Latest news (in Danish):

15.01.09 » Forandring fryder.

Lige siden jeg begyndte at skrive nyhedsindslag på min hjemmeside har jeg ønsket at min(e) læser(e) kunne have muligheden for at skrive en kommentar eller en hilsen.

Det er nu endelig blevet en realitet efter en omgang seriøs bakseri med at implentere et gratis tilgængeligt kommentar script.

For at fungere kræves det at jeg ændrer min forside fra html kodning til php. I praksis betyder det to ting for dig, kære læser. Hjemmesiden vil nu indlæses en anelse langsommere da serveren skal translatere php koden først, men til gengæld får du nