken for birdie og runder i 38 slag (+2).
På hul 10 slår jeg et skidt drive og bliver fanget i fairway bunker. Derfra forsøger jeg at komme langt frem med en spoon, men lejet er for dårligt og jeg kommer kun 100 meter frem. Fra 165 meter i stiv modvind med en pind gemt bag en dyb greenbunker slår jeg dog et kongeslag. En høj hybrid op pin-high venstre om pinden. Chancen for birdie og forbedring fordufter desværre langs hulkanten og scenariet gentager sig på hul 11 efter et 8-jern ind til en 5-meter.
På hul 12 går jeg efter green i to men ender på en grussti højre om green. Desværre for mig (og mit sandjern) så er stien en integreret del af banen, så jeg bliver nød til at spille bolden hvor den ligger. Jeg må derfor nøjes med en par efter at have chippet over green. Med et super teeslag på hul 13 har jeg en 4 meter downhill for birdie. Igen sniger bolden sig udenom hullet. Både hul 14 og 15 bliver spillet i regulation uden at have slået bolden tæt på pinden.
På hul 16 slår jeg et super 9-jern i vinden ind til en 4-meter. No dice. På hul 17 er jeg uheldig med at slå igennem fairway efter et ellers godt slag, og får oven i købet et forfærdeligt leje. Op af et træ kan jeg kun flytte bolden op 50 meter fra pinden. Derfra slår jeg et dårligt og ukoncentreret indspil og må notere min første bogey på bag-ni. Efter et godt teeslag på hul 18 slår jeg en gapwedge efter green, men bliver snydt af vinden som har vendt. Bolden sejler venstre om, men jeg får en god ind-og i for min par og ender dagen i 76 (+3).
Min nettoscore på 73 er nok til en andenplads, lidt gryn i pengepungen og ikke mindst et måske afgørende forspring på Tirsdagstabellen, da mine nærmeste konkurrenter Svend Sørensen og Henrik Madsen hhv. skød 83 netto (0 point) og ikke spillede (0 point). Jeg fører derfor med 11 point før de sidste to spillerunder.

Høneklint
Lørdag d. 15 august åbnede Høneklint, den nye ni-hullers bane i Korsør Golfklub. Om aftenen tog Sacha og jeg ud og prøvede den for første gang fantastisk dejligt vejr. 22 grader, lun aftenssol og meget svag vind gjorde det til en dejlig oplevelse. Banen står allerede fantastisk flot efter kun et års tilvækst, og er et virkelig fedt alternativ til 18-hullers banen da den ligger lige op og ned af driving range og den nye store indspilsgreen.


Green på hul 8

På trods af et tre-put på hul 1, en bold i vandhazard på hul 3 og en bold i skoven på hul 9 som alle kostede en bogey, så spillede jeg de ni huller i 35 slag (+1) efter birdies på hul 7 og 8 og pars på resten. Sacha lavede 19 point og selvom at fruen mente at der var en "legetøjs-bane", så hyggede hun sig alligevel også gevaldigt.

Åben Partnerturnering i Nyborg
Dagen efter skulle min far og jeg deltage i den årlige "Åben Partnerturnering for Herrer" i Sct. Knuds golfklub. Jeg blev hentet af den gamle 07:15 og vi satte kursen over broen. Vel ankommet til Nyborg og golfbanen begyndte vi at varme op på range inden vi skulle ud. Jan havde været noget nervøs for sin form op til turneringen, da han efter sigende havde været hjemsøgt af shanks og dårlig putning på træningsbanen i Roskilde. Det var dog ikke noget der kom til udtryk i dag. Jeg filmede et par af min fars sving og så fokuserede vi ellers bare på at finde en god og rolig rytme (tænk Ernie), og heldigvis skulle der ikke mere til.


Klik på billedet for at starte filmen.

Vejret var ganske fint; solrigt med skyer, men med en kraftig vind som steg i løbet af dagen. Greenkeeperne havde muntret sig med mesterskabsflagplaceringer og de hvide teeklodser var stillet længst bagud. Formatet var igen i år greensome slagspil, vi fik tildelt 9 slag, og vi lagde ud med to gode drives på hul 1. Jan slog på green og vi to-puttede til en sikker par, hvilket altid er en dejlig start. På hul 2 scramblede vi en god par efter tre gode slag og en holet tre-meter fra min side.
De første problemer kom på det 195 meter lange hul 3. Efter en tur i bunker, et dårligt bunkerslag og et for langt chip, så reddede Jan en bogey med et stærkt put fra 4-5 meter. På hul 4 slog jeg et dårligt andenslag til Jans perfekte drive og vi endte igen i bunker og det kostede endnu en bogey. På hullet efter splittede den gamle igen fairway med sin driver, men jeg fejlede igen. Et ellers godt 6-jern drev lidt for meget i sidevinden og endte i et spejlæg i greenbunkeren. Jan slog over green, og mit returchip endte 2-3 meter forbi hullet. Igen reddede min far os med et superput og vi slap derfra med en bogey.
Vi missede begge green på hul 6 få meter fra hinanden. Jeg chippede ind til 1½ meter og igen var Jan sikkerheden selv. Fra midten af fairway på par-5 hullet 7 slog jeg en hybrid som desværre sprang ud i de enkeltstående træer i højre. Jan blev lidt skræmt af et træ lige foran ham og slog kun fremad i højre side. Et skidt indspil fra min side kostede os en bogey. På hul 8 slog jeg et godt drøn med driveren og Jan kunne slå et 3-jern op foran green. Uheldigvis havde vi shortsightet os selv betragteligt da vi havde lagt os kun 40 meter fra pinden, som var gemt to meter bag en stor greenbunker. Uden chance for at slå den tæt på i medvinden måtte vi se vores birdiechance fordufte og nøjes med en par. Ingen af os kom godt fra tee på hul 9, og da min fars andenslag gik op i bladene på et birketræ og ned i den store greenbunker 40 meter fra pinden så kostede det endnu en bogey.

Således turnede vi i 41 (+5) efter 9 huller med gode drives, men en del dumme placeringer ifht bunkers, træer og andre forhindringer som kostede slag.
På hul 10 "slap" vi med en bogey efter et hooket andetslag fra den gamle der endte en halv meter fra en vandhazard.
Efter et kæmpedrive fra undertegnede på hul 11 slår Jan et udmærket 8-jern, som dog driver over i vinden helt over i venstre greenkant. Derfra skal jeg putte mit første lange put siden hul 1, og desværre resulterer det i at bolden går 2-3 meter forbi hullet. Min far holer ikke returputtet og vi må notere en ærgelig bogey.
Derefter følger dog to sikre tap-in regulation pars før vi igen er i problemer på hul 14. Efter et godt hook rundt om skoven i drivet så skubber den vanvittige modvind min fars andetslag ud i venstre. Fra en position i roughen under et træ, med bunker mellem mig og pinden og ingen green at arbejde med, så slår jeg et godt indspil som stadig ender 5 meter fra hullet. Bogey.
Det 185 meter lange par-3 hul 15 spiller i strid modvind, som på nuværende tidspunkt er så kraftig at jeg må gribe ned på driveren og slå den for overhovedet at nå op til green. Jan slår en god driver som stiger lige op i vinden og ender 40 meter kort af flaget. Jeg holder min nogenlunde nede og er pin-high højre om green. Den gamle slår et super indspil ned til 1½ meter, men desværre misser jeg puttet...
Efter et godt drive på hul 16 slår Jan frem lige før fairwaybunkers 70 meter fra pinden. Derfra kan jeg ikke engang holde en lav gapwedge i sidevinden og bolden blæser ud i rough højre om green. Min far lunder desværre sit indspil og vi må notere endnu en dum bogey. Med +10 havde vi nu ryggen mod muren.
Heldigvis bomber jeg et kæmpedrive på lidt over 300 meter fra tee på par-5 hullet 17 og fra 150 meter slår min far et 7-jern op til 5 meter fra pinden! Mit eagleput sniger sig forbi hullet og ruller lidt ned af en bakke, men den gamle er iskold i returen fra 1½ meter og vi får vores birdie.
Nu manglede vi bare vores nemesis fra sidste år, nemlig hul 18 som i dagens anledning spillede i kraftig sidevind ligesom hul 16. Begge vores drives bliver taget af vinden og sejler ud i højre, men hvor min forsvinder i roughen så er Jans spilbar. Der er dog en trægruppe i vejen og vi beslutter ikke at satse hele butikken, men derimod at spille op kort af green. Som sagt så gjort, jeg slår et super 6-jern henover træerne og op foran green. Desværre kommer vi ikke ind-og-i og må notere en bogey til en samlet score på 82 (+10), netto 73. Det rakte til en delt 5-7. plads efter formiddagens runde, to slag fra førstepladsen.

18 holes down, 18 to go.
Efter at have brugt vores 20 minutters pause på at sluge en lækker gang grillmad, så gik vi ud på anden runde, denne gang i selskab med min farfar Poul og min farbror Niels. Efter et perfekt drive på hul 1 slog Jan et lidt tungt sandjern lige akkurat ind på green. Derfra vælger jeg så at hole et ca. 15 meter langt put på tværs af green til en birdie!
På trods af tre gode slag ind i modvinden på hul 2 må vi notere en bogey, da jeg putter en 3 meter akkurat kort af hullet. På det 195 meter lange hul 3 slår jeg et 4-jern over green i medvinden. Jan slår dog et rigtig godt indspil til en 1½ meter som jeg holer for par. Hul 4 er en gentagelse af første runde, bortset fra at vi denne gang havner i venstre greenbunker istedet for højre. Resultatet bliver dog det samme - bogey.
Efter to dårligt drives på hul 5 slår min far et 4-jern fra rough op til 35 meter fra pinden. Derfra pitcher jeg et sandjern ind til 2-3 meter forbi hullet. Desværre svigter Jans putter for første gang og vi må notere den anden bogey i træk.
På par-3 hullet 6 slår den gamle et solidt jernslag op i højre side af gree. Fra en svær position lige op af semirough-græskanten små 10 meter fra hullet putter jeg bolden 2 meter forbi. Denne gang er min far dog sikkerheden selv og smækker bolden lige i bagkanten til en god par. På hullet efter sender Jan et perfekt drive ud i position A1 midt i fairway. Derfra slår jeg et transportslag med min hybridkølle op til 70 meter fra pinden. Jan pitcher ind 4-5 meter forbi den uhyggeligt svære pind til en god birdiechance fra bagkanten. Jeg får den perfekte linje på puttet, men desværre stopper bolden et halvt boldrul kort af koppen... En lidt skuffende par efter et super spillet hul.
På hul 8 viser Jan dagens første svaghedstegn med driveren da han hooker bolden ud i tyk rough i venstre. Jeg slår derfor bare et 4-jern ud midt i fairway. Derfra slår den gamle et superslag med sin 5-wood frem i banen. På uforklarlig vis er bolden dog havnet i fairwaybunker, hvorfra jeg har et svært slag til en godt beskyttet pind. Jeg skifter fra pitching wedge til 9-jern, men det var desværre ikke den bedste idé, da et ellers godt slag havner helt omme i baggreen. Fra ingenmandsland forsøger min far at putte en 18-20 meter tæt på hullet, men den ender 2-3 meter kort, og da jeg desværre fejllæser puttet totalt må vi notere en bogey.
På hul 9 flækker Jan fairway med et perfekt drive, og med 72 meter til pinden slår jeg et sandjern op til en 3-meter. Iskoldt holer den gamle for en lækker birdie og vi runder dermed de første ni huller i imponerende 38 slag (+2).

De sidste 9 huller starter perfekt.
På det 401 meter lange par-4 hul 10 hamrer jeg et kæmpe drive afsted i sidevinden. Min far står nu med 140 meter til pinden, men her hopper kæden af for os. Han skubber sit 6-jern langt ud i højre i træerne og vi er heldige at finde bolden. Den ligger dog meget ringe og jeg har heller ikke meget held med mit indspilsforsøg der hopper over green. Jan spiller ind 3 meter forbi pinden, men derfra får jeg en regulær hjerneblødning og hamrer puttet 2 meter forbi hullet.
Da min far derefter misser returen, så må vi se en skuffende tripplebogey i øjnene.
Efter at have været i problemer på hul 11 pitcher jeg en gapwedge fra 35 meter ind til 1½ meter fra pinden. Min far lister puttet i hul til en super par. På hullet efter misbruger jeg på det skammeligste en position fra midten af fairway da jeg trækker en pitching wedge fra 97 meters afstand lige ned i venstre greenbunker. Et super bunkerslag fra den gamle giver mig dog muligheden for at redde par fra 2 meters penge og jeg bokser den lige i kassen.
Vi var nu begyndt at føle os lidt ovenpå og havde fået ægrelsen over vores dumme tripplebogey ud af hovedet. Så derfor spillede vi det 116 meter lange par-3 hul 13 således:
Teeslag lige op i modvinden og 25 meter kort af pinden. Et højt indspil med sandjernet én meter for kort og i bunker. Op fra bunker og tre meter forbi hullet. Put udenom hulkanten og tap-in til doublebogey.

Efter en lille peptalk på teestedet på hul 14 er vi dog klar igen og jeg hamrer en perfekt hook rundt om skoven og op i perfekt position. Fra 136 meter slår min far et smukt eksekveret, lavt, borende 3-jern direkte ind i den pivende modvind lige mod pinden. Jeg står nu med en glat 4-meter for birdie. Kombinationen af en hurtig green og medvind gør dog at bolden efter at have slikket hulkanten fortsætter omkring en meter forbi. Derfra laver den gamle desværre dagens eneste dårlige put da han skubber den udenom hullet. En mega sur bogey efter to verdensklasse slag.
På det 185 meter lange par-3 hul 15 slår jeg igen en lille nedgrippet driver. Slaget er godt og bolden er lige mod pinden, men desværre hopper den venstre og ud i rough i venstre bagkant. Efter 32 huller i stiv kuling begynder min far desværre at vise lidt metaltræthed og han flækker sit chip over green. Vi får dog minimeret skaden via et sikkert to-put til en bogey. Efter alle de dumme fejl på bag-ni var vi nu +7 på de sidste 6 huller og +9 totalt for runden. Der var med andre ord ikke flere slag at give af, og det vidste vi. Samtidig var vi dog også enige om, at under de svære forhold ville en totalscore på +1 helt klart være i top-5, da alle formentlig ville tabe terræn i eftermiddagsrunden.
Så var det tid til Sct. Knuds svar på det berømte afslutningshul på Pebble Beach, par-5 hullet 16. Den gamle hookede sit drive ud på stranden, men jeg fik heldigvis slået et godt drive ned langs venstresiden af fairway. Med muligheden for at gå efter green besluttede vi dog at spille sikkert og lægge op, da min far ikke var tryg ved at skulle slå en kølle i den vanvittige sidevind. Set i bakspejlet var det nok også fornuftigt, eksempelvis slicede vores spillemakkere deres bold væk i hybenbuskene i højre side af fairway. Vi får rykket bolden frem til 72 meter fra pinden, men med bunkers mellem mig og flaget og en pivende sidevind fra venstre, så lader jeg mit slag med sandjernet drive sikkert ind i højre side af green. Min far putter den lidt kort ind i modvinden, men vi får ryddet op fra omkring en meter til en god par.
I medvinden på det 455 meter lange par-5 hul 17 finder den gamle den dejlige rolige rytme igen og viser os alle hvor midten af fairway ligger henne. Fra 203 meter slår jeg et 4-jern efter green og havner i venstre forkant. Jan slår et indspil, som jeg er overbevist om er perfekt lige indtil den triller forbi hullet. Derfra accelerer bolden ned af bakken og ned i bagkanten. Vi har dog ingen problemer med at to-putte til en par.

