Klokken er lidt i otte om aftenen. Udenfor er det koldt, blæsende og fuldstændig kulsort, men indenfor buldrer ilden lystigt i brændeovnen og varmen breder sig langsomt ud i stuen. Vi er lige kommet hjem efter seks hurtige huller sammen med Thomas, vores lokale pro. Seks huller er på nuværende tidspunkt alt hvad det kan nå at blive til efter en typisk arbejdsdag, hvor jeg rammer Korsør Station kl. 18.04. Øv bøv.

Skru tiden tilbage til torsdag i sidste uge. Klokken er lidt i otte om morgenen en smuk, smuk septembermorgen lidt nord for Ringsted. Jeg er på vej mod Skjoldnæsholm for at spille NovoGolf mesterskab på den kun to år gamle Robert Trent Jones II bane, og jeg glæder mig helt vildt. Jeg kører ud af en bugtende landevej og nyder synet af den opadgående sols stråler, som skinner ned gennem trækronerne på de gamle træer, der står i vejkanten. Vejrudsigten siger vindstyrke på under 5 m/s, høj sol og temperaturer op i nærheden af 18 grader i skyggen.

"Konge-anlæg". Det er omtrent det første ord der springer frem da jeg ser banen. Bølgende grønne fairways klippet ned til en højde, som man typisk kun ser i forgreen på de fleste danske baner. Smukke naturlige søer, som på genial vis er integreret i banedesignet. Her er der virkelig tale om risk/reward slag, da flere af hullerne bugter sig rundt om søerne, så man enten kan spille rundt om vandet eller tage chancen og slå over.

Greens er i en klasse for sig - lynhurtige og utrolig kuperede.

Alt i alt en udfordring i verdensklasse, beliggende midt ude i smuk dansk natur. Selvom en hverdagsgreenfee på 500,- nok vil afskrække mange, så kan jeg kun anbefale at spille banen, det er en fantastisk oplevelse.

Vejret var helt utroligt og har formentlig nået op på over 25 grader i solen, man gik ligefrem og svedte. Uanset ens spil, så ville det være umuligt ikke at nyde dagen. Vi spillede fra gul tee og jeg fik tildelt 7 slag i modsætning til de 3 jeg får i Korsør, hvilket siger lidt om sværhedsgraden på banen. Jeg fik en katastrofal start og var +7 efter de første 5 huller, heriblandt en doublebogey på hul 4 hvor jeg ellers kun havde 60 meter til pinden efter mit teeslag… Jeg havde simpelthen for meget respekt for banen til at kunne svinge frit og slå mine slag.

Gradvist fik jeg dog blødt op og lavede 4 regulation pars i træk indtil jeg ramlede ind i en doublebogey på hul 10 efter et treput fra kort afstand. Herefter kom en bogey på det 210 meter lange par 3 hul 11. På hul 12, et 485 meter langt par 5 hul kom der dog endelig lidt forløsning. Efter to perfekte slag med driver og et 4-jern fulgte et super sprødt lobwedge-slag fra 50 meter. Bolden hopper først en gang inden hullet, så en gang forbi hullet og laver så en meters backspin tilbage og lægger sig få centimeter fra koppen til en sikker birdie.

Uheldigvis fulgte derefter en doublebogey på et "simpelt" 135 meter par 3 hul. Mange af hullerne har indkorporeret såkaldte "run-off" områder, dybe græsbunkers hvor bolden triller ned hvis man misser green en anelse, og sådan en havde min bold placeret sig i. Mit slag fra et downhill lie skulle op af en 3-4 meter høj bakke og stoppe to meter inde på green hvor flaget stod placeret. "What would Tiger do?". Muligvis skulle man have puttet den, for mit indspilsforsøg rendte tværs over green.

Efter en par på hul 14 og et godt drive på hul 15, slog jeg en lille fast lobwedge fra semirough fra 65 meter lige mod pinden. Bolden lander en meter kort af hullet, men laver derefter 4-5 meter backspin væk fra pinden. Puttet snupper hulkanten. På hullet efter slår jeg en pitchingwedge fra 115 meter ind til 1½ meter. Puttet går kraftigt ned af bakke og breaker fra højre mod venstre. Jeg sætter den bare i gang og kan kun se til mens bolden fortsætter små 3 meter forbi hullet. Vanvittigt. Sænker dog returen.

På ærgelig vis slutter jeg dog bogey-bogey på 17 og 18, men det kan ikke fjerne helhedsindtrykket af en fantastisk flot, svær og udfordrende bane.

Jeg ender på en 3. plads ud af 40 A-række spillere efter en runde i 85 slag. For mange dumme doublebogeys ødelagde min score. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om at jeg skal tilbage på den bane og have revanche en dag!

