| 15.08.2010 » Divisionsgolf, gamle venner og en åbenbaring. Efter de sidste mange måneders solide spil, både i form af mine turneringer på fremmed græs og mine gode runder i hjemlige turneringer, GTS sponsordagen og Festugen i særdeleshed, så var der ingen tvivl da jeg blev udtaget til at spille på Golfteam Storebælts andethold i den kommende divisionsweekend. Det glædede mig naturligvis, da jeg havde været meget skuffet over at blive vraget til vores hjemmekamp i sidste spilleweekend. Jeg følte mig i god form og forventede at yde en god præstation, og ikke mindst vinde nogle kampe. I modsætning til 2009, så har 2010 været et sløjt år for mig i divisionssammenhænge med to foursomenederlag for tredjeholdet i 1. og 2. spillerunde, samt en foursome- og et singlenederlag på andetholdet i 3. spillerunde. Jeg havde derfor mine første point til gode, og motivationen var på plads. Søndagen efter Festugen tog jeg til Køge for at prøvespille sammen med vores nye spiller Mads Dinesen, som ligesom jeg selv var blevet udtaget til andetholdet. Mads har en fortid i Odense Eventyr og fra golfcollege i USA og spiller i handicap 0,7. Vi havde spillet sammen i Flagspilsturneringen dagen forinden og havde snakket godt sammen og det fortsatte om søndagen. Vi fik vurderet banen, en smal bane med masser af træer med både korte og lange huller, absolut en svær udfordring hvis ikke teeslagene sidder midt i banen. Vi diskuterede muligheden for at spille foursome sammen, da vores længder komplimenterer hinanden ganske fint; han slår langt og jeg slår kort. :o) Situationen for Korsørs divisionshold var vidt forskellige. Førsteholdet lå på førstepladsen i sin pulje, og kunne med en sejr på udebane over Odense Eventyr om søndagen sikre sig en plads i oprykningsspillet. Selv et nederlag kunne accepteres, så længe det ikke blev større end 10-8, da holdet havde slået Odense 11-7 på hjemmebane. Andetholdet derimod var i gevaldige problemer. En sidsteplads i puljen med kun ét point, hvor nærmeste konkurrent fra Harekær havde 4 point. Det var derfor nødvendigt med mindst en uafgjort på udebane mod Køge om lørdagen, og helst en sejr. Samtidig skulle puljens 1'er Skovlunde-Herlev slå Harekær på hjemmebane om lørdagen. I så fald ville vi selv kunne afgøre det med en sejr på hjemmebane om søndagen. Tredjeholdet lå på en delt 2. plads med Dragsholm. 2 point foran lå Odsherred, men her var situationen lidt mere tricky. Odsherred manglede at møde Dragsholm på hjemmebane, en kamp som vi alle var helt overbeviste om at Dragsholm ville vinde stort, og om søndagen skulle de møde GTS i Korsør. Derfor skulle den reele afgørelse nok findes mellem Dragsholm og Korsør. Her var situationen den at Korsør havde vundet 10-4 på hjemmebane, men tabt 4-10 på udebane. Såfremt begge hold vandt deres resterende to kampe, så skulle pladsen i oprykningsspillet afgøres på rundescore. Her var Korsør lidt bedre med en foreløbig score på 33-23 mens Dragsholm havde 30-26. Kunne Korsør derfor bare slutte med to tilstrækkeligt store sejre, så var førstepladsen sikret. Der var således lagt op til en uhyggelig spændende afslutning på Danmarksturneringen. Tirsdagsklub fra backtee Tirsdag d. 3 skulle som traditionen foreskriver afvikles fra backtee. Det passede dog perfekt som opvarmning til weekendens divisionskampe der ligeledes skulle spilles tilbage fra de hvide klodser. Jeg havde fået fornøjelsen af at spille med tre af de lokale; Lars Hoppe, Clifford og Jørgen "Spritten". Vejret var pænt og solrigt, 20 grader og med en jævn vind over anlægget. Jeg lagde ud med et perfekt drive, men flækkede derefter en lobwedge over green. Stående mellem træerne skulle jeg bruge to forsøg på at chippe ud og åbnede dermed ballet med en fornem doublebogey. Efter et kæmpe drøn fra tee på hul 2 missede jeg et relativt let birdieput fra 2-3 meters afstand. Efter en god scramblet par på hul 3 havde jeg hooket mit teeslag på hul 4 op i kanten af en hazard. Jeg fandt bolden og slog den op i greenbunker. Derefter et perfekt bunkerslag ind til pinden før jeg opdagede at det ikke var min bold! Der var ikke andet at gøre end at informere mine medspillere om at jeg havde spillet en forkert bold og tage to straffeslag og dermed en streg på hullet. Heldigvis fik jeg en god birdie på hul 5, et hul som virkelig har været flinkt ved mig i år. Efter en regulation-par på hul 6, lavede jeg bogey på hul 7. På hul 8 havde jeg slået i greenbunker, men med et fantastisk bunkerslag slog jeg den op til få centimeter fra hullet. På hul 9 slog jeg et perfekt drive ud midt i fairway. Desværre var det først bagefter at jeg fandt ud af at jeg havde slået fra gul tee. Bum! To straffeslag igen, og en par blev dermed forvandlet til en dobbeltbogey. På bagni gik det dog bedre. Efter en par på hul 10 slog jeg et rigtig godt andetslag ind på hul 11 og holede for birdie. På hul 12 gik jeg efter green i to og endte lige venstre om green. Derfra chippede jeg ind til en 2-meter og holede for endnu en birdie. Med mine fire tildelte slag fra backtee var jeg nu tilbage i handicap, på trods af mine fire straffeslag på for-ni. Jeg kom rigtig tæt på birdie på hul 13, men måtte nøjes med en par. Scenariet gentog sig på både hul 14 og 15. På hul 16 og 17 scramblede jeg pars fra fringen. Desværre sluttede jeg skidt af på hul 18 med en bogey efter at have misset green venstre om. Min total på 35 point rakte til en 3. plads á point med Henrik Madsen og Frank Schou. Jeg var kun ét point fra dagens vinder, og det gør jo kun de fire straffeslag ekstra ærgelige. Jeg trøstede dog mig selv med at jeg nok næppe ville lave samme fejl i weekendens divisionsmatcher...
Pludselig var vi nået frem til fredag aften, hvor alle Korsørs hold samledes i klubben. Efter et par timers kortspilskonkurrencer blev der smidt pølser og bøffer på grillen og snakken gik livligt over bordene indtil vi tog hjemad vi halv-ti tiden. Næste morgen skulle vi tidligt op og kørte fra Korsør Golfklub kl 6.30 med kursen mod Køge. Der skulle vi møde Køge Golfklubs førstehold i en kamp der kunne afgøre hvorvidt vi rykkede ned eller kunne kæmpe videre for overlevelse i vores pulje. Vejret var dejligt, 20-23 grader og svag vind og efter en god opvarmning stod vi klar på første tee. Første foursome var Frederik, den ene af vores to juniorer og Karsten Kirsch, som til daglig er pro i Hørsholm. Næste foursome var Rasmus, den anden junior og Kenneth Stoumann, mangeårig førsteholdsspiller i Korsør. Sidste hold på banen var førstesingle Mads Dinesen og en nervøst udseende sjettesingle ved navn Lars. Vi skulle spille mod Køges 2. single Mark Vergara i hcp. 1,1 og 4. single Claus Weber i hcp. 2,0. Vi fik en rigtig god start, da de missede et kort put for par på hul 1. Hul 2 deltes i par efter jeg chippede ind til en klar fra roughen højre om green, og på hul 3 følger jeg op på Mads' gode teeslag med et sandjern ind 3-4 meter venstre om pinden, hvorfra Mads holede for birdie og 2 up! På hul 4 fik jeg lidt for meget hook i mit drive, der blev fanget af en gruppe træer i venstre. Mads fik ikke slået bolden helt ud, men fra træerne slog jeg 7-jern fra 150 meter og ind til en 4-meter. Lykkens gudinde tilsmilede os, idet vores modstandere slog deres andetslag out-of-bounds i venstre, 3 up. På hul 5 slog Mads et kæmpe drive, og jeg fulgte op med et lille, halvringe ramt, 8-jern ind på green. Vores modstandere havde været i problemer fra tee, men fik slået sig op i greenbunker, hvorfra de havde slået ind til en 1-meter. Heldigvis valgte Mads at hole en 10-meter for birdie, 4 up! Hul 5 deltes i par, og på hul 6, et 289 meter par-4, drivede Mads på green. Jeg puttede op til en 1-meter, men Mads missede desværre, og vi måtte nøjes med