Latest news (in Danish):
05.06.09 » På rundtur i Irland.
Maith an lá!
Netop hjemvendt fra 6 dages ferie på den Grønne Ø, så kan jeg stadig smage den sorte Guinness og høre folkemusikken vælte ud på gaderne fra de åbne pubber.
Solidt spil og fremgang
Inden vi når så langt, så lad os dog lige skrue tiden en uge tilbage hvor jeg skulle ud og spille den ugentlig herredag.
Vejret var pænt med høje temperaturer, men også en ret kraftig vind. Jeg fik den optimale start på hul 1 i form af en birdie efter en lille 50-meters lobwedge slået ind til 3 meter fra pinden.
På hul 3 røg jeg dog i problemer da jeg slog over green og ud i knæhøj rough. Derfra kunne jeg kun hakke den ud, men en god ind-og-i reddede en bogey. På hullet efter fulgte en sjusket bogey forårsaget af et dårligt chip.
Hul 6 slog jeg et godt teeslag som dog drev lidt i vinden. Da jeg kom frem til min bold havde den uheldigvis lagt sig næsten lige bag en bred træstamme. Set i bakspejlet burde jeg have chippet sidelæns ud, men jeg forsøgte at punche fremad. Frygten for at knække skaftet på træstammen i gennemsvinget var dog så stor at jeg næsten nåede at bremse gennemsvinget fuldstændig inden jeg havde ramt Bolden. jeg kom ikke ud af roughen og måtte derfor chippe den ud i mit næste forsøg, resultatet blev en dobbeltbogey.
Efter tre regulation pars kom der en bogey på det ellers lette par-5 hul 10. Mit andetslag var røget ud i tyk rough, hvorfra jeg kun kunne hakke bolden over green. Derfra chippede jeg ind til 1½ meter og missede et ukoncenteret put.
På hul 12, mit nemesis, besluttede jeg at prøve en ny fremgangsmåde. Istedet for at forsøge at hooke en driver rundt i dogleggen (som alligevel altid ender med et push over på hul 10), så tog jeg min hybridkølle fra teestedet.
Et kontrolleret draw rundt om skoven, efterfulgt af et dejlig ukompliceret 6-jern op foran bakken. Herfra havde jeg 80 meter uphill til pinden og efter et 3/4 slag med gapwedgen kunne jeg hole en 2-meter for birdie. Sådan.
På det korte hul 13 slog jeg et 9-jern ned midt i green omkring 8 meter fra hullet. Efter et perfekt venstre-højre put som endte midt i spanden, så var jeg med dagens tredje birdie nu tilbage i +2.
Glæden var dog kortvarig idet jeg allerede på hullet efter laver bogey. Efter pars på hul 15 og 16, nåede jeg det drilske hul 17 - et 90º dogleg højre par-4 hul med out-of-bounds langs højre side af green. Jeg havde slået for langt i venstre i drivet og stod med 170 til pinden. Mit slag endte kort og i højre, hvorfra jeg chippede ind til 3 meter. Desværre tog puttet hulkanten og efter en par på hul 18 endte jeg i 77 (+4).
Min nettoscore på 74 (+1) var dog god nok til at snuppe tredjepladsen og lidt guldmønter til samlingen. Med 31 put og tre birdies er der også fremgang at spore i putningen, hvor jeg efterhånden også føler mig rimelig skarp. Kombinationen med at bruge en streg på bolden til at sigte med og så min gamle Two-Ball putter til at putte med ser ud til at have båret frugt.
I morgen skal vi spille 3. og 4. spillerunde i Danmarksturneringen. Jeg skal igen spille for 3. holdet og vi skal spille en udebanekamp mod Holbæk og en revanchekamp på hjemmebane mod Kalundborg.
Som det ser ud pt. stiller vi et væsentlig stærkere hold end sidst, selvom vi må undvære Grand Old Man Henrik "Frede". Opstillingerne kan ses på GTS rugekassen.
Se Irland og dø
Torsdag eftermiddag tog vi toget til lufthavnen hvor vi skulle med SAS til Dublin i Irland. Lad mig starte med at sige: vejret var fantastisk! Der lå et højtryk over de britiske øer som gav os temperaturer på 22-26 grader, skyfri himmel og nærmest ingen vind overhovedet. Det gode og frem for alt stabile vejr lod også til at komme bag på de irere vi snakkede med, som ellers omtalte deres sædvanlige vejr som værende "skizofrent".
