| 28.04.2011 » En sommerlig påske og lidt golf. Så er sæsonen for alvor skudt i gang. US Masters er overstået med en overraskende men fortjent sejr til Charl Schwartzel, der sluttede af med 4 birdies i træk, og Tirsdagsklubben er indledt. Vejret de sidste par uger har virkelig været fabelagtigt, pånær lige tirsdag d. 12 hvor Tirsdagsklubben startede. Det væltede simpelthen ned i stænger, så jeg besluttede mig for at blive på arbejdet og arbejde lidt længere istedet. GTS træningslejr Weekenden d. 15-16-17 april blev der afholdt GTS træningslejr i Korsør. Det var en god weekend, med masser af fokuseret træning, og som noget helt nyt for mig: DGU Short Game Challenge. Det er en skræddersyet test af det korte spil som udfordrer dine evner indenfor chipning, pitching, bunkerslag, putning og lign. Det lykkedes mig at score 69 point i testen - et hæderligt resultat, men langt fra i top. Jeg har tænkt mig at bruge denne måde at træne sit korte spil på henover sæsonen. Det gør det lidt mere interessant og man kan samtidig følge sin udvikling undervejs. Efter de første to dages intensive træning, så skulle alle spillerne deltage i Korsør Golfklubs åbningsmatch om søndagen. Vejret var til tider lidt blæsende, men dejlig varmt og solrigt. Da vi skulle gunstarte, så blev det en af de rigtig lange runder, og da jeg havde glemt solcremen derhjemme så sluttede jeg også dagen med en kraftig hummerrød farve. Jeg gunstartede på hul 5 og kom rigtig godt fra start med en birdie på mit første hul. Derefter to regulation pars før jeg efter et perfekt teeslag på hul 8 kunne rulle endnu en birdie i hul. Derfra begyndte det desværre at gå lidt galt. Jeg begyndte at slå nogle meget "tykke" slag hvor jeg kom for dybt i bolden med mine wedges og det kostede bogeys. Eksempelvis da jeg nåede hul 18 og havde fyret et perfekt 4-jern små 200 meter ud i fairway, så lykkedes det mig at slå 20 meter kort af green på et 55 meter slag... Da jeg manglede mit sidste hul var jeg nået helt op på +6 efter 8 bogeys på de sidste 13 huller, og da jeg mistede mit teeslag ud i træerne i højre side på dogleg-højre par-4 hullet, så var udsigterne lige pludselig til endnu en bogey og en skuffende 80'er. Jeg ville det dog heldigvis anderledes og punchede fra 134 meter et fladt 6-jern ud fra roughen, under grenene og op på green, 2 meter fra pinden! Jeg fulgte slaget til dørs med et holet put og en afsluttende birdie til en 78'er (+5). Ikke nogen god runde, men okay i betragtning af jeg selv syntes jeg havde spillet rigtig dårligt. Min middelmådige placering i stillingen kan ses her og mit scorekort kan ses lige her:
Tirsdagsklubben indledes Allerede to dage senere gik det løs igen, da jeg spillede årets første runde i Tirsdagsklubben. Jeg fik hyggeligt selskab af Henrik "Frede" og vores træner Jan Nielsen. Jeg kørte tidligt hjem fra arbejde, da jeg havde booket en lektion hos Michael, og han gav mig nogle rigtig gode svingtanker. Jeg har arbejdet meget på at angribe bolden "indefra" for at bekæmpe min tendens til at komme indover svingplanet og cutte den. Den idé arbejdede vi videre på hvor Michael bla. bad mig forsøge at slå "indefra og OP i bolden" med driveren. Det gav en rigtig god kontakt og jeg fik meget mere svæv og længde på slagene. Lidt over fire teede vi ud og jeg åbnede med et perfekt drive og en par på hul 1. Derefter kom der dog tre hurtige bogeys i rap før 5 pars resulterede i en for-ni i 39 slag. Igen rendte jeg dog ind i en dum stime med bogeys på hul 11, 12 og 13. Derefter fire regulation pars før jeg efter et perfekt 4-jern fra tee på hul 18 lå med 65 meter til pinden. Ligesom i åbningsturneringen kiksede jeg dog det lille wedgeslag totalt. En tyk, fed lundborg lige ned i søen og med en afsluttende doublebogey endte jeg runden i skuffende 81 slag. På glatis i Ishøj Skærtorsdag kørte jeg afsted fra Korsør kl 6 om morgenen i selskab med tre af mine holdkammerater for at spille årets første eliteturnering; Tenson Sub-elite Open i Ishøj Golfklub. Ligesom sidste år var standen på banen fantastisk, med lynhurtige og faste greens og gode fairways. Vejret var fantastisk godt og jeg var glad for at jeg denne gang havde husket solcremen. Efter en times opvarmning slog jeg ud på hul 10 i selskab med Frederik, en flink fyr fra Simon's Golfklub. Det blev desværre en dag med meget ventetid, da vi pga. et afbud var en to-bold midt imellem udelukkende trebolde, men det var der ikke noget at gøre ved. Min svingtanke fra træningslektionen om tirsdagen fungerede rigtig godt og jeg slog virkelig mange gode slag. Især mine fairwaywoods, som ofte blev brugt på de lange huller fungerede bedre end nogensinde før. Jeg vidste slet ikke at min gode gamle Olimar 3-wood kunne slå så gode slag :o) Desværre var det korte spil absolut ikke godt. Jeg holede ikke rigtig noget, og havde svært ved at finde hastigheden, men værst var min chipping. Jeg kunne slet ikke vænne mig til de faste og hurtige greens, og slog konstant for langt. Når man nærmest får bogey hver gang man misser en green så bliver det svært. Det til trods så lå jeg udemærket til i 1. runde efter at have overvundet en sløv start (+4 efter fem huller). Vendepunktet var nok en fantastisk par-save på hul 17 (mit ottende). Hullet er et 440 meter langt par-4 og efter at have drivet i bunker var jeg tvunget til at slå sidelæns ud. Fra 219 meter slog jeg derefter en perfekt 3-wood op 2-3 meter fra hullet og holede for par! Det er noget der giver momentum. Med to huller tilbage lå jeg +6, ét slag bedre end handicap. På det 540 meter lange par-5 hul 8 havde jeg slået to perfekte slag og havde omkring 50 meter til pinden. Derfra slog det desværre klik da jeg shankede en lobwedge og istedet for at køle ned, samle tankerne og redde en par, så sjuskede jeg mig med et for langt indspil og et 3-putt frem til en ærgelig doublebogey. Med en par på det sidste hul endte jeg derfor første runde i 80 slag, øv øv. Jeg skal simpelthen blive bedre til at fokusere tilbage på sporet efter et dårligt slag. Efter første runde lå jeg således langt nede i feltet på en 28. plads, mens mine holdkammerater havde skudt vidt forskellige scores; 73, 81 og 91 (gulp). I frokostpausen kværnede jeg en sandwich og var fast besluttet på at skyde en god, lav score i 2.runden. Det blev desværre en frustrerende start. På hul 1 fik jeg en flyer fra roughen og endte i en umulig position bag green, hvilket kostede en bogey. På hul 2 endte jeg i en af de berygtede "fingerbunkers" helt oppe af kanten. Det krævede et par bunkerslag før jeg kom ordentlig ud og endte desværre med en forfærdelig 8'er. Således +5 efter to spillede huller, så var lidt af kampgejsten røget, men jeg forsøgte alligevel at revanchere mig lidt. På bag-ni fik jeg fat i rigtig solidt spil mange huller i træk, men gik desværre lidt metaltræt til allersidst hvor uskarpt kort spil kostede tre afsluttende bogeys til en skuffende 84'er. Jeg endte dermed langt tilbage i feltet på en delt 47. plads... Næsten nøjagtig samme plads som sidste år, dog 8 slag bedre. Min spillemakker sluttede med en imponerende runde i 72, hvor det føltes som om han nærmest scramblede par hver eneste gang han missede en green. Det viste virkelig vigtigheden af et skarpt shortgame, da jeg drivede den bedre end ham og vores jernslag var ca. lige gode. Alligevel var han 14 slag bedre end mig over de to runder. Han endte i øvrigt på en flot tredjeplads. Mine holdkammerater endte hhv. T12, T22 og 64, så nogen decideret Korsørdominans var ikke rigtig tilfældet :o) Min placering på leaderboardet kan ses her og mit lidet imponerende scorekort kan ses lige her:
Med skovl skal have bygges Resten af påskedagene blev brugt på intensivt havearbejde, og vi glæder os til snart at kunne vise frem for familien. Haven har virkelig taget form de sidste par dage, og det gør det hårde slid værd. Jeg må nok indrømme at ryggen har protesteret lidt de sidste par dage, men da vejret har været fabelagtig godt, så har det været svært ikke at gå ud og tage arbejdshandskerne på. Sacha har hjulpet så godt til som hun kan, men hun er begyndt at blive plaget af plukveer, så hun bliver nød til at holde sin fysiske udfoldelse på et minimum. Vi skulle jo nødig have at hun føder alt for meget før tid. Der er i øvrigt snart kun to uger til hun går på barsel... Vildt. Den megen tid i haven har givet mig en rigtig flot solbrun kulør, hvilket jo er dejlig. Til gengæld har den megen tid med røven i vejret for at luge ukrudt også givet mig en solskoldning mellem buksekant og t-shirt lige over ballerne... Ouch. Dejavú i Tirsdagsklubben I tirsdags var jeg så ude og spille igen, og det var første gang siden Ishøj at jeg havde en golfkølle i hænderne. Det til trods, så ramte jeg den stadig ganske fint, med lidt små "hovsa'er" hist og her. Jeg havde rigtig svært ved at komme tilbage på Korsørs langsomme og ujævne greens igen, og det betød at jeg bare INTET holede. Jeg gav ellers mig selv masser af gode birdiechancer, men kunne ikke rulle bolden i hul. På for-ni havde jeg ramt 6/7 fairways og 6/9 greens men var +2 på turnen efter bogeys på hul 2 og 3... På bag-ni gik jeg desværre lidt kold med mange missede greens og medfølgende bogeys til følge. Jeg sluttede af på hul 18 men den efterhånden obligatoriske lundborg og det kostede endnu en bogey og en runde i 80 slag. Øv bøv. Jeg har ikke rigtig ramt formen endnu - det lange spil er til tider fantastisk godt, men mit kortspil er rustent og mine wedges er direkte horrible. Jeg slår så mange tunge wedgeslag at jeg næsten foretrækker at ligge med 120+ meter ind, så jeg kan tage et 9-jern eller mere. Det skal naturligvis fikses! Træning, træning og træning er de tre nøgleord her. Til trods for mine lidet prangene scores, så har jeg dog ikke været for alvor helt væk rent scoremæssigt, og det betød at jeg blev udtaget til at spille på andetholdet i den kommende weekends divisionskampe. Det glæder mig naturligvis, da det også er min ambition at spille fast på andetholdet. Det betyder også at jeg skal have slået en hel del spande bolde med mine wedges de næste par dage, for jeg har ikke i sinde at skulle falde igennem på den konto i weekenden. Om lørdagen skal vi til Odsherred og spille mod deres førstehold med den ugudeligt tidlige start kl 8:00. Det skal nok blive interessant, Odsherred er en kort men tricky bane, så det er altafgørende med skarpe wedges deroppe. Om lørdagen skal vi spille på hjemmebane mod Holbæk. Det tyder på jeg skal spille 5. single, og det betyder, som jeg ser det, at jeg SKAL hive to sejre hjem, da jeg møder modstandernes svageste spiller på papiret. Det er så sandelig også min intention. Afslutningsvis vil jeg lige bringe en optagelse fra i går hvor jeg var ude og slå et par spande bolde: Bemærk NEDSVINGET og hvor meget mere det er på linje i forhold til gamle dage. Det har hjulpet helt enormt at jeg er begyndt at angribe bolden mere indefra. Jeg har fået mere længde, bedre kontakt og bedst af alt så er mit gamle trademark draw tilbage igen. Jeg elsker bare den boldflugt. Jeg kan naturligvis stadig godt slå et fade hvis det er påkrævet, men et naturligt draw er nu bare engang dejligt. Jeg regner med, traditionen tro, at opdatere i kommentarfeltet nedenfor efter mine to turneringskampe i weekenden. Indtil da, hit 'em straight. - Lars
|
| Kommentarer
| |
|