en deler. På det korte par-5 hul 8 trak jeg mit drive i venstre, hvorfra Mads forsøgte sig med et lavt hooket 3-jern efter green. Desværre kom hooket aldrig og bolden røg i søen højre om green. Jeg fik spillet ind til en 2-meter, men vores modstandere holede for birdie og reducerede til 3 up. Hul 9 deltes, og på hul 10 slog jeg et godt greenbunkerslag ind til en klar. Desværre lavede vores modstandere birdie og fik yderligere reduceret vores føring til 2 up. På hul 11 fik vi en god deler i par da jeg holede en 4-meter. Hul 12 deltes i par. På det korte par-5 hul 13 slog jeg vores 2. slag i greenbunker i en svær position, mens de slog på green i to. Mads slog dog et konge-bunkerslag op til en 1,5-meter mens de puttede op til en lignende afstand. De missede og jeg holede derefter for birdie, 3 up. På hul 14, et 220 meter langt par-3 missede jeg desværre et par-put fra 2,5 meters afstand og de vandt hullet, 2 up. På det efterfølgende 555 meter lange par-5 hul slog Mads et kongedrive. En lang og borende draw rundt langs dog-leg'en. Vores modstandere fik dog scramblet en god par, mens vi to-puttede for en deler. De andre foursomes var nu blevet afgjort og spillerne sluttede sig til vores bold som tilskuere. Derudover var der en 10-15 yderligere tilskuerr der fulgte os på de sidste par huller. Jeg kunne godt mærke jeg var nervøs da jeg skulle slå ud på hul 16, et smalt men kort par-4 hul. Svinget havde ikke rigtig siddet for alvor, og jeg havde haft en del hookede slag. Jeg hookede desværre min hybrid ud i skoven i venstre, hvorefter Mads chippede ud i fairway. Vores modstandere slog et super indspil der landede i bagkanten og spandt tilbage ned til en 2-meter. Jeg skulle slå vores tredjeslag, og på trods af en god boldkontakt så endte bolden 3 meter venstre om pinden, pin-high. Mads holede desværre ikke og de kunne derfor to-putte sikkert til en yderligere reducering, 1 up. På hul 17 slog Mads et gigantisk pushslice fra tee og vi fandt aldrig bolden. Jeg måtte derfor slå en ny fra tee, men da de slog på i regulation endte vi med at give dem hullet. Vi var nu all square på 18. tee, et 174 meter langt par-3 hul med pinden gemt bag en bunker i højre. Vores modstandere missede green højre om og gav os dermed en åbning. Jeg skulle slå vores teeslag, og kan mærke at jeg er super nervøs. Jeg svinger den hurtigere end normalt og slår et pullhooket 4-jern ud i venstre. Mads slår et solidt flopslag over en gruppe af træer og ind på green, og de spiller ligeledes ind på green i to. Vi har begge omkring 4 meter til hullet, men ingen af os holer for par og vi ender derfor med at dele matchen. Til frokost fik vi diskuteret spillet lidt. Begge vores andre foursomes havde tabt og bagud 1-5 inden singlerne så det sort ud. Jeg var meget utilfreds med mit spil på de sidste 5 huller, og fik Karsten Kirsch til at kigge på svinget i pausen. Han kunne konstatere at min takeaway var blevet alt for stejl, og forsikrede mig om at det var årsagen til at jeg hookede - jeg kom simpelthen for meget indover bolden i impact. Jeg prøvede at starte svinget fladere, og det gav omgående effekt. Hooket forsvandt og jeg ramte boldene lige i sweetspot. Havde jeg dog bare vidst det på banen... Som sjettesingle skulle jeg ud som den første og jeg fik fornøjelsen af at spille mod Jakob Hartington i hcp. 3,2. En mangeårig førsteholdsspiller, de sidste par år havde han dog ikke fået spillet så meget, og var blevet reguleret 0,6 op 3-4 gange af DGU pga. manglende turneringsdeltagelse. Reelt var det derfor en væsentlig bedre spiller jeg var oppe imod, men jeg tog det i stiv arm. Jeg var på forhånd blevet advaret om at han slog vanvittigt langt, og det skulle vise sig at holde stik. Jeg lagde ud med at vinde hul 1, da jeg slog et svært lille greenbunkerslag ind til en gimmie, men tabte derefter hul 2 da Jakob holede en 5-meter og jeg efterfølgende missede fra 2 meters afstand. Vi delte hul 3 i pars, men jeg tabte hul 4 da jeg hookede mit drive ud i træerne og måtte chippe sidelæns ud. På hul 5, et langt dog-leg højre par-4 hul, lå jeg mellem en gruppe af træer der kører op langs højre side af fairway. Jeg havde 180 til pinden og et smalt 2-3 meter bredt hul mellem to træer at gå efter. Jeg slog et perfekt fadet 4-jern igennem åbningen og op på green og fik en god deler i par. På hul 6 hookede jeg mit andetslag og endte få centimeter fra out-of-bounds. Fra bar jord chippede jeg ind 7-8 meter forbi pinden, men holede et fantastisk returput for par og vandt hullet. Jeg slog et jern ud på hul 7, mens Jakob gik efter green. Jeg fulgte op med et perfekt sandjern ind to meter fra hullet, men Jakob chippede flot ind fra træerne højre om green og vi delte i birdies. På hul 8, et kort par-5 hul, gik jeg efter green i to, men fik ikke det forventede draw på slaget og bolden plaskede ned i søen lige højre om pinden. Jakob lagde op kort og hans indspil endte lige over green. Jeg droppede bolden ved søen og slog et perfekt indspil fra 25-30 meter ind til en gimmie. Jakob fulgte dog op med et flot lobslag, ligeledes ind til en klar. Jeg tabte desværre hul 9 efter et dårligt teeslag og var således 1-ned efter de første 9 huller. Vi delte hul 10 i par. På hul 11, et 316 meter langt par-4 hul, drivede Jakob op i forgreen, mens jeg endte ude i højre blandt træerne. Jeg slog dog et perfekt, lavt, punchet 7-jern ind på green og vi endte med at dele i par. På hul 12 havde jeg en 3-meter uphill for par og for at vinde hullet, men mit forsøg tog hulkanten. På det korte par-5 hul 13 slog Jakob på i to, mens jeg endte over green i højre. Mit indspil var næsten umuligt at få i nærheden af hullet og jeg kunne kun slå ind på green. En par var ikke nok, da Jakob sikkert to-puttede til en birdie. På det 220 meter lange par-3 hul 14 endte jeg igen venstre om green, mens Jakob slog et 5-jern (!) op i forkanten. Jeg kom ikke ind-og-i og Jakob bragte sig 3-up med 4 huller tilbage. Vi endte begge i højre med vores drives på det 555 meter lange hul 15. Jeg skulle over et træ, men slog et perfekt, monsterlangt 8-jern indover træet og op i fairway. Det endte med at jeg stod med en 1½-meter for par og for at vinde hullet, men ak... Puttet tog hulkanten rundt og ud igen. Dormie med tre huller tilbage, så var jeg ved at løbe tør for huller. På det 282 meter par-4 hul 16 slog Jakob en driver efter green og endte lige venstre om, pin-high. Jeg slog et 4-jern fra tee for at få en fuld wedge i andetslaget. Fra midten af fairway slog jeg et godt slag ind til pinden, men brændte mit birdieforsøg fra 3 meters afstand. Jakob to-puttede derefter til en 3/2 sejr, og jeg måtte se i øjnene at spillet bare ikke var godt nok den dag. Rasmus Rosbæk og Frederik Nielsen var desværre de eneste to der vandt deres singler, og vi må derfor se vores rolle i 2. division udspillet efter et 13-5 nederlag. Øv øv øv.
Efter de mange dårlige sving tog jeg ned på rangen om aftenen sammen med Sacha og vores kamera. Her kunne den lille frue konstatere at min venstre skulder var for langt tilbage og for lav. Jeg skubbede derfor skulderen op på plads, og what'ya know? Perfekte slag som perler på en snor. Lidt morsomt er det da at min kone i handicap 34 på 30 sekunder kan spotte, hvad jeg ikke selv har været i stand til i løbet af 36 huller. Min selvtillid var dermed væsentligt højere til morgendagens hjemmekamp, da jeg endelig igen følte mig i kontrol over svinget og følte at jeg rent faktisk kunne bestemme hvilken retning bolden skulle flyve i. Tak skat. Søndagens divisionskampe Søndag morgen mødtes vi i klubhuset kl 7:00 til fælles morgenmad. Jeg havde Rasmus og Mads med fra Korsør station, og på trods af at ikke længere havde nogen chance for at forblive i 2. division, så var humøret ganske højt. Vi var alle opsatte på at slutte godt af mod Harekær og give vores hjemmebanepublikum noget god golf. Jeg skulle igen spille foursome med Mads. Allerede på range kunne jeg mærke at slagene var helt anderledes end i Køge, og fortalte ham også at han godt kunne forvente væsentligt bedre golf fra min side i dag. Det var skyet og blæsende, slet ikke ligesom lørdagens flotte vejr. Vi skulle spille mod Harekærs 1. single Kenneth Andersen i hcp. 0,1 og 5. single Erik Sommer i hcp. 3,0. Vi havde aftalt at Mads slog ud på de ulige huller, da det ville spille bedst til vores styrker og svagheder. Ligesom dagen forinden fik vi en god start, da vores modstandere missede en 1½-meter for par. Efter jeg havde slået et drøn fra tee, slog Mads et lille sandjern op til en 3-meter på hul 2. "Har du den?", spurgte han da jeg sad og læste puttet. "Selvfølgelig, det er jo hjemmebanegreens i Korsør", var svaret lige inden jeg satte puttet midt i hullet til en birdie og 2 up. På hul 3 puttede jeg ind til en gimmie fra forkanten, men vores modstandere sneg akkurat en 5-meter i for birdie. På hul 4 slog jeg en perfekt hybrid indover træerne og fra 114 meter slog Mads en wedge lige højre om pinden. Han må dog have fået særdeles godt fat i bolden, for den var ca. 15 meter for lang og endte i roughen bag green. Vores modstandere lå lige højre om pinden i roughen. Jeg slog et perfekt indspil med sandjernet, med godt med spin i bolden stoppede den en halv meter bag hullet. Vores modstandere kom ikke ind og i, og Mads bragte os 2 up igen med et simpelt parput. På hul 5 drønede Mads et perfekt drive indover dogleg'en og jeg slog et 7-jern lige mod pinden. Da vi kom op kunne vi konstatere at bolden var endt over green, ikke mere end 5 meter fra pinden, men i en svær position da det gik opad bakke mod greenkanten og derefter stærkt ned af bakke så snart bolden var kommet ind på green. Vores modstandere havde slået op kort af green og chippet ind til 3-4 meter. Vi besluttede at putte den, og selvom Mads' put så perfekt ud så fortsatte den bare med at trille efter hullet. Vores modstandere var lidt heldige med at hole deres put for birdie, som nærmest kom ind fra sidedøren, så nu skulle den sgu' i for en deler. Jeg havde dog igen fundet linjen helt perfekt på min 3-meter uphill højre-venstre-breaker og bolden sad midt i hullet til en deler. På hul 6 slog jeg et perfekt drive ud midt i fairway og derfra fulgte Mads op med et smukt eksekveret sandjern der landede præcis hvor vi havde planlagt og trillede ind til én meter fra hullet. Jeg holede uden problemer for birdie og dermed var vi nu 3 up og i øvrigt tre under par. Det må have været lidt hårdt at sluge for vores modstandere, at de på trods af to birdies var tre ned efter seks. Endnu et perfekt teeslag fra Mads lagde os i god position på hul 7. Vores modstandere var i højre og kæmpede sig fremad. Vi slog uden problemer på green i regulation og vandt hullet med en sikker par. På hul 8 slog jeg et dejligt punchet 4-jern i modvinden ned 3 meter fra hullet, men vores modstandere fulgte op med et udemærket slag. De holede dog ikke fra ca. 5 meters afstand, og Mads havde nu muligheden for at bringe os 5 up. Desværre var puttet slået lidt for blødt og den faldt af lige inden hullet. Igen lagde Mads bolden op i position A1 efter et dejligt 3-jern fra tee på hul 9. Derfra slog jeg et safe slag ind højre om pinden, der stod gemt bag søen i venstre, og vi delte i par. På hul 10 i modvinden fyrede jeg en snor lige ud midt i fairway og Mads rev en lav, borende draw med sin spoon op lige foran greenbunker. Derfra pitchede jeg ind til 1½ meter fra hullet og vi havde igen en alletiders chance for at komme 5 up. Desværre fik Mads slået lidt for forsigtigt til bolden og den breakede ud af linjen. På hul 11 sendte Mads et safe slag ud i fairway