| 23.06.2011 » Golf, havearbejde og fødselsforberedelse. ...Oooog g'dag. Lige præcis én måned er der gået siden sidst... Som tiden dog flyver. Lad os starte fra begyndelsen. Divisionsgolf Efter min lidet prangende indsats i Mizuno Open i Værebro havde jeg sat mig selv ned på tredjeholdet til lørdagens kamp. Der skulle spilles hjemme mod Sydsjælland og jeg skulle spille 1.single. Dagens modstander var en flink fyr ved navn Peter og han havde handicap 1,9. Efter at have tabt hul 2 så holede jeg en god 3-meter for birdie på hul 5 og med en par på hul 6 kom jeg 1-up. På hul 7 slog jeg et perfekt 8-jern ind til én meter fra hullet, men desværre trak jeg mit birdieforsøg lige venstre om. På hul 8 udlignede Peter, men jeg jeg kom omgående 1-up igen på turnen. Nok en gang kom vi dog tilbage i all square da jeg tabte hul 10, men på hul 11 slog jeg endnu et dejligt jernslag. Fra 132 meter fløj jeg et 8-jern over pinden og spandt den tilbage til en 2-3 meter fra hullet. Puttet sad midt i til birdie. På hul 12 dummede min modstander sig, da han chippede for langt af pinden og derefter missede et tricky 1-meter put ned af bakken. Da han efterfølgende slog sig ned i et spejlæg i bunkeren på hul 13 kunne jeg sikkert to-putte mig til en 3-up føring. På hul 14 havde jeg en gylden mulighed for at komme dormie-4, men missede en 1½ meter for par. Der skulle dog ikke gå lang tid før matchen blev lukket for på hul 15 sagde jeg tak for kampen med en 4/3 sejr. Mine drenge klarede det også godt, idet foursome vandt en 5/4 sejr og med yderligere en singlesejr og en deler, så vandt vi 9-5. Det havde Sydsjælland næppe regnet med, da de på papiret havde et væsentlig bedre hold end os. Det betyder at tredjeholdet nu pludselig er med inde i varmen og rent faktisk har muligheden for at afgøre spillet om oprykning selv:
Andetholdet var i Kalundborg for at spille mod vores mangeårige rivaler til oprykning. Det gik dog over al forventning for med uhyre skarpt spil sikrede de sig en knusende 14-0 udesejr. Virkelig imponerende. Som rosinen i pølseenden tog førsteholdet en sikker udesejr over Sct. Knuds på 14-4, hvilket lovede godt for morgendagens afgørende kamp på hjemmebane over førerholdet Helsingør. Dagen efter skulle jeg spille 2. single for andetholdet, endnu engang på hjemmebane, men denne gang mod Odsherred. Både Henrik Frederiksen og jeg selv var blevet rykket op, da de tvillingerne Frederik og Daniel havde meldt fra pga. deres søsters konfirmation. Jeg kom ud mod en modstander der havde omtrent samme handicap som mig, men det skulle vise sig at han havde en væsentlig skarpere putter. På trods af at jeg havde slået den tættere på hullet på de første mange huller, så havde han holet en 8-meter for på hul 1, og en 6-meter på hul 2 og dermed startet birdie-birdie. På trods af at jeg reducerede med en birdie på hul 5 efter at have slået på i to slag, så trak han fra da jeg dummede mig gevaldigt på hul 7-8 og 9. Jeg var derfor 4-ned og da han lavede birdie på hul 10 kom jeg 5-ned. Jeg prøvede at kæmpe mig tilbage og havde da også gode birdiechancer på de næste tre huller, men intet ville i. Jeg endte med at tabe 5/4 efter en skuffende indsats. Desværre endte vores foursome også med at sætte en 3-up føring over styr og tabte på hul 18. Det betød at matchen endte 8-6 i Odsherreds favør, hvilket vi ikke ligefrem havde regnet med. Det betyder at andetholdet kun fører deres gruppe med 2 point foran Holbæk, og vi mangler bla. en udebanekamp mod netop det hold, som nok kommer til at afgøre gruppen:
