20.06.2013 » Maldiverne, London og lidt golf.


Welcome to the Maldives!
De sidste 4 måneder har både Sacha og jeg gået i spænding og imødeset maj måned. Ikke kun pga. foråret, de mange dejlige helligedage og min 30-års fødselsdag (som dog mest blev imødeset med gru af undertegnede), men fordi at det nu var blevet rejsetid; helt specifikt til ø-gruppen Maldiverne i det Indiske Ocean.
Vi fløj afsted fra København i en Emirates Boeing 767 med kurs mod Dubai. Turen tog 6 timer, men var ganske komfortabel. Vi havde fået pladser med god benplads og der var masser af underholdning i flyet, samt god mad. Vi landede i Dubai ved 23-tiden, fik noget at spise og fandt et sted at sidde og slappe af. Vi skulle først videre kl 3 om natten, da Sacha havde sørget for rigelig god transfertid, så vi var sikre på at nå vores videre fly mod Male (hovedstaden og den internationale lufthavn i Maldiverne). Den næste etape tog 4 timer og foregik ganske smertefrit, idet Lucas sov det meste af vejen. Vi landede 8.30 lokal tid, i tunge grå skyer og støvregn. Maldiverne har officiel regntid fra d. 1 maj, og i år var den åbenbart startet præcis på klokkeslettet efter flere måneder uden regn eller skyer. Typisk :o) Til trods for gråvejret, var det dog omkring 30ºC og med en ret høj luftfugtighed efter en frisk gang nedbør.


Male International Airport. For en ø at være er den i hvert fald pænere end Amager.

Efter at have fået vores baggage blev vi kørt over til den separate vandflyverafdeling i lufthavnen. Her blev vi indkvarteret i loungen tilhørende Kuredu Resort og budt på forfriskninger og aircondition-afkølede lokaler. Dejligt. Her sad vi og betragtede vandflyverne lande og lette med kurs mod de forskellige øer og resorts som perler på en snor. Vores egen vandflyver blev desværre forsinket i mere end to timer, men lige så snart vi lettede, så forsvandt al rejsetræthed og irritation som dug for solen. Den ene paradis-ø efterfulgte den anden, beboet af nogle af de mest luksuriøse resorts i verden. Lucas faldt i søvn undervejs med sine oversized høreværn på, mens Sacha og jeg nød udsigten. Efter en lille times flyvetur landede vi ved den nordligste ø i Lhaviyani atollen, Kuredu. Omgivelserne var fantastisk lækre, vi blev budt velkommen med kolde frugtdrinks og fik udleveret en voucher til deres frokostrestaurent, da vi grundet vandflyverens forsinkelse ikke havde nået frokost i buffeten som var del af vores all-inclusive pakke. Vi blev kørt ned til vores beach bungalow i solbatteridrevet golfbuggy og kort efter blev vores baggage leveret. Endelig var vi fremme og kunne slappe af.

De næste par dage gik med total afslapning i bare tæer, med snorkling, god mad og familiehygge. Vejret var ret ustablit, men altid dejlig varmt. Vi tog på adskillige udflugter med ProDivers, det lokale divecenter, hvor vi oplevede både delfiner, havskildpadder, Mantarokker, hajer og meget, meget mere. Diversiteten af dyr og koraller var helt utrolig, og med en vandtemperatur på 30 grader (både i overfladen og 15 meter nede), så var det en ren fornøjelse at plaske rundt med snorkel og maske. Mens vi var dernede tog jeg også et certifikat som Scuba Diver, så jeg nu må dykke til 12 meters dybde med en instruktør overalt i verden. Næste mål må være Open Water certifikatet, så jeg må dykke til 18 meter uden instruktør – den tager jeg nok i Sharm eller lign. næste gang turen går sydpå.


Goddag Hr. Skildpadde.