med et jern og jeg fulgte op med et solidt 6-jern til 4-5 meter fra pinden. Denne gang fik han slået et solidt stroke på bolden, men den smøg sig lige forbi hullet. Vores modstandere havde misset green højre om og misset deres parput. Mærkværdigt nok insisterede de på at jeg skulle hole den lille 30 cm comebacker, imens de forventede at vi gav deres 1-meter for bogey. Næppe Ebbe. Jeg holede ud for par og bragte os 5 up. På hul 12 fik jeg ikke helt nok hook på drivet rundt i dog-leg'en og vi endte lige over fairwaybunkeren i højre, en anelse låst af træerne i højre. Vores modstandere forsøgte derimod at fade bolden rundt om rækken af træer ned langs teestederne, men da bolden ikke fadede nok, så blev den fanget af den ca. 1½ meter høje rough der går ned langs venstresiden mellem hul 12 og 16. No chance. De slog en ny fra teestedet, og den var til gengæld perfekt; et langt draw ud midt i fairway. Mads slog vores bold frem i fairway mens vores modstandere gik efter green. De endte i højre forkant, mens jeg slog vores tredjeslag op på green. Desværre kom bolden ikke helt op på øverste plateau og trillede tilbage ned i forkanten. Derfra puttede Mads op ca. 2 meter kort af hullet, mens vores modstandere chippede ind til pinden. Jeg holede dog puttet for par og vi kom dermed 6 up med 6 tilbage - dormie. På hul 13 missede Mads green venstre om og bolden puttede sig ned i roughen lige venstre om pinden. Vores modstandere slog på green og da de var længst væk skulle de slå andetslaget først. De putter op til en gimmie. Det var nu min tur til at slå. Min stance var akavet da det gik kraftigt ned af bakke, og roughen var tyk. Der var ikke særlig meget green at arbejde med og omkring 3 meter til pinden. Et sprinklerdæksel mellem mig og hullet gjorde at jeg ikke kunne putte den. Jeg tog sandjernet og slog et sprødt lille chip. Bolden landede ca. en meter før pinden og trillede lige mod hullet. "Klik!" sagde det da bolden ramte flagstangen og gik i. Tak for kampen. En suveræn 7/5 sejr efter en fejlfri runde med 4 birdies og 9 pars. Vi kunne endda let have været 2-3 slag bedre. Det var en ufattelig fed fornemmelse at spille så god golf i en foursome, og jeg tror også Mads var godt tilfreds og glad for sejren. Efter vores overståede match fulgte vi Rasmus Rosbæk og Kenneth Stoumann der efter en stærk start var ved at komme lidt på hælene. Vores sidste foursome havde tabt 3/2, så det var en tæt omgang. Heldigvis sluttede de af med at vinde hul 16 og 17 til en 2/1 sejr, og dermed førte vi for første gang i år efter foursomes! Fantastisk. :o) Frokosten blev indtaget i godt humør. Førsteholdet havde gjort rent bord og førte 6-0 mod Svendborg efter deres foursomes, og da nyheden kom ind at Sct. Knud og Odense Eventyr stod uafgjort 3-3 efter foursomes, så det lovende ud. Igen skulle jeg ud som den første mod Harekærs 6. single Jesper Jensen i 3,2 som var den ene halvdel af deres ene vindende foursome. Vi lagde ud med at dele de to første huller i pars, før jeg slog et perfekt 7-jern på hul 3 ned til en 3-meter og en birdie. Efter to fantastiske slag på hul 4 havde jeg en kæmpe chance for at bringe mig yderligere foran med et birdieput fra 2 meters afstand, men jeg puttede lidt for hårdt og igennem breaket. På par-5 hullet 5 slog min modstander på green i to og to-puttede til en birdie, hvilket jeg ikke var i stand til at svare igen på. All square. På hul 6 slap han på mirakuløs vis med skrækken da hans bold havde lagt sig få centimeter fra out-of-bounds i venstre. Han chippede ud og slog på green i tre, mens jeg havde misset green venstre om, men chippet ind fra en svær position til en 3-meter. Han holede sit par-put fra 5 meters afstand, mens jeg efterfølgende missede mit forsøg. På hul 7 mistede jeg teeslaget i højre og det kostede mig en bogey. Da Jesper lavede en par bragte han sig 2 up.
Regnen fortsatte ubønhørligt med skiftende intensitet. Efter et perfekt drive på hul 10 gik jeg efter green, men endte mellem træerne højre om green. Derfra slog jeg et godt indspil ind 2 meter fra hullet og delte hullet i birdie. Både hul 11 og 12 blev delt i regulation pars. På hul 13 slog jeg over green, men et godt indspil reddede en par og endnu en deler. På hul 14 slog jeg et super drive, et langt lavt draw rundt i dogleg'en, men fulgte det op med et skidt andetslag; et 7-jern der startede lige mod pinden men drawede væk, ramte bunkerkanten og trillede baglæns ned i bunkeren. Jeg var ikke i stand til at redde par og min modstander bragte sig 1 up. Sacha, der efterhånden lignede en lille druknet mus, stod og mumlede "slå out, slå out" for sig selv på hul 15, og minsandten om hendes voodoo ikke virkede. Min modstander fik for meget fade i sit drive og den sejlede out-of-bounds. Jeg slog sikkert ud mod midten af fairway, men kom lidt for langt frem og en anelse i klemme af træerne. Derfra punchede jeg et perfekt 7-jern op i forkanten. Jesper lavede et nærmest umuligt slag; et punch der gik under træerne, hoppede OVER bunker, op af bakken og helt op på green hvor den stoppede 4 meter venstre om hullet! Yikes. Jeg chippede dog ind til en 1-meter, og selvom han satte pres på ved at hole for en fremragende bogey, så reddede jeg min par og bragte balance i regnskabet. På hul 16 bragte jeg mig i god position ude i venstre side af fairway og slog et solidt 7-jern ind på green. Min modstander var først på green i tre, og jeg kunne to-putte til en sikker par og bragte mig dermed 1 up for første gang siden hul 4! Vi slog begge gode slag ud i fairway på hul 17, men hvor jeg missede green højre om, så slog Jesper i greenbunker. Jeg puttede fra fringen ind til en 2-meter og følte mig i god position. Til gengæld overraskede min modstander mig ved næsten at hole fra bunkeren. Et fantastisk slag der trillede akkurat forbi hullet og sluttede et par centimeter fra. Nu var der lige pludselig pres på mit put, men på trods af at ramme den lige som jeg ønskede, på den linje jeg havde forudset, så gled bolden akkurat forbi hullet... All square ned af 18. hul!
Det var en dejlig måde at slutte divisionsspillet af på, og ligesom i min foursome var jeg godt spillende. I par på for-ni og én enkelt over på bag-ni var tre bedre end handicap, og ganske tilfredsstillende i regnvejret. Singlerne blev domineret af Korsør med storsejre til både Frederik, Rasmus og Kenneth. Mads og hans modstander blev på hul 15 enige om at dele deres match, da kampen var afgjort og deres single ingen betydning havde. Det endte derfor med en sikker Korsørsejr på hele 13-5.
Tredjeholdet lukkede med en 12-2 hjemmesejr over Odsherred, hvilket var fantastisk vigtigt da Dragsholm sluttede af med en 14-0 rundbarbering af Midtsjælland. Den samlede stilling endte derfor med Korsør i spidsen, á point med Dragsholm, men ÉN sølle rundescore bedre:
Tirsdagsklub Efter en lille pause fra golf indtog jeg igen de 18 huller i Korsør til den ugentlig Tirsdagsklub. Vejret var ganske pænt, skyet og ca. 20 grader, men med en frisk vind. Vi var denne gang kun to spillere i bolden - Frede og undertegnede... Og hvilken start jeg fik. Med gode holere fra mellem 3 og 5 meter startede jeg birdie-birdie-birdie! Så var der ligesom lidt at give af, hvilket selvfølgelig giver en dejlig ro i spillet. Efter par på hul 4 og en misset birdiechance fra 3 meter på hul 5, så gik jeg efter green på hul 6. Slaget var godt, men fadede lidt for meget og endte i greenbunker. Inden jeg skulle slå kom greenkeeperne kørende og gav greenen en ordentlig spandfuld topdressing. Det skulle vise sig at give mig en del problemer, da laget af sand på overfladen gjorde det uhyggeligt svært at læse breaks på greens. Jeg måtte nøjes med par på hul 6, men havde en fremragende birdiechance fra 2 meters afstand på hul 7 efter et perfekt 8-jern. Desværre fik jeg underlæst puttet og missede den under hullet. Dernæst fulgte to pars og jeg turnede for-ni i -3 uden en bogey på kortet. Jeg havde en god birdiechance igen på hul 10. Et chip fra tyk rough i greenkanten efterlod mig små 3 meter fra hullet, men forsøget tog hulkanten og blev ude. På hul 11 kom rundens første bogey så, på den mest ærgelige facon, efter et tre-putt. Efter tre gode slag var jeg dog klar til et bounce-back på hul 12, men igen missede jeg mit 3-meter birdieforsøg. En god scrambler på hul 13 blev fulgt op med bogey på hul 14, på trods af en kæmpe hulkant i mit gode parforsøg. På hul 15 slog jeg et gigantisk drive som endte helt oppe ved venstre greenbunker. Fra små 40 meter slog jeg en skarp lille lob-wedge op til en 3-meter og endelig sad puttet lige midt i hullet - birdie. Et perfekt drive på hul 16 fes ud i ingenting efter jeg missede et birdieforsøg fra små 5 meters afstand. På hul 17 slog jeg årets bedste teeslag; et langt fade med min hybridkølle over skoven og ud midt i fairway. Med 108 meter til en pind i bagkanten slog jeg en god pitchingwedge lige mod pinden. Bolden endte et par meter kort af hullet, men mit birdieforsøg strøg akkurat forbi hullet. Desværre sluttede jeg af med et rigtig tyndt approachslag til hul 18 og formåede ikke at scramble min par fra forkanten. Jeg endte dermed i en, trods alt, solid runde i 72 brutto (-1). Min 69 netto var nok til en sikker sejr i dagens afdeling af Tirsdagsklubben, lige foran Frede som var rundt i even par, 71 netto. Eclectictabellerne forbliver uændret, selvom jeg mister lidt af mit forspring på Nettoeclectic'en. Jeg mister nemlig et slag nu efter dagens 69 netto. Tirsdagstabellen er så godt som afgjort, da jeg har et skabt mig et forspring på næsten 40 point til netop Frede på andenpladsen.
