Latest news (in Danish):
01.04.09 » Kom... April du søde milde.
Goddag, goddag, goddag, goddag.
Med GTS i Kalundborg.
I søndags var jeg i Kalundborg Golfklub med en 9 mand stor elitetrup for at spille årets anden træningskamp mod Holbæk og Kalundborg.
Vejret var noget af en omvæltning i forhold til Holbæk ugen forinden, denne gang stod den på svag vind, omkring 10 grader i skyggen og sol fra en skyfri himmel.
Banen stod flot, med hurtige greens som tog godt imod. Formatet var slagspil hvor de 7 bedste scores var tællende. Jeg skulle gunstarte på hul 13 sammen med en gut ved navn Morten Ebbesen fra Holbæk i handicap 3,5 og en en hamrende flink fyr fra Kalundborg, Jan Røgilds, i hcp 2,5.
Nøjagtig som ugen før i Holbæk så kom jeg flyvende fra start. Efter at have slået en lobwedge lige henover pinden fra 35 meter så holede jeg returputtet fra omkring 5 meter til en dejlig birdie. To huller efter gik det dog galt; på et ellers kort par-3 hul fik jeg trukket et 9 jern langt venstre om grenen. Fra et elendigt leje chippede jeg over green og efter det næste indspil missede jeg mit bogeyput fra omkring 1 meter... Surt.
Jeg har fået færten af en dobbeltbogey på hul 15 - og den stinker.
Efter en solid regulation par, med en udmærket birdiechance fra 4 meter så sjuskede jeg endnu en gang på det efterfølgende hul. Efter et godt drive trak jeg en lobwedge i greenbunker, direkte i et spejlæg. På trods af et godt bunkerslag fik jeg dog ikke holet min 3-4 meter for par. Efter et drøn fra tee på det næste hul trak jeg den endnu en gang i venstre, denne gang med et pitchingwedge. Efter et lidt uskarpt chip efterlod jeg mig et et parput fra 2 meter med et kraftigt break, som jeg desværre fik overplaceret en anelse.
Vi var nu nået til banens hul 1 (mit syvende). Efter endnu et godt ramt, men trukket slag var jeg ikke i stand til at komme ind og i. Jeg var derfor gået fra -1 til +4 på kun seks huller, absolut ikke tilfredsstillende.
It's good, it's good... It's in the hole!
På det næste hul, et kraftigt dogleg højre par-4 med en sø langs det meste af højre siden, slog jeg et superdrive indover dogleggen.
Det næste slag var så et af dem, som jeg virkelig er rusten til for tiden; en lille lobwedge fra omkring 60 meter. Jeg gik lidt tykt i den og nåede ikke engang green. Jeg fik til gengæld rådet lidt bod på det med et fantastisk chip med sandjernet fra omkring 8-10 meter. Efter at have ramt green to gange hoppede bolden direkte i hul til en fugl!
Jeg har allerede holet tre indspil i år, hvilket er to flere end jeg præsterede gennem hele 2008... Det tegner godt og jeg vil vove at skyde 'skylden' på intensiv indendørs chippetræning i laden med Thomas Lindhardt. Jeg føler rent faktisk at jeg kan hole mine indspil når jeg står over dem.
Det næste hul blev spillet i regulation, hvorefter jeg fik lidt for meget draw i driveren på det 479 meter par-5 hul 4. Bolden lagde sig i en hazard i venstre, men heldigvis spilbart. Efter at have hakket den frem stod jeg med et blindt 3. slag på omkring 160 meter. Jeg slog et perfekt 6-jern og bolden endte lige i forkant af greenen. To putt resulterede i en par.
Efter et godt drive på det efterfølgende hul slog jeg et lækkert ramt sandjern lige mod stokken. Bolden slog ned 4 meter bag hullet og spandt en lille meter tilbage. Desværre tog mit birdieput hulkanten og blev ude.
På et af banens sværeste huller - et 389 meter dogleg venstre par-4 hul med sø foran en højtliggende green fik jeg dog i den grad bragt mig selv i problemer fra tee.
Illustreret: piece of cake.
Efter et meget ukarakteristisk pushfade lå jeg virkelig dårligt i roughen i højre side, og kunne kun hakke en pitchingwedge ned foran søen. Derfra slog jeg et fantastisk gapwedge slag fra 104 meter op til 2 meter fra hullet. Desværre fik jeg læst puttet forkert og den sneg sig langs venstre hulkant... Bogey og tilbage i +4.
Efter et fremragende drive på det næste hul slog jeg igen en super godt ramt wedge - et sandjern fra 87 meter. Bolden landede under 2 meter fra hullet men spandt uheldigvis venstre ned af en lille bakke så jeg stod med et 3-4 meter uphill put for birdie. Endnu en gang svigtede putteren desværre.
Foråret er kommet!
På dette tidspunkt havde vinden lagt sig til næsten ingenting og solen varmede så meget at jeg smed trøjen og spillede de sidste fem huller i polo og en langærmet t-shirt. Fantastisk forårsvejr.
Jeg var nu nået til hul 8 (mit fjortende), banens sværeste i form af et 513 meter par-5 hul med en stor sø omkring 350-400 meter fra tee. Her kom så desværre det første deciderede dårlige drive i lang, lang tid. Jeg var dog stadig i spil i semirough, men der var lang vej hjem. Jeg havde ca. 180 meter over søen i carry, men besluttede at slå over, for ikke at stå med mere end 160 meter hjem i tredjeslaget.
En solidt ramt hybridkølle klarede ærterne, men jeg fik desværre et dårligt leje i semirough. Mit tredjeslag var lige kort af pinden, som stod placeret lige bag en kraftig bakke. Jeg besluttede at putte den op af bakken og slog den ind 1½ meter forbi hullet. Et decideret ringe returput gav mig en ærgelig bogey.
At tænke sig...
Efter to gode slag på det næste hul, havde jeg fra greenkanten puttet omkring to meter kort af hullet, men som jeg stod der og skulle til at putte slog en tanke ned i mig som et lyn. Det stod mig pludselig krystalklart, at hver gang jeg har mistet et af de mange korte putt de sidste par uger, så har den været højre om, og hver gang har jeg kigget op efter bolden. På den måde har jeg simpelthen skubbet dem udenom. Jeg prøvede derfor at holde hovedet på plads indtil jeg kunne høre lyden af bolden ramme bunden af koppen. Det gav med det samme bonus i form af et putt der sad midt i hullet.
Hullet efter var en gentagelse. Drive. Andetslag i greenkant. Put til 1½ meter og derefter midt i koppen til en par.
På mit næstsidste hul, et tricky par-3 hul ramte jeg et godt 8-jern, men endnu engang trak jeg den i venstre med et draw. Derfra chippede jeg et 8-jern ind til en 2 meter uphill og endnu engang sad mit returputt lige midt i koppen, denne gang friskt i bagkanten.
Jeg kunne simpelthen mærke at jeg blev mindre og mindre 'bange' for de korte putt, for hver af dem jeg rullede i.
Jeg var nu nået til mit sidste hul (banens hul 12) et svært 382 meter par-4 hul med en skæv fairway. Efter et pushfade ud i højre rough fra tee havde jeg fået et dårligt leje med omkring 165 meter til pinden. Umiddelbart bag bolden var nogle 1 meter høje sivlignende græsstrå, men det lykkedes mig at abstrahere fra dem og slog et fantastisk ramt 6-jern fra det dårlige leje. Bolden så længe ud til at flyve lige op til pinden, men stille og roligt drawede den mod venstre og få meter før green ramte den hårdt ind i bunkerkanten. Jeg stod nu med et tricky bunkerslag på omkring 15-20 meter, lige på den længde hvor man bliver nød til at klippe den lidt rent for at nå helt op til pinden. Jeg slog dog et godt bunkerslag op omkring 4-5 meter forbi pinden. Mit parputt stoppede lige kort af hullet og jeg måtte derfor skrive under på en 76'er (+6).
Et snorlige drive splitter fairway i to på det pittoreske hul 16.
Min score var kun overgået af Thomas Lindhardt (72) og Henrik 'Frede' (75), samt delt med Emil Stengade og Rasmus Rosbæk (begge 76). Tvillingerne havde ikke tur i den og var i 80 og 81, mens vores to sidste spillere Rasmus og Claus var helt væk.
Samlet vandt Kalundborg i 531 slag, efterfulgt af Holbæk i 535 slag og GTS i 536 slag. Individuelt kunne jeg dog glæde mig over at have slået begge mine modstandere i hulspil, Jan med 3/2 og Morten med hele 5/4. Derudover var mine 76 slag faktisk årets første runde til handicap, da handicap 4,4 giver seks tildelte slag i Kalundborg.
Efterrationalisering
Statistikken taler sit tydelig sprog:
7/14 fairways
5/18 greens in regulation (GIR)
28 putts
1,8 putts pr GIR
Drivingen var faktisk ikke så slem, der var kun to deciderede skæve drives, resten af gangene var jeg i semirough få meter fra fairway.
Kun fem greens i regulation er til gengæld rigtig dårligt, og det er her man skal finde dagens største svaghed. På trods af at jeg faktisk ikke ramte et eneste dårligt slag, så trak jeg utrolig mange jernslag i venstre med et draw, der absolut ikke hjalp på det. Jeg frygter lidt for hvad årsagen kan være, men det er et job for Thomas at identificere.
28 putts er det hidtil bedste i år, men det det tal kan selvfølgelig ikke bruges til så meget, når man rammer så få greens.
Ligeledes er 1,8 putts pr. GIR ganske positivt og indtil videre også sæsonens bedste, men fem greens er et tyndt sammenligningsgrundlag. Jeg skal helst op over 10 greens i regulation før at tallet for alvor kan bruges til noget.
Al statistik til side, så er jeg dog overordentlig positiv over den tanke jeg fik ind i mine putt på de sidste par huller, og jeg glæder mig til at bygge videre på den. Jeg brugte den også sidste sæson, men havde rent faktisk glemt den henover vinteren.
Forhåbentlig kan jeg nu komme de mange 'smuttere' som har præget sæsonstarten til livs.
Så er sæsonen i gang
I går blev sæsonen så 'officielt' indviet i form af 9 hullers golf efter arbejdstid. Efter at være ankommet på Korsør station ca. halv seks, så stod jeg klar med Thomas på første tee i Trelleborg klokken kvart over seks, i fin tid til at nå 9 huller.
Thomas fik hurtigt identificeret det problem, som havde plaget mit spil i Kalundborg; nemlig mine gode gamle venner - de åbne skuldre. Efter at have skubbet dem på plads fik jeg lige pludselig retning på mine jernslag igen. Et 8-jern fra 153 meter på hul 4 direkte på pinden, 3 meter fra hullet. En 3-wood i modvinden på det 190 meter lange par-3 hul 5 op til 5-6 meter, og på hullet efter en lille wedge fra 97 meter ind til en halv meter fra hullet.
Der er dog stadig noget at arbejde på, da mit nedsving nu er blevet lidt for fladt efter jeg har rettet skuldrene på plads, så det skal jeg have rettet op på. Det resulterede nu og da i nogle lidt tynde slag med jernene og for meget højde på drives.
Jeg er dog fortrøstningsfuld og har allerede aftalt ugentlige videolektioner med Thomas gennem hele sæsonen, en dejlig mulighed som deltagelse på eliteholdet åbner op for. I aften er der afslutning på den indendørs vintertræning og på fredag har vi årets første udendørs elitesamling.
In other news
I øvrigt er det måske værd at nævne at jeg har opsagt min stilling på Novozymes for at satse fuldtid på golfen og fremover kun vil arbejde freelance med analyse af fækalieprøver for Korsør Vandværk i weekenderne.
Tak for denne gang - Lars
Kommentarer
|