En aften kom der så voldsomt et regnskyl at nogle af tjenerne blev nød til at bygge et lille dige af sand ind til hovedrestaurenten for at undgå at det sandoverstrøede gulv kom til at stå under vand. Lucas hyggede sig med at kaste håndfulde af sand ud i den nyligt opståede sø udenfor og med at hoppe rundt i vandpytterne. Apropos restaurenterne, så var maden rigtig lækker. Store friskfangede tun og Jackfish i is direkte på disken, klar til udskæring og grill, masser af frisk frugt og grøntsager og andre lækkerier. Der var masser af afveksling i buffeten og personalet var utrolig søde og glade for Lucas. Lucas nød også især børnepoolen og en tur på den lokale 6-hullers golfbane med mor og far, mens far fangede kampen mellem Manchester United og Chelsea live i golfbaren, ledsaget af et par øl, sent om aftenen.

Halvvejs inde i ferien opgraderede vi vores ellers udemærkede Beach Bungalow til en luksuriøs Jacuzzi Beach Villa – en 70m2 villa med udendørs jacuzzi i baghaven og terasse ud til stranden og vandkanten i kort gå afstand fra restaurenterne. Slut med lange gåture eller buggykørsler. Samme dag som vi flyttede skiftede vejret også fuldstændig karakter, idet skyer og regn forsvandt og solen bragede løs resten af ferien. Sacha fik slikket lidt sol og Lucas nød bare at rende rundt i blerøv, faktor 50 og UV-trøje og lege med vand. Som det dog desværre ofte sker på sådanne ferier, så oprandt afrejsedagen alt for hurtigt. Vi fik dog et par ekstra timer i solen med tæerne i det azurblå vand, da vandflyverafgangen var forsinket. Flyveturen til Male var fantastisk flot, endnu vildere end turen herud, da solen denne gang skinnede og skruede alle farverne op på 11. Da vi ankom til lufthavnen tog vi en shuttlebus til lufthavnshotellet hvor vi købte adgang til deres bagageopbevaring og store pool-område. Her legede Lucas i poolen med mor og far indtil solen begyndte at gå ned bag palmerne. Vi spiste aftensmad på hotellet og tog så ud til lufthavnen. Vores fly afgik først kl 23 og efter 4 timers flyvning landede vi i Dubai midt om natten. Vi havde booket en sovekabine i lufthavnen, men måtte droppe det da Lucas var vågnet og var meget gnaven. Deres hjemmeside lovede ellers lydisolerede kabiner, men det var ikke tilfældet. Vi fandt nogle sovestole hvor Lucas endelig faldt i søvn. Sacha fik også en lur mens jeg holdt øje med vores ting. Om morgenen fløj vi så de sidste 6 timer hjem til København. Rejsen var godt nok lang og udmattende, men som nævnt tidligere så var destinationen det hele værd. En fantastisk fed tur.


Farvel og tak for denne gang Maldiverne. Og på gensyn!!! (PS: Husk 720p HD og fullscreen)

Tilbage på grønsværen, Tirsdagsklub d. 14/5
Om tirsdagen efter vores hjemkomst til Danmark skulle jeg i aktion på golfbanen. Vejret var blæsende og udfordrende og jeg fik en horribel start. Et treput på hul 2 blev fulgt op med et hooket 7-jern langt ud i skoven på hul 3 og yderligere et treput på hul 4. Så var jeg +4 efter 4. Derfra spillede jeg dog ganske fornuftig golf, med tre birdies og 4 bogeys til en samlet score i 78 (+5). Det rakte til en andenplads i årets første Tirsdagsklub fra min side, og faktisk også en 0,1 slag handicapnedsættelse på trods af netto +2, da CBA grundet det svære vejr var helt nede på -3. Stillingen kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:


Meget tilfredsstillende comeback efter en forfærdelig start.

Hjemme godt, ude bedst: Afgang til London.
Mindre end en uge efter hjemkomsten fra Maldiverne, så skulle vi afsted igen. Sacha havde planlagt en weekendtur til London, hvor vi skulle fejre min fødselsdag om søndagen. Det var en rigtig hyggelig tur. Vejret var udemærket, især om søndagen med høj sol. Efter en sen ankomst hentede vi vores lejede bil og fandt vores hotel tæt på lufthavnen. Vi spiste en lækker gang aftensmad og fik en god nats søvn. Således friske og udhvilede så brugte vi lørdagen i Warner Bros studios lige nord for Watford. Her er nemlig indrettet et gigantisk Harry Potter land, med kulisser, sæt og utallige rekvisitter fra de mange film. Det var både sjovt og spændende og Sacha havde det som juleaften. Vi fik taget hundredevis af billeder og Sacha og Lucas fik også prøvet en tur på en "magisk" kost. Mætte af oplevelser afleverede vi bilen ude i lufthavnen om eftermiddagen og hoppede på toget ind mod London. Uheldigvis var der "Major Engineering Works" på netop vores linje, så det betød omstigning og buskørsel fra en lille forstad og ind til Earls Court hvor vi skulle bo. Det betød også at vores ellers så perfekte centrale Metrolinje var lukket. Sacha var dog hurtig til at finde alternative ruter, så vi klarede den. Vi fik indkvarteret os i vores lækre lejlighed og jeg hentede mad i det lokale supermarked. Super hyggeligt.

Om søndagen rundede jeg et skarpt hjørne i form af min 30-års fødselsdag, og Sacha havde planlagt mange udflugter. Vi kom bla. forbi Chelseas hjemmebane Stamford Bridge hvor jeg forgæves forsøgte at få nogle last-minute biletter til sæsonens sidste kamp mod Everton. Til gengæld fik jeg så lov til at købe ind i Chelsea Megastore som lå ved stadion. Derefter tog vi forbi ikoniske Battersea Power Station og ind til en super hyggelig pettingzoo som lå i Battersea Park. Her spiste vi frokost og Lucas morede sig med de mange dyr. Herefter gik turen til National History Museum, hvor vi bla. så en flot dinosaurudstilling og en dyreudstilling.


En lille dreng, meget fascineret af store dyr.

Om aftenen spiste vi på Thairestaurent og gik forbi Trafalger Square, hvor Lucas dansede løs til musikken fra en gademusikant. Det så simpelthen så kært ud. Mandag rejste vi hjem til Danmark efter en rigtig hyggelig weekend.

Tilbage på golfbanen
Slutningen af maj måned bød på en hel del golf. Tirsdag d. 21 maj deltog jeg i Tirsdagsklubben, men havde en af de ærgelige dage. Mit lange spil var rigtig solidt, jeg drivede den fornuftigt og ramte hele 15 greens i regulation. Til gengæld holede jeg intet. Jeg missede bla. en halv-meter på hul 10 efterfulgt af en 30cm tap-in på 11. Meget symptomatisk for runden, så vandt jeg en præmie for nærmet pinden på hul 3 men fik bogey... Stillingen kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:


En rigtig frustrerende dag på banen.

I weekenden var der så divisionsgolf på menuen, og jeg skulle spille for tredjeholdet. Om lørdagen var vi på udebane mod Midtsjælland hvor jeg dannede foursome med Lars Wendelboe. Desværre var ingen af os rigtig skarpe og vi endte med at tabe 2/1 efter en tæt match. Generelt var ingen af os fra Korsør særlig skarpe og holdet fik en ordentlig en over næsen med et 13-1 nederlag.
Dagen efter skulle vi ned og spille mod puljens førerhold Næstved. Jeg spillede 1.single og skulle ud mod den samme 14-årige juniorlandsholdsspiller som jeg havde mødt i foursome på hjemmebane i årets første kamp. Når jeg ser tilbage på matchen, så var det en kamp jeg skulle have vundet. Jeg spillede ikke specielt godt, men det gjorde han heller ikke. Desværre missede jeg to halvmetere i træk på hul 12-13 hvilket gav ham det forespring der i sidste ende sikrede ham en 2/1 sejr. Undervejs på hul 7-8 var vi ude for et uvejr så voldsomt at alt under knæene blev plasket til selvom jeg havde paraplyen fremme. Regnen piskede simpelthen ind sidelæns og i så voldsomme mængder at det dryppede igennem paraplyen. Helt uspilleligt. Alt nord for Skælskør gik dog fri af regnvejret og i Korsør havde de ikke fået en dråbe. Holdet tabte i øvrigt igen, 12-2, men ligger stadig på en 3.plads ud af de 4 hold i puljen. Skæbnekampen bliver i sæsonens sidste kamp ude mod Blommenslyst der pt. danner bagtroppen. Stillingen kan ses her.

Back in business fra de hvide klodser
Kalenderen viste nu juni og dagens afdeling af Tirsdagsklubben skulle traditionsvis afvikles fra backtee, da det var den første tirsdag i måneden. Fra de hvide klodser får jeg tildelt 5 slag, så jeg håbede på at kunne gøre en fornuftig indsats. Dagen forinden havde jeg været på range med Lucas og ramt den halvskidt, men 20 minutters opvarmning med Daniel på selve dagen havde fået mig på bedre tanker. Jeg fik fornøjelsen af at spille med netop Daniel, gamle Frank Schou og en af de faste tirsdagsklubfolk ved navn Jørgen. Vejret var ganske dejligt; solrigt, 20-22 grader, men med en frisk vind.
Jeg lagde ud med en treputtet bogey efter en lobwedge ind på green, men tog revanche på hullet efter da jeg slog en gapwedge ind til 30 cm. Scramblede par på hul 3 efter at have ligget i højre greenkant, pin high. På hul 4 slog jeg for langt af green og et dårligt indspil kostede en bogey. Igen tog jeg dog omgående revanche ved at hole en god 3-meter for birdie på hul 5. Hul 6 blev spillet i regulation, mens jeg gav mig selv en rigtig fin birdiechance på hul 7, små 4 meter fra hullet. Puttet missede dog akkurat nedenom. På par-3 hullet 8 fik jeg en rigtig god scramble efter at have fejlbedømt vinden og slået langt over green. Efter en regulation par på hul 9 turnede jeg således i even par, med imponerende 21 stablefordpoint på kortet.

På bag-ni kom jeg lidt skidt fra start da jeg først flækkede en wedge over green, og dernæst halvshankede en lobwedge ind kort af green, men heldigvis chippede jeg ind og i derfra til en bogey. Hul 11 bød på en regulation par, ligeså hul 12 og 13. Jeg følte mig i god kontrol. På hul 14 fik lavede jeg en rigtig god scramble fra højre forkant. Generelt havde jeg puttet rigtig solidt efter min tunge start med et treputt på hul 1. Min tanke var at lukke skuldrene i (eller square dem, nok nærmere) da jeg før har haft en tendens til at cutte eller trække mine putt grundet åbne skuldre. På hul 15 slog jeg et perfekt drive ned i fairway, hvorfra jeg slog et 8-jern lige mod pinden. Kontakten var ikke optimal – den var en anelse flækket, men grundet masser af backspin så lagde bolden sig tilrette 2-3 meter fra pinden! Derfra satte jeg et perfekt stroke på bolden og puttet rullede i hul til en birdie og jeg var tilbage i even par. På hul 16 fulgte en regulation par. På hul 17 hamrede jeg en perfekt driver indover dogleggen, men trak mit 8-jern i venstre. Det lykkedes mig dog at to-putte fra ingenmandsland. Efter et solidt drive på hul 18 lå jeg i højre semirough med 70 meter til pinden. Jeg var på daværende tidspunkt i even par, 5 slag bedre end handicap. En birdie kunne sikre mig min første runde under par fra backtee, mens en par ville være nok til en 41 point og en formentlig sikker sejr.
Derfor kan man godt blive en anelse irriteret over hvad der så skete. Godt nok var mit leje downhill og med bolden under fødderne, men derfor burde man jo stadig være i stand til at ramme bolden. Det var jeg ikke, og med et gyseligt "KLIK" fuldshankede jeg mit slag lige ned i søen. Derfra måtte jeg droppe, spille ind og 2-putte til en ærgerlig afsluttende doublebogey.
Runden sluttede dermed i 75 slag (+2), godt nok til 39 point. Heldigvis viste det sig at være nok til at slutte på en delt førsteplads, som jeg i kraft af mit lavere handicap får alene. Puha. Det var (indtil hul 18) en rigtig dejlig runde, og noget af det bedste putning, og ikke mindst puttefornemmelse, som jeg har haft i adskillige år. Forhåbentlig kan jeg holde fast i den følelse og det stroke. Ironisk nok var det lange spil dårligere end min sidste runde (en 79'er d. 21 maj), men resultatet var langt bedre. Jeg havde 11 ramte greens og 30 putts. Stillingen kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:


Nogle gange ville jeg ønske vi spillede en 17-hullers par-69 bane istedet.

Det var dog ikke helt slut med golfen, for i weekenden blev der budt op til 54-hullers dans (eller 36 for de der ikke klarer cuttet) i ranglisteturneringen DGU Challenger som skulle afvikles på hjemmebane i Korsør, hvor jeg var tilmeldt sammen med en bred vifte af Korsørspillere. Desværre kom jeg bare helt forkert ud af starthullerne. Efter at have tre-puttet hul 1 fra tre meters afstand så slicede jeg mit drive out-of-bounds på hul 2. Første gang i flere år jeg har gjort det. Heldigvis fik jeg lavet en birdie på min 2.bold og begrænset skaden til en bogey. Derfra spillede jeg fornuftigt med fire pars i træk, og selv ikke en uheldig double på hul 7, efter at have ligget 5 meter højre om green i 3, kunne slå mig ud. Men på hul 9 røg kæden så af. En wedge havde misset green lige højre om, og bolden lå på stien langs green. En eventuel lempelse ville bare foregå bagud og op på en skråning hvor jeg ikke ville kunne slå fra, så jeg besluttede mig at spille den. Jeg tog min 3-wood og forsøgte at rulle den igennem semien og ind på green. Desværre nåede den ikke igennem og lagde sig nu i en bar jordplet mellem græsset. Derfra chippede jeg for langt og, som prikken over i'et, så treputtede jeg til en forfærdelig triplebogey. Det kom jeg mig ikke over og bag-ni var et skoleeksempel på hvordan man kan smadre alt for sig selv, krydret med en bold i søen på hul 18. Resultatet blev en katastrofal 88'er og en udsigt til et misset cut allerede efter første runde.

Jeg rystede dog med det samme skuffelsen af mig, det er nok en af fordelene ved at være blevet far (og ældre). En dårlig runde er sgu' egentlig ikke noget at hidse sig op over. Andenrunden var en helt anden sag og det lange spil var nu rigtig, rigtig godt. Desværre var det korte stadig dårligt. Jeg missede en ½-meter for birdie på hul 1 efter et fantastisk pitchslag, og på par-5 hul 5 måtte jeg nøjes med par efter at have slået et fremragende 5-jern på green i to slag, få meter fra pinden. På hul 7 havde jeg hele TO bolde i vandet, men kunne "nøjes" med en doublebogey og med en dejlig birdie på hul 9 rundede jeg en solid for-ni i 39 slag. Jeg følte at jeg burde have været 3-4 slag bedre, og det er nok ikke helt forkert, men sådan går det bare nogle dage.
På bag-ni lavede jeg en sjusket doublebogey på hul 12, men fulgte den op med en birdie på hul 13. Efter en super birdie på hul 17 fejlede jeg desværre igen på hul 18. Det hul har jeg virkelig kæmpet med i flere år nu, hvilket er 100% mentalt da jeg aldrig har mere end en wedge til green. Jeg sluttede med en bogey til en hæderlig runde i 79 slag.
Det havde været svære betingelser i wekenden, hvilket en CBA på -2 også reflekterede. Således blev jeg reguleret 0,1 op i førsterunden, men 0,1 ned igen i andenrunden selvom jeg kun lavede 35 point. Jeg missede cuttet med tre slag, men det betød bare at jeg fik en dejlig dag sammen med Sacha og Lucas om søndagen, så det gjorde nu ikke noget... Stillingen kan ses her, og mit scorekort kan ses lige her:


Ugh.