Førsteholdets altafgørende hjemmekamp mod Helsingør endte desværre 9-9, på trods af en singlesejr til lokale Henrik Madsen over tidligere Europa Tour spiller Mads Vibe-Hastrup. Det resultat betyder at førsteholdet er afhængige af at Helsingør kun må få 1 ud af 4 mulige point i sidste spilleweekend, hvilket ikke er særlig sandsynligt. Ærgeligt. Der knokles på hjemmefronten Efter divisionskampene stod den på arbejde i haven. Jeg snuppede lige Tirsdagsgolfen med, men holdte derefter 14 dages pause og brugte hele weekenden i det grønne. Tidlig lørdag morgen ringede det på døren og udenfor stod en lille mand af ældre årgang med et bundt pamfletter i knuget i hænderne. "Godmorgen unge mand", sagde han, hvortil jeg svarede "'morn". Hvad han dernæst sagde, levede jeg højt på resten af dagen. Efter at have rundet de 28, så er the big 3-0 kommet væsentlig tættere på, ihvertfald mentalt, men dette guldkorn reddede sgu' min dag: "...Er din mor eller far mon hjemme?". Tak ;o) Anyway, alt står jo i fuldt flor i haven og det er dejligt at se at den gødning jeg har givet planterne har båret frugt. For to ugers tid siden kørte Sacha en testkørsel med en lille gødningsvogn på vores græsplæne:
Fødselsudsigten: Spredte plukveer med risiko for hyppig nedbør. Nu er der kun 1½ uge til at Sacha har termin. Tiden er gået vanvittig hurtigt her det sidste stykke tid, men det til trods så er vi begge ved at blive lidt utålmodige. Sacha især, da hun trækkes med et bredt udvalg af graviditetsgener, som hun gerne snart vil slippe for. Jeg under hende det så absolut også, og forhåbentlig skal hun ikke gå for meget over tid, før ham den lille begynder at banke på. Vi har efterhånden fået alt på plads herhjemme, værelserne er pæne og ryddelige og det ene er indrettet til baby. Der er købt ind i stor stil og taskerne er pakkede og klar til at blive smidt i bilen. Her for nylig fik jeg muligheden for at købe en meget billig paraplyklapvogn fra en kollega, men det var først her i går at det slog mig hvor meget den dog ligner Batmobilen fra den seneste Batman film, The Dark Knight:
En liiille smule golf Jeg vil lige nå at nævne lidt golf inden jeg slutter af. Jeg spillede Tirsdagsgolf d. 31 maj, umiddelbart efter divisionsweekenden. Det var en blæsende dag, hvor det var svært at styre bolden i vinden. Jeg fik dog en fremragende start da jeg pichede ind til en halv meters penge fra pinden på hul og lavede birdie. Efter en bogey på hul 4 kom jeg i røde tal igen med en birdie på hul 5. På hul 7 (par-5) har jeg 140 til pinden i stiv modvind i mit tredjeslag. Jeg slår en dejlig lav flugt, men bolden rammer på bagkanten af green og springer ekstremt fremad. Den ender i hazarden bag green, og da jeg dropper lander bolden oven på en trærod, som var delvist skjult under jord og lidt græs. Det resulterer i en lundborg og jeg ender med en triplebogey... Suk. Derfra spiller jeg bare sjusket og uinspireret golf med 4 bogeys krydret med endnu en horribel triplebogey på hul 14, efter at have slået en lostball i mit andetslag(!). Jeg ender dagen i 82 (+9), hvilet er 79 netto. Det til trods så ender jeg alligevel på en 4.plads hvilket siger en del om sværhedsgraden i den voldsomme blæst. Stillingen kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:
Således i even par efter for-9, så havde jeg rigtig gode birdiechancer fra 2-3 meter på hul 10 og 11, men ingen af dem droppede i. På hul 12 gik jeg efter green i to, og endte oppe i forkanten, men fejlede mit chip totalt på den latterlige niveau-green og det hele fusede ud i en par. Efter en dum bogey på 13 fulgte 3 pars. Desværre sluttede jeg bogey-bogey efter uskarpt og ukoncentreret kort spil på de sidste to huller. Øv! Der var ellers en gylden chance for at komme under handicap for første gang i år, men det endte med en runde i 76 (+3), hvilket er til handicap. Det var dog ikke nok til en sejr, da Henrik Frederiksen bla. havde gået en solid runde i +1, og jeg endte derfor på en tredjeplads. Det var dog stadig årets bedste placering i Tirsdagsklubben, believe it or not. Jeg har langtfra været lige så dominerende som de sidste par år, men da jeg har valgt at prioritere kone, hus, have og barn højere i år, så er det nu ikke så svært at acceptere. Dagens samlede stilling kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:
