Fra den spæde start og til 2009:
Jeg har spillet det vidunderlige/fandens spil siden engang i midt-90'erne, men der gik lang tid før der skete nogen synderlig udvikling. Min første klub var Roskilde Golfklub, hvor min far havde spillet et par år efter en lang pause fra spillet. I løbet af mine første to sæsoner blev jeg således kun reguleret 2 slag nedad, pga. DGU var forbi og re-rate banen. Jeg var en driving range golfer, og når jeg spillede på banen, så var det juniorholdsspil med mine to gode venner Peter Jantzen og Michael Bruun.
Peter var min hårdeste konkurrent og vi udviklede en venskabelig rivalisering. Det lykkedes ham på uforklarlig vis at slå mig tre år i træk fra 1997 til 1999 i Roskildes juniorklubmesterskaber, hvor jeg hver gang måtte tage til takke med runner-up rollen på andenpladsen.
Jeg husker tydeligt både den første og den sidste gang han slog mig. Den første gang blev jeg idømt to straffeslag på hul 14 i finalerunden for at gå hen og tappe bolden i hul uden først at fjerne flagstangen, efter næsten at have holet mit bunkerslag. Den sidste gang lå vi side om side på førstepladsen på vej ned af hul 18 i fjerde og sidste runde. Peter lavede par, mens jeg treputtede efter at have misset et 1½ meter hældende put og han slog mig med den mindst mulige margin - ét enkelt slag. I mine teenageår spillede jeg et par kampe for Roskildes divisionshold, uden nævneværdig succes, og så vidt jeg kan huske så kom jeg aldrig længere ned end 6-7 stykker i handicap.

I gymnasietiden mistede jeg interessen for golf og spillede yderst sjældent. Mine interesser skiftede over til computerspil på konkurrenceniveau, og jeg fik muligheden for at rejse ud i verden for at spille turneringer, heriblandt Athen, Cannes, Paris og Las Vegas.
Et års tid efter jeg havde stoppet med at spille computerspil på "højt plan", og var begyndt at læse til laborant, så begyndte jeg igen at spille golf i sæsonen 2005. Jeg overbeviste min bankrådgiver om at ændre min kassekredit og gik derefter direkte ud og udskiftede min gode gamle Steelhead driver til den nye 2004 Cleveland Launcher 460cc. Jeg havde prøvet driveren et par gange da Michael Bruun havde den i sin bag, og det skifte gav mig 20-30 meter fra tee (hvilket jeg var særdeles kærkomment, da jeg i forvejen ikke slår særlig langt).

Der skete dog ikke for alvor det store før jeg fik Sacha hooked på spillet. De utallige timer på par-3 banen fik øget skarpheden i mine wedgeslag gevaldigt, og i slutningen af 2005 barberede jeg adskillige slag af mit handicap, da jeg blandt andet vandt Roskilde Flagmatch i 2005 med en runde i 74 slag (+2). Yderligere private runder i 70'erne, heriblandt en rekord-lav 65'er, som ingen desværre tror på da jeg spillede alene, resulterede i at jeg ramte handicap 4,5.
I 2006 sagde jeg farvel til Roskilde Golfklub med stil da jeg, efter at have klaret både 36- og 54-hullers cuttet i Slagsspilsklubmesterskaberne, sluttede på en 9. plads med runderne 78-81-83-80 under vanskelige vejrforhold.

I 2007 skiftede jeg til Korsør Golfklub da vi flyttede til Korsør i foråret.
I min første sæson optrådte jeg primært som førstesingle på KGK's andethold sammen med juniorerne og pro-lærlingen Thomas. Jeg spillede tre singler hvoraf jeg vandt to og tabte én. Jeg fik en masse nye venner i klubben og brugte sæsonen på at blive dus med den korte, men svære bane. I efteråret begyndte jeg at skyde gode runder, heriblandt en andenplads i 2007 BeoMasters efter en 77'er (+4). Jeg sluttede året i handicap 4,8.

I løbet af vinteren fusionerede Korsør Golfklub og Trelleborg Golfklub fra Slagelse deres elitehold og Golfteam Storebælt blev født. GTS havde tre hold - et i første division, et i fjerde division og et i Danmarksserien.
Jeg åbnede 2008 sæsonen i god stil ved at vinde Åbningsturneringen i Korsør med endnu en 77'er (+4). I den årlige Festuge i juli endte jeg i præmierne i 5 ud af 6 turneringer, hvor højdepunktet var en tredjeplads i Bestballturneringen efter en fantastisk 66'er (-7) med pro-lærling Thomas Lindhardt.
I august vandt jeg Slagspilsklubmesterskabet, men deltagerfeltet var dog væsentligt begrænset pga. en obskur regel om at man skulle have spillet mindst 2 tællende turneringer i løbet af sæsonen. Så på trods af at være klubmester i slagsspil, så var det en noget speget sejr, og ikke en titel jeg tog seriøst.
I løbet af 2008 sæsonen spillede jeg 5 kampe for Golfteam Storebælt: to singlekampe på tredjeholdet, hvor jeg halverede begge på ærgelig vis efter at være 1 up efter 17 begge gange, og tre singler på andetholdet, hvor jeg tabte to matcher før jeg sluttede af med en 4/3 sejr i min sidste match.
I slutningen af sæsonen opnåede jeg et nyt rekord-lavt handicap på 4,2 efter at have vundet Løvfaldsturneringen i september med en runde i 73 slag, even par. I november, få uger før banen lukkede ned for vinteren, skød jeg min første runde under par i Korsør, da jeg gik en 72'er (-1) i en privat runde med Michael Bruun. Jeg sluttede sæsonen med en gennemsnitsscore på 77,2 baseret på 20 golfrunder.