Så manglede vi kun ét hul, nemlig det tricky 375 meter par-4 afslutningshul, som vi i de forløbende tre runder (sidste år inkl.) havde spillet i sammenlagt +5. Med en voldsom sidevind fra venstre og Sct. Knuds mest afsindige rough på hver side af fairway, så havde vi gerne solgt vores sjæl for en par på teestedet. Vi sender begge to vores drives ned langs højre side. Jan ligger klemt af en lille trægruppe og jeg ligger lige forbi selvsamme gruppe, men i semirough.
Den gamle er ikke meget for at slå afslutningsslaget, mon der kom nogle ubehagelige associationer til sidste års hookede 7-jern..?
Vi beslutter derfor at vælge hans drive og jeg gør mig klar til at slå. Med 165 meter til en pind beskyttet af bunkers på begge sider var der bestemt ikke tale om noget let slag, og samtidig var jeg tvunget til at fade bolden rundt om træerne foran mig. Heldigvis spillede vinden for en gang skyld til vores fordel. Et solidt 5-jern ned langs venstresiden som fadede tilbage mod green i sidevinden efterlader os på pladen med en 8-meter. Min far liner bolden op med sigtelinjen, som han med kæmpe succes har anvendt hele dagen for første (og nok ikke sidste) gang. Hans read er godt og hastigheden ligeså, den ruller og ruller og... UHH! Den tager hulkanten og ligger sig få centimeter fra hullet. Så tæt på, men en tap-in par er lige hvad vi kunne ønske os.
Vores andenrunde ender dermed i brutto 81 (+9), netto 72. Med en total på 145 slag (+1) lå vi godt til på leaderboardet. Kun Kristian Assersen og hans makker i bolden foran os havde præsteret en bedre eftermiddagsrunde i form af en 71'er som gav dem samme totalscore som os, men en bedre placering i kraft af deres bedre 2. runde. Da der stadig var over to timer til sidste bold kom ind, så tog vi hjem til min farfar og Niels og spiste kage og hyggede os.

Da vi kom tilbage til klubben var det så småt begyndt at blive lidt tusmørkt, men efter at have nydt en fadøl var alle hold var også nået ind. Det ender med at vi tager tredjepladsen og fede præmier i form af to Titleist Vokey wedges á 999 kr stykket.


De lækre vindere af to glade wedges. Eller omvendt.

Vinderscoren endte med at at blive 143 (-1), så vi var tæt på, og set i bakspejlet kunne vi måske have vundet efter vores stærke for-ni i sidsterunden. Det endelige leaderboard kan ses her, og vores scorekort kan ses her.
Jeg er både stolt og glad over vores resultat, og over endnu en gang at have set den gamle spille over evne. Med en brandvarm putter og en uhyre stabil driver var han helt klart hovedårsagen til at vi præsterede så godt som vi gjorde. Endnu en gang var min farfar også med hele vejen på andenrunden og ligesom sidst var det utrolig hyggeligt og en virkelig, virkelig dejlig dag i godt selskab.


Folsberg dynastiet i al sin magt og ære.

De næste par uger byder på både slagspil- og hulspilsmesterskaber i Korsør GK, klubturnering, samt oprykningsspil for andetholdet i Hedeland.
Indtil da, så hit 'em straight :)

Tak for denne gang - Lars

Kommentarer

Sneak peaks:

Have	a	peak
at	my	artwork