Jeg skulle gunstarte på hul 14, hvilket er PÆNT langt væk fra klubhuset og nok den sværeste åbning man kan få. Hul 14 og 15 er i min optik banens klart sværeste huller, så det blev noget af en voldsom start. Da greenkeeperne samtidig havde besluttet sig for at klippe driving range den morgen (doh!), så havde jeg heller ikke haft mulighed for at varme andet op end et par små wedges. Jeg lagde derfor ud med at slå tre stk. hook fra tee, hvilket resulteret i en par-bogey-bogey start, med bla. en misset 1-meter for par på hul 16. Jeg fik dog bragt balance i regnskabet på hul 17 da jeg holede et langt put for birdie, nok 7-8 meter. Det var som om det kickstartede min runde og jeg begyndte at spille "fairways-og-greens" golf. Det gør jo spillet væsentlig lettere, så på trods af ikke at have yderligere tur i putteren, så lavede jeg 5 pars før jeg slog op i bagkanten i mit andetslag på par-5 hullet 5. Derfra kunne jeg to-putte komfortabelt for en birdie og tilbage i even par. Efter et solidt drive på hul 6 stod jeg på ved ned af bakken med omkring 40 meter til pinden. Hvis der er noget jeg hader, så er det et downhill leje, hvor man samtidig står lidt over bolden, og samtidig skal slå en lille lobwedge. "Klik!", lød den velkendte lyd da jeg shankede mit andetslag over green og måtte notere en stupid bogey. Det skulle dog vise sig at blive endnu mere stupidt på hul 7. Fra 110 meters afstand i midten af fairway cuttede jeg et 9-jern ind i kanten af greenbunker, flækkede den over green, chunkede den tilbage på pladen og to-puttede til en dobbeltbogey... Heldigvis kunne jeg slå koldt vand i blodet og fulgte op med to solide regulation pars. Jeg stod nu på hul 10, var +3 og manglede 4 huller af min runde. I mit approachslag havde jeg præcis 100 meter til pinden, i noget der føltes som svag modvind. Jeg lå i semirough, og risikoen for en flyer var naturligvis tilstede, men ikke sandsynlig, da bolden lå højt i græsset. Jeg trak mit slag lidt, men bolden var carry over green, og jeg kunne se den hoppe ind i et 2-meter bredt rough område. På trods af at vi ledte i over fem minutter, så lykkedes det mig aldrig at finde min bold. En absurd situation som endte med at koste mig en åndsvag doublebogey. Denne gang var jeg dog ikke i stand til at slå koldt vand i blodet, og svingede alt for hurtigt på teestedet på hul 11. Resultatet blev et kummerligt slag, der endte med at koste mig en bogey. Virkelig skuffende at spille to af banens lette huller i +3. Heldigvis slog jeg et kæmpedrive på hul 12, et langt draw rundt langs skoven, og fra 165 meter slog jeg et 4-jern op på det nederste plateau af green. Et sikkert to-put gav mig en tiltrængt birdie. På hul 13, mit sidste, slog jeg et perfekt teeslag, lige mod pinden. Desværre var den et par meter for lang, og med en pindplacering i bagkanten så endte jeg udenfor green. Jeg fik dog to-puttet til en par, og endte derfor i 78 slag (+5). Mine 34 stablefordpoint var godt nok til en 2.plads i A-rækken. Samtidig spillede vi en holdkonkurrence hvor hvert hold havde en pink bold, som man skulle skiftes til at spille med, og som talte til en holdscore. Jeg havde bla. haft bolden da jeg lavede birdies på hul 5 og hul 12, hvilket gav 4 point begge gange. Det endte med at mit hold vandt holdkonkurrencen. Som prikken over i'et, så blev jeg noget overraskende præmieret for længste drive på hul 2. Mit slag havde været en tynd hæler, men den var i fairway, og der var der åbenbart ingen af de andre langtslående der havde været. Den samlede stilling kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:
Fast besluttet på at hente noget af det tabte på bag-ni, ala min vilde bag-ni i -5 til GTS sponsordag sidste år, så gjorde jeg hvad jeg kunne. Det er dog bare svært når putteren ikke vil. På trods af at ramme 7/9 greens på bag-ni så havde jeg ikke en eneste birdie. Til gengæld lavede jeg en interessant detalje på hul 14. Da jeg skulle hole et 20cm returput og satte putteren ned bag bolden, så strejfede jeg den så den trillede nogle centimeter fremad. Det kostede lige et slag og en bogey blev til en doublebogey. Således endte jeg bag-ni i +2 og med en samlet score i +8 så røg jeg langt ned i feltet. Den samlede stilling kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:
Nå, det må sgu' være nok for denne gang. Indtil da, hit 'em straight. - Lars
|
| Kommentarer
| |
|