Fredag d. 13 var jeg i biografen med Sacha, hvor vi undgik at blive myrdet på bestialsk vis af en mand iklædt en hockeymaske. Vi var taget ind for at se "Inception", det seneste mesterværk fra instruktør Christopher Nolan. Lad mig bare sige: "Wow!". En af de fedeste film jeg længe har set. Han har virkelig evnen til at skrive nogle suveræne historier og skabe en unik stemning. Fed, fed film. Efter havde set filmen havde jeg det lidt på samme måde som jeg havde efter at have set Matrix og Avatar. Man havde været vidne til noget stort og banebrydende indenfor film. Den kan helt klart anbefales. Return of the Three Bandidos Dagen efter fik jeg besøg af mine gamle venner fra Roskilde, Michael og Peter. Michael havde taget sin kæreste Mia med og vi gik 18 huller sammen i Korsør. Vejrudsigten havde lovet voldsom regn, men vi slap nogenlunde pænt fra det. De første 6-7 huller bød på regn, men derefter var det tørt resten af dagen. Vi spillede et alternativt hulspil format. Michael og Peter spillede en bestball mod mig, og vi fik alle en ganske kedelig start. I skarp kontrast til tirsdagens spil startede jeg istedet ud bogey-bogey-bogey efter to dårlige indspil og et treput. På hul 4 havde jeg en kæmpe birdiechance fra under 2 meter, men missede den fælt. Greens var langsomme og jeg havde svært ved at kombinere speed og read til tilfredsstillende effekt. Efter en par på hul 5 lavede jeg begynder fejl #1 da jeg hookede mit drive out-of-bounds på hul 6, hvilket kostede en doublebogey. En tur i hazarden på hul 7 kostede nok en doublebogey og jeg måtte hovedrystende spørge mig selv hvad der dog foregik; +7 efter 7 var årets suverænt dårligste. På hul 8 præsterede jeg dog en rigtig god sandy-par og fulgte op med en perfekt wedge lige mod pinden på hul 9. Fra 2,5 meter holede jeg for birdie og rundede således i +6. Derefter fulgte en regulation par på hul 10 efter at have puttet en 3-meter kort midt i, og to scramblede pars på hul 11 og 12. På hul 13 slog min bold ned under 10 cm fra hullet, men på trods af at have taget en Titleist NXT Tour fra tee for at undgå spin, så rev kuglen bagud og 4 meter væk fra hullet. Par. På hul 14 slog jeg årets to bedste på hinanden efterfølgende slag og stod med en 1-meter for birdie. Par... På hul 15 missede jeg green og lavede bogey. På hul 16 lavede jeg en sikker par og var nu 2 up mod Michael og Peter i vores lille hulspilskamp. På hul 17 slog jeg et kummerligt teeslag der havnede inde i birkelunden, hvorfra jeg kun kunne hakke den ud i fairway. Fra 120 meter slog jeg et perfekt 9-jern op 3-4 meter kort af pinden og da jeg endelig holede et putt og fik min par vandt jeg 2/1. I skylder mig en Snickers, drenge. En afsluttende par resulterede i en runde i +7 og en skuffende runde i 80 slag. Første gang i 15 runder hvor jeg ikke har været i 70'erne. Hyggeligt var det dog, og jeg håber at vi kan nå endnu en runde i år, eventuelt i Roskilde med den gamle.
Indtil da, hit 'em straight! - Lars
|
| Kommentarer
| |
|