Efter 1½ dag i Dublin hvor vi bla. nød det livlige Temple Bar kvarter og spiste fantastisk lækker thailandsk mad, så lejede vi en bil og kørte nordpå.
Herunder ses vores rute. Før musen over de røde markeringer for få information og klik for at se billeder fra de specifikke områder fra vores rundrejse i Irland.
En 1365 km rundtur på den Grønne Ø.
Turen gik først op mod Portrush, en rigtig hyggelig "Gilleleje/Hornbæk-lignende" badeby oppe på nordkysten. Tæt ved Portrush ligger nemlig "Giant's Causeway", et mystisk og flot naturfænomen. Omkring 40.000 6-kantede basaltsøjler som stræber mod himlen helt ude ved vandkanten. Det så helt surrealistisk ud, som en fjern planet i en Starwars film. På vejen tilbage kunne jeg nyde udsigten over den første af mange linksbaner jeg fik at se, den 121 år gamle Royal Portrush Golf Club, der som den eneste bane udenfor Skotland og England har været vært for verdens ældste major; The Open.
Vi kørte nu mod vestkysten igennem Derry, eller Londonderry som de protestantinske irere kalder den (eller Skråstregsbyen, som de neutrale kalder den) og videre ned mod Donegal, hvor vi overnattede på et hyggeligt B&B.
Den næste dag kørte vi sydpå mod nye seværdigheder. På vejen derned spottede vi tilfældigvis en afstikker til Duncar Waterfall, et smukt vandfald med 12 meter frit fald.
Et par timer senere ankom vi til Cliffs of Moher, 200 meter lodrette klippeskrænter som støder ned til Atlanterhavet. Igen var vejret fantastisk og man havde svært ved at tro på Politikens Irlandsguide som fortalte om de utallige dumdristige vandrere der gennem tiden er blevet suget udover klippekanterne af den kraftige vind. Det var fuldstændig vindstille og ufatteligt flot. Solen glimtede i Atlanterhavets bølger og på de hundredevis af fugle der yngler på de stejle klippeskrænter. Vi fik taget en masse flotte billeder inden vi kørte videre langs kysten og forbi den verdensberømte linksbane Lahinch Golf Club, designet af Old Tom Morris, som flere gange er blevet udnævnt til at være blandt verdens 10 bedste baner.
Vi overnattede på Clarion Suites Hotel i Limerick, i en hotelsuite der var større end vores gamle lejlighed i Birkerød, men som af uforklarlige årsager var utrolig billig.
Den næste dag var sat af til en køretur rundt om halvøen Iveragh, bedre kendt som Ring of Kerry. Den nordlige del af øen er ikke noget særligt, men lige så snart man runder halvejs ved Waterville så bliver det virkelig utrolig flot. I øvrigt var vi også lige forbi Waterville Golf Club og kigge, en af Irlands sværeste linksbaner, beliggende i en bugt ca. 100 meter fra Atlanterhavet. Banen så virkelig fed ud og selv drivingrange var anlagt i links-stil med masser af bakker og buler, små greens og potbunkere. Vi var ude og dyppe tæerne i havet, som faktisk var overraskende lunt, formentlig pga. Golfstrømmen der løber langs Irlands vestkyst.
Efter Ring of Kerry kørte vi igennem Killarney National Park hvor vi bla. så endnu et flot vandfald.
Vi overnattede på 19th Green Guesthouse, et B&B beliggende få hundrede meter fra det kæmpe anlæg Killarney Golf Club som råder over hele tre baner.
Den sidste dag blev brugt på en magelig tur igennem landet mod Dublin. Vi gjorde holdt ved Kildare hvor vi så The Japanese Gardens (en kæmpestor, næsten 100 år gammel japansk have) og det Irske nationalstutteri, hvor der var masser af flotte heste som Sacha kunne hilse på.
Vi fik afleveret vores bil og ankom i god tid i lufthavnen. Vi ankom hjemme i Højbjergparken klokken halv tolv om aftenen, godt mørbankede, men fulde af nye indtryk. En dejlig ferie i et dejligt land, som helt klart kan anbefales.
Tak for denne gang - Lars
Kommentarer
|