Fødselsdagsfest
Lørdag d. 15 juni bød vi på fælles 30- og 2-års fødselsdagsfest. Sacha havde arrangeret således at vi mødtes oppe i de hyggelige Birkegårdens Haver ved Dianalund. Her havde vi medbragt et arsenal af hjemmesmurte smørrebrød og masser af kølede drikkevarer. Frokosten blev nydt i høj sol og temperaturer på over 20 grader ude i det fri. Derefter brugte vi de næste par timer på at gå rundt og hygge i de flotte haver. Kaffen blev nydt ved den lille petting-zoo hvor Lucas fik lov til at hygge med får, geder, kaniner mv.
Derefter kørte vi hjem hvor der blev budt på boller og lagkage. Mens vi sad og spiste trak sorte skyer sammen over Korsør og et uvejr af dimensioner gik igang. Utallige lyn oplyste himlen, regnen væltede ned, og af flere omgange fik vi hagl på størrelse med to-kroner. De faldt så voldsomt at de hoppede næsten en meter i vejret når de slog ned i plænen. Heldigvis skete der ingen skade på biler og lign. Vi viste video og billeder fra Maldiverne, både Lucas og jeg blev overordentlig "begavede", og ved 18-tiden fik vi leveret lækker mad. Tre forskellige stege, salater, kartofler og lækre chokolademousse til dessert sørgede for at ingen gik sultne hjem. De sidste gæster kørte ved 22-tiden efter en utrolig dejlig og hyggelig dag i godt selskab. Tusind tak til alle de inviterede, og til min kære kone for et dejligt arrangement.


På rundtur i Birkegårdens haver med hele familien.

Et golfsving på falderebet
Inden vi siger tak for denne gang, så vil jeg gerne dele en optagelse fra et par dage siden. Lucas hiver mig næsten dagligt med ned på golfbanen, hvilket udover at være superhyggeligt, også har gjort at jeg faktisk rammer bolden ganske godt nu. Jeg har ikke været ude og spille siden DGU Challenger for snart tre uger siden, men By God jeg får trænet. Da jeg kom hjem igår havde Lucas stædigt siddet ude i sin autostol i et kvarter og ventet på jeg kom hjem, så vi kunne komme ned og spille golf... Hvilken træningsiver :o)


Bedre, men langt fra godt.

Køllen sidder godt i takeaway (midt i hænderne). Jeg kommer ned på et rigtig solidt plan og det resulterer også i pæne lange slag med draw. Jeg falder dog meget ned og ind i bolden i impact. Jeg vil forsøge at gøre noget ved det, men det er desværre en unode der er svær at få has på. Så er det godt at jeg næsten er på range dagligt for tiden, no excuses! På tirsdag næste uge skal jeg igen ud og spille, fra backtee i Tirsdagsklubben. Det skal nok blive interessant.



Indtil da, hit 'em straight.

- Lars


Kommentarer

Comment Script

Gode oplevelser
Det er dejligt at se, at I nyder de store oplevelser i fulde drag.
Også tak for en rigtig dejlig fødselsdagsfest.
#1 - Jan - 26/06/2013 - 19:40
http://www.beasleylawgroup.com/images/burberry-keychain/burberry-small-smoked-check-hobo-bag-10000011617-beige-p-3825.html
Industry Report - babyliss Thought as A Necessity In the present day
new burberry small smoked check hobo bag 10000011617 beige on sales http://www.beasleylawgroup.com/images/burberry-keychain/burberry-small-smoked-check-hobo-bag-10000011617-beige-p-3825.html
#2 - new burberry small smoked check hobo bag 10000011617 beige on sales - 01/10/2014 - 23:21
Navn
E-mail (Publiceres ikke)
Overskrift
Kommentar
Powered by Comment Script