I løbet af sidste uge købte jeg en brugt putter - en Odyssey White Hot No. 1 i klassisk design. Grunden til dette er, at jeg ikke føler at jeg putter godt nok med min Odyssey Two-ball putter. Jeg har simpelthen for svært ved at line den op på puts over to meter, som jeg sænker alt for få af.

Putteren fik sin "dåb" i Skjoldnæsholm hvor den hverken var værre eller bedre end hvad min Two-ball ville have været. Jeg kunne dog mærke at der skulle skæres en tomme af den 35" lange putter. Et nyt grip skulle der også til.

Det nåede jeg desværre ikke at få gjort inden lørdag, hvor den stod på turnering i Greve Golfklub. Uheldigvis var deltagerantallet ikke just prangende, og det endte faktisk med at Jakob og jeg var de eneste to deltagere. Dog vil jeg give stor ros til den matchansvarlige for at lade os spille banen alligevel istedet for at aflyse det hele, og vi fik faktisk en rigtig hyggelig runde ud af det.

Vejret var solrigt, men meget blæsende. Greve er en flad og åben bane og vinden kom i spil på hvert eneste hul, næsten hver gang på tværs af hullet.

Greens var hårde og hurtige og pindplaceringer var nogle steder sat direkte umuligt (eksempelvis to meter efter greenkant, lige bag en bunker, på en downhill, stenhård green på et 155 meter par 3 hul).

Mit lange spil var upåklageligt, og der er ingen tvivl om at jeg aldrig nogensinde har ramt bolden så godt, som jeg har gjort fra omkring juli og frem til nu.

Uheldigvis kunne jeg ikke putte den dag. Efter de første 11 huller var jeg +5 med 4 missede puts indenfor 1½ meter... Først da tænker jeg over at jeg har misset dem alle venstre om, og opdager at jeg har linet skævt op.

På næste hul driver jeg i en bunkerkant, og har den slags leje hvor bolden ligger så langt under fødderne at man nærmest skal stå med armene mellem knæene for at nå den. Jeg slår ikke desto mindre et perfekt 8-jern fra 135 meter, op og sejle med sidevinden, ned mod pinden og.. "KLONK!". En pinshaker. Bolden hopper dog væk og lægger sig 8-10 meter fra stokken. Resolut holer jeg det lange put for en ret speciel birdie.

Herefter følger to pars før vi når til hul 15, et 500 meter par 5 hul i mod/sidevind. Efter to superslag med driver og spoon kan jeg pitche en lille lob ind til pinden fra 35 meter. Slår den fladt med en del spin og bolden checker op omkring 2 meter bag pinden. Puttet sidder midt i hullet og jeg er tilbage i +3 (-1 på bag-ni).

På næste hul, som spiller i strid modvind, rammer jeg greenbunker i mit approachslag med et højt 5-jern. Uheldigvis har jeg fået et kæmpe spejlæg, og selvom jeg får bolden op på green, så er jeg kun i stand til at to-putte til en bogey.

Hul 17 er et 180 meter par tre hul med sø før green og bunker lige bag pinden. Hullet spiller i strid modvind og jeg beslutter at grippe ned på min spoon, cutte mit slag ind i vinden og dermed forsøge at lande den blødt. Jeg rammer bolden perfekt, og den glider yndefuldt lige mod pinden. Desværre er den en anelse for lang og går i bunker bag green. Pinden er beskyttet af en bakke, som jeg kun lige må liste bolden henover for ikke at blive alt for lang. Slaget bliver dog for kort, og derfra kommer jeg ikke ind-og-i... Doublebogey.

På sidste hul har jeg hulkant for birdie, men må nøjes med en runde i 78 (+6).

I formiddags fik Sacha så afleveret min nye putter til Thomas og han fik fittet den til, og her til aften fik jeg så mulighed for at afprøve den på de seks huller vi nåede at spille:

På hul 1 (par 4) sænker jeg en god 3-meter for birdie.

På hul 2 (par 4) putter jeg en 4 meter midt i hullet et par cm kort af.

På hul 3 (par 3) har jeg hulkant for birdie fra 4 meter.

På hul 8 (par 3) sænker jeg et super 6 meter put for birdie.

Vi går derefter over og tager hul 11 (par 4) rundt om skoven, hvor jeg har hulkant fra 8 meter.

Vi slutter af på hul 18 (par 4) hvor jeg har hulkant fra forgreen, og ender de seks huller i to under par.

Jeg føler mig meget mere komfortabel over putteren nu hvor længden passer, og jeg ikke behøver at grippe ned på den for at stå ordentligt. Jeg tror den kommer til at blive et rigtig godt køb.

De næste 3 weekender skal vi begge spille turneringer, og derefter er sæsonen formentlig slut for mit vedkommende. Derfra står den på fysisk træning i Novofitness og måske lidt spil med konen og vennerne i Trelleborg, hvor der er sommergreens året rundt.