For første gang siden de uskyldige juniordage så trænede jeg hårdt vinteren igennem, og da vinteren samtidig var utrolig mild, så nåede jeg adskillige runder på Vallø GK og Trelleborg.
Jeg startede dog sløvt ud i sæsonen 2009, hvor jeg kæmpede med formen i april og starten af maj. Jo mere jeg spillede, jo bedre blev jeg heldigvis, og deltagelse i den lokale "Tirsdagsklub" gav mig gode muligheder for at spille ugentlige runder under en vis form for turneringspres.
En rekord-god sommerform resulterede i et langt stræk af gode runder, hvor jeg skød 12 runder i træk i 70'erne med scores der hed 76-77-78-78-72-74-78-73-73-73-74-76 på Korsørs PAR-73 bane. 72'eren var min første "officielle" runde under par, og både den og adskillige andre, kunne og burde have været endnu lavere.
Jeg spillede alle seks kampe i Danmarksturneringen for tredjeholdet der var rykket op i fjerde division. På trods af at lægge ud med et 1/0 nederlag i min første kamp, så var jeg suveræn resten af sæsonen og vandt mine resterende 5 kampe med store cifre.
I august snuppede min far og jeg en tredjeplads i Åben Partnerturnering i Sct. Knud, men kort efter kom jeg ud for en uheldig ulykke, hvor jeg tabte en kædesav ned i knæet på mig selv. Det tvang mig til at sidde ude en måned og jeg missede derfor både slag- og hulspilsmesterskaberne. Jeg afsluttede min sæson tidligt i september med en gennemsnitsscore på 76,8 baseret på 19 runder, og et handicap på 4,5. På trods af at jeg i løbet af sæsonen gik fra 4,4 til 4,5 i handicap, så føler jeg stadig at 2009 var en succes. Jeg brød de fleste af mine personlige rekorder; første turneringsrunde under par (selvom det dog ikke var 100% officiel turnering, men en klub-i-klubben-match), flest eagles på en sæson (4), flest birdies på én runde (7) og meget mere.
I Tirsdagsklubben placerede jeg mig godt i adskillige af kategorierne, heriblandt som vinder af både Tirsdagstabellen og Nettopokalen. Havde Tirsdagsklubben været tællende havde jeg samtidig brudt den berygtede handicap 4,0 mur - men det måtte vente.

Jeg håbede på at kunne fortsætte min positive udvikling i sæson 2010, men på trods af at have ramt den fantastisk godt gennem hele den strenge vinter til indendørstræningen, så haltede spillet da jeg endelig kom på græs sent i april. Efter at have åbnet med en 7. plads i Åbningsturneringen i Korsør, så sluttede jeg langt nede i feltet i årets første store turnering, Ishøj SubElite Open. I Tirsdagsklubben fortsatte jeg dog hvor jeg slap året før, og med tre sejre i de første seks afdelinger var jeg en dominerende faktor. Den sidste weekend i maj fik jeg min første toppladsering i en eliteturnering da jeg sluttede på en 4. plads i SubElite turneringen Værebro Spring Classic efter runder i 80-78 i storm og regn. Havde min putter været varm havde jeg vundet, så meget ved jeg. Min far fulgte mig hele vejen i regnen i andenrunden, og det var jeg utrolig glad for.

Efter yderligere to 2.pladser og en sejr i Tirsdagsklubben, samt en femteplads i Sydbank Open i Trelleborg hvor jeg tog brutto- og nærmest pinden præmier med hjem, så skulle jeg igen deltage i den årlige Eremitagepokal i København. Ligesom sidst kæmpede jeg dog med spillet, især i andenrunden, men det lykkedes mig alligevel at ende på en 13. plads.
Juli blev en særdeles god måned for mig. Jeg vandt GTS sponsorturneringen efter en runde hvor jeg var helt væk på for-ni, men brændte bag-ni totalt af med 6 birdies og kun 32 slag (-5). Efter endnu en sejr i Tirsdagsklubben deltog jeg i min første ranglisteturnering nogensinde, Søllerød Open. Med en målsætning om at klare cuttet, så var jeg rigtig tilfreds med præstation, da det ikke bare lykkedes mig at klare cuttet, men samtidig slutte på en 18. plads ud af de 36 der gik videre. Runderne hed 75-79-76 på en svær bane, i en weekend hvor den danske sommer viste sig fra sin absolut bedste side med hedebølge og 34 grader.
I Korsør Festugen tog jeg igen godt for mig på præmiebordene, hvor højdepunkterne var Bestball turneringen hvor jeg spillede med min far og Shoppens slagspilsturnerin dagen efter. I Bestball vandt min far og jeg efter en stablefordrunde i 48 point, hvoraf jeg personligt var tre under par efter en runde med seks birdies og en ærgelig triplebogey. Desværre kunne jeg ikke blive reguleret individuelt. Dagen efter brød jeg endelig handicap 4,0 forbandelsen da jeg endte på en 4. plads efter en 75'er (+2).

I den årlige Åben Partnerturnering i Sct. Knud med min far endte vi i omspil om sejren efter bruttorunder i 77-79, 6 bedre end handicap. Desværre kom vi til kort på det første omspilshul, men fik en flot andenplads. Klubmesterskaberne var en skuffelse for mig i 2010. En usædvanlig kold putter og svære spilleforhold gjorde at jeg endte langt nede i feltet, og som salt i såret røg jeg ud i kvartfinalen i hulspil. Heldigvis fik jeg taget revanche i den efterfølgende weekend med en turneringssejr i Løvfaldsturneringen ved hjælp af en runde i even par 73. Det betød samtidig at jeg kom ned i rekordlave handicap 3,8. Jeg afsluttede sæsonen samme dag og min sidste opgave var en kaptajnrolle til GTS tredjeholdets succesfulde oprykningspil i Gilleleje.
Med hensyn til netop Golfteam Storebælt, så bød årets kampe på en pose blandede bolcher. De to første kampe spillede jeg på tredjeholdet, hvor jeg dannede foursome-makkerskab med Rasmus Henningsen. Det var dog ikke nogen succes, da vi tabte begge kampe knebent, 2/1 og 1/0. Til næste spilleweekend var jeg blevet udtaget til andetholdet som spillede i 2. divison. Det betød 36 huller med både foursome og single. Desværre havde jeg heller ikke umiddelbart den store succes her, da jeg på udebane i Skovlunde/Herlev sammen med pro Christian Møller fik stryg i foursome, og efterfølgende tabte min single 3/1. Til min store skuffelse blev jeg sat af holdet til søndagens hjemmekamp og kunne derfor ikke spille overhovedet pga. karantænereglerne. I den sidste spilleweekend var jeg dog udtaget til holdet igen på baggrund af min gode juli måned. I lørdagens kamp på udebane mod Køge spillede jeg foursome med vores nye scratchspiller Mads Dinesen, i en kamp hvor vi lidt skuffende endte all square efter at have været 4-up efter de første seks huller. Det var dog en god test for nerverne da jeg skulle slå teeslaget på hul 18 mens alle de andre spillere og tilskuere stod og kiggede på... I min single tabte jeg desværre 3/2 til en stærkt spillende modstander.
Dagen efter var vi på hjemmebane og igen dannede jeg makkerskab med Mads. Vi spillede en fejlfri foursome mod Harekærs 1. og 3.single og vandt en suveræn 7/5 sejr efter jeg chippede i for birdie på hul 13. Vi endte 4 under par uden en eneste bogey, og det kunne have været 3-4 slag bedre hvis putterne have været varme. I min single mødte jeg en stærkt spillende modstander, men vandt 1/0 efter et godt comeback fra 2-ned efter 7.
Desværre rakte det ikke til overlevelse i 2.division og holdet skulle derfor spille i 3.division igen næste år, mens tredjeholdet skulle spille 4.division og førsteholdet 1.division.
Jeg afsluttede igen min sæson i september, denne gang med en gennemsnitsscore på 75,7 baseret på 26 runder, og et handicap på 3,8. Sæsonen 2010 var klart min bedste sæson nogensinde, igen med nye rekorder og utallige gode runder.

Jeg håber igen at kunne gøre mig gældende på andetholdet i 2011, og kombinere det med deltagelse i ranglisteturneringer, sejre i Tirsdagsklubben og hvem ved - måske et handicap under 3,0 ?

Min hulspilsstatistik for Korsør/GTS til dags dato ser således ud:

Ude Hjemme Sejre Uafgjorte Nederlag Sejre Uafgjorte Nederlag Single 3 1 6 6 1 0 Foursome 0 1 2 1 0 1

Med andre ord; ubesejret på hjemmebane i singlekampe, men med en ret svag udebanestastik. Forhåbentlig kan jeg også forbedre dette billede i sæson 2011.