Latest news (in Danish):
13.07.09 » Golf galore.
Hej igen
Puha, så gik der lige pludselig lang tid før hjemmesiden blev opdateret, men det har også været en travl tid.
Endnu en god Tirsdagsrunde
Sidst jeg gav lyd fra mig havde jeg fyret en superrunde af i Korsør med hele 7 birdies, men derefter ydet en skuffende præstation til Eremitagepokalen i Københavns Golfklub. Det var dog ikke værre end at jeg var fortrøstningsfuld op til den ugentlige omgang Tirsdagsgolf d. 30 juni.
De første ni huller skulle vise sig at blive elevatorgolf i stor stil, og det skulle tage hele 6 huller før jeg scorede min første par. Med en start der hed birdie-bogey-birdie-bogey-bogey-birdie, så var jeg dog stadig i par efter 7 huller. Med et fantastisk teeslag på hul 8 til 2 meter fra pinden scorede jeg dagens fjerde birdie, og med en par på hul 9 turnede jeg i -1.
På bag-ni var jeg dog lidt uskarp i det korte spil og det kostede bogeys på hul 11 og 13. Jeg kom dog godt tilbage med en lækker birdie på det svære hul 15 efter et suverænt andetslag ind til 1½ meter. Desværre fik mit nemesis hul 17 skovlen under mig nok engang og med en bogey der, så endte jeg dagen i +1.
Min score i 70 netto var dog god nok til at dele førstepladsen med fire andre, hvor jeg i kraft af mit handicap endte på andenpladsen.
En jævn dag i Mogenstrup
Søndag d. 5 juli skulle jeg spille ERFA pokal med holdkaptajn for GTS andetholdet Per Riisberg. Turneringen foregik i Mogenstrup og formatet var bestball stableford.
Desværre spillede ingen af os op til vanlig standard, og på en dag hvor absolut intet gik i for mig, så endte vi med 37 point. Banen var lækker, med fantastiske fairways og flotte greens, men jeg læste meget mere fald i mine puts end der var til stede. Meget ulig Korsør, og da jeg kom ind kunne jeg høre at jeg ikke var ene om at have overplaceret mine puts.
Med et par enkelte udfald havde min ballstriking dog været rigtig god, så jeg satte næsen op efter en god runde i næste turnering, som allerede oprandt dagen efter.
Skuffelsen i Trelleborg
Mandag d. 6 juli begyndte Trelleborgs årlige Festuge nemlig, med en slagspilsturnering med fede præmier fra Galvin Green. Jeg skulle starte på på det lange par-5 hul 7, og havde blandt mine spillepartnere fået fornøjelsen af en ældre dame i hcp. 53, som i dagens runde skulle vise sig at præstere hele 7 stablefordpoint. (...)
Efter at have spillet på Korsørs og Mogenstrups greens, så kom første hul som noget af et chok for mig. Efter at have slået lige over green i tredjeslaget, så chippede jeg først for kort, og treputtede derefter en 3-meter downhill... Greens var simpelthen ufatteligt langhårede og langsomme, og lignede noget der ikke var blevet klippet i en uges tid. Jeg fandt senere ud af at dette rent faktisk var tilfældet, da den nye greenkeeper havde besluttet sig for at forsøge at få liv i de næsten totalt afbrændte greens, ved at gøde og lade græsset gro.
Well, efter sådan en dejlig dobbeltbogey at lægge ud på, så var humøret naturligvis ikke i top, men efter at have taget hulkanten for birdie på hul 8, så slog jeg et super teeslag på hul 9 og holede for birdie fra 3,5 meter. Efter en par på hul 10 så kom vi til Danmarks suverænt største Mickey Mouse hul; Hul 11 i Slagelse.
Efter et teeslag der hoppede vinkelret venstre så havde jeg fået et leje op af kanten i fairway bunker, så jeg skulle stå oppe på bunkerkanten og række 1½ meter ned til min bold. Naturligvis endte dette med en topper, lige frem i den halv meter høje urt der omkranser fairwaybunkers. Resten af hullet har jeg fortrængt, men resultatet blev en dobbeltbogey.
Efter et super bounceback i form af en birdie på det lange par-5 hul 12, så fulgte en bogey på hullet efter, det 370 meter lange hul 13. Derfra begyndte jeg dog at spille helt fantastisk golf; Jernslagene sad mod greens og hvis jeg ikke havde haft så meget u-tur i putteren, så havde jeg snildt lavet 3-4 birdies på de næste par huller. Desværre blev det kun til en enkelt, på hul 1, efter at have ramt 7 greens i regulation i træk. Med tre huller tilbage var jeg derfor i +2, tre slag bedre end mit handicap.
Så begyndte katastroferne desværre også at regne ned over mig.
Et ellers godt drive der missede fairway med få meter til højre endte i et ground-under-repair område ude i roughen. Nærmeste lempelse var ud i noget krudt der gik mig til livet.. Hurra. Derfra brugte jeg to slag for at komme ud i fairway, og da jeg ikke kom ind og i, så måtte jeg notere en dobbeltbogey. Et super teeslag på par-3 hullet 5 gav mig en sikker par, og jeg stod nu på mit sidste hul, et relativt kort, men kraftigt dogleg højre par-4 hul. Mit teeslag bliver fanget i en fairwaybunker, og jeg får et elendigt leje op af kanten og kan kun slå den fremad 60 meter fra green. En ind-og-i derfra ville give mig en runde i +4 og én bedre end handicap.
Jeg tager lobwedgen, men kan allerede i mit tilbagesving mærke at der er noget helt galt. "Klik!" siger det da jeg fuldshanker mit slag og bolden sejler i en fin bue direkte out-of-bounds.
Aaaaraargaaarggh!
Derfra kunne det hele være fuldstændig lige meget og jeg slutter af, skummende af raseri og skuffelse, med en 8'er. En super runde blev i løbet af tre huller forvandlet fra 74 til 80 slag. I det mindste var mine 35 stableford point stadig i neutralzonen, så jeg blev ikke reguleret opad.
Humøret blev en anelse bedre da jeg modtog en præmie for tættest på hullet efter et perfekt 4-jern fra 170 meter ind til 3,32 på hul 17, men jeg ægrede mig stadig over den elendige afslutning. Det shank kom bare ud af ingenting, og det var første gang i år at jeg havde præsteret sådan et slag...
Tilbage i spil
Dagen efter var der dømt Tirsdagsgolf i Korsør, og da det samtidig var månedens første tirsdag, så stod menuen på stableford fra backtee med birdiepræmier. For en sjælden gangs skyld kom jeg ikke flyvende fra start på hul 1, men måtte derimod notere en bogey efter at have hooket mit drive ud i skovkanten. Jeg kæmpede lidt med at finde svinget og boldkontakten på de første par huller, hvilket også betød at jeg missede de fire første greens. Med yderligere en bogey på hul 3 var jeg derfor +2 efter 4. På det korte par-5 hul 5 havde jeg placeret mig i forkanten i andetslaget, og efter et dejligt fladt chip med sandjernet kunne jeg tappe i for birdie. En par på hul 6 blev fulgt op med en bogey på hul 7, da jeg måtte chippe sidelæns ud efter et leje op af en træstamme.
Dernæst fulgte 4 regulation pars før jeg nåede par-5 hullet 12. Efter et middelmådigt drive slog jeg et fantastisk slag med min spoon helt op i forkanten. Derfra sjuskede jeg mig frem til en bogey efter et indspil der ikke nåede over det latterlige plateau på green og et efterfølgende tre-put. På næste hul fik jeg et spejlæg i greenbunker og måtte notere endnu en bogey, på trods af et ellers godt bunkerslag.
På det 383 meter lange dogleg venstre hul 14 blev jeg lidt for grådig da jeg skar indover hjørnet med driveren. Bolden havde lagde sig til rette under træerne i venstre med 139 meter til pinden, så nu var gode råd dyre. Jeg hiver 6-jernet op af bag'en, griber helt ned, tager et kraftigt greb, lukker stance og køllehoved, svinger kort og fladt tilbage og puncher ned igennem bolden. Den starter næsten 50 meter højre om green, men snaphooker tilbage mod pinden efter hensigten, lander lige før green og hopper helt ind til en tap-in for birdie... Sådan!
Tilbage i +3 går det dog galt i drivet på dogleg højre par-4 hullet 15, som i dagens anledning blev spillet i sidevind fra venstre. Jeg får cuttet mit drive en anelse og så tager vinden fat i min bold, som sejler for meget til højre og ender out-of-bounds. Øv. En rigtig dum dobbeltbogey.
På hul 16 er jeg uhyre tæt på at få en birdie, men mit forsøg sniger sig lige forbi hullet. Jeg scrambler en god par på hul 17 og på hul 18 slår jeg mit andetslag fra omkring 115 meter ind til en 4 meter. På nuværende tidspunkt havde jeg for første gange i år ikke haft en eneste forbedring på min bruttoeclectic, men med muligheden for en birdie på hul 18, så kunne det stadig nå at ændre sig. Jeg slår et rigtig godt put, men den tager venstre hulkant og desværre bliver den ude.
Jeg slutter dagen i 78 (+5), hvilket rækker til en tredjeplads med 36 stableford point, kun ét point fra en førsteplads.
På jagt efter skin
Lørdag d. 11 juli havde Sacha og jeg tilmeldt os Skinsgame i Trelleborg. Jeg fik fornøjelsen af at spille med holdkammerat Mark Elkjær, samt klubbens forretningsfører og en anden lokal spiller.
Vi startede på hul 10 og efter en shaky start fra undertegnede med tre bogeys i træk fra hul 11-13 så begyndte jeg at slå bolden rigtig rigtig godt. Med adskillige drives på den anden side af 300 meter, til dels takket være de tørre og hårde fairways, så spillede jeg de resterende 14 huller i +1, med en enkelt birdie på hul 16. Desværre er skinsgame ikke kun et spørgsmål om at spille godt, men nærmere at spille godt på de rigtige huller, så på trods af min fine præstation, så fik jeg kun ét eneste skin med hjem fra dagens strabadser, takket være min birdie på hul 16.
Heldigvis var Sacha ikke lige så tilbageholdende. Efter at have vundet hul 6 og snuppet de fire skin der var på højkant der, så tog den lille dame yderligere fire huller, som hver var 1 skin værd.
På hul 18 stod hun med et ½ meter put for at få det sidste skin i omspil på hul 18, men med en rigtig sød gestus til den fjerde spiller i hendes gruppe, som endnu ikke havde vundet noget, så puttede Sacha bolden ud af green og samlede op. Det indbragte hende et knus og et kys på kinden fra den gamle dame, som dermed også fik noget med hjem, og det er da næsten også lige så godt som et skin :)
Ny personlig rekord
Dagen efter havde jeg booket tid til 18 huller i Korsør med min gode ven Jakob, som på de 1½ år han har spillet golf er kommet ned i handicap 11, og endda allerede har præsteret et hole-in-one (grrr).
Jeg lagde ud med tre pars, dog skulle hul 2 have været en birdie efter en fantastisk gapwedge fra 80 meters afstand i venstre rough og ind til en 2 meter. Derefter fulgte bogeys på hul 4 og 5, den sidste efter at ligge foran green i to...
Efter at have scramblet par på hul 6 så skete der lige pludselig noget. Efter et regulært Scud-missil fra min spoon i andetslaget, så stod jeg med 64 meter ind på det svære par-5 hul 7. Jeg slog et lille sandjern, direkte mod pinden. Bolden lander lige kort af hullet og stopper 5 cm før koppen lige midt i... Uhyggeligt tæt på min første eagle på hul 7. På par-3 hullet 8 cutter jeg et lille 7-jern ned til en 5 meter og dåser puttet til endnu en birdie.
Et perfekt teeslag på hul 9 bliver fulgt op med en perfekt lille wedge fra 92 meter. Ligesom på hul 7 er bolden lige mod pinden, lander lige kort af og stopper midt i hullet, denne gang 10 cm kort, til den tredje birdie i træk. Efter to solide slag på par-5 hullet hul 10 står jeg med 35 meter til pinden. Et dejligt fladt indspil med sandjernet efterlader mig med en 2-meter uphill, som jeg bokser lige midt i hullet til den fjerde birdie i træk, og dermed ny rekord i antal birdies i træk. Fed fornemmelse!
På hul 11 får jeg desværre slået to halvdårlige slag og ender med en bogey på hullet. Efter to pars når jeg til det lange hul 14 som spilles i modvind. Efter to solide slag ligger jeg lige foran green i to. Herfra chipper jeg for kort og treputter derefter til en elendig, ussel dobbeltbogey.
To gode slag på hul 15 sikrer mig en regulation par, og på det 322 meter lange par-4 hul 16 slår jeg et drøn fra teestedet. Fra 42 meter slår jeg en dejlig lille lobwedge ind til en halv meter fra pinden og bokser den i til en birdie. Efter gode slag og to gode birdiechancer på hul 17 og 18 må jeg dog nøjes med regulation pars og ender derfor dagens runde i 73 slag (par).
Mine seneste 4 runder i Korsør hedder derfor:
72, 74, 78 (backtee), 73 - samlet +5.
I morgen går det atter løs med Tirsdagsgolf, og jeg satser på at gentage mine birdies på hul 7 og 10, da jeg bla. mangler dem på min brutto eclectic.
Om en uge starter Korsør Festuge med golfturneringer hver dag, og det er noget vi glæder os til i det lille hjem.
Tak for denne gang - Lars
Kommentarer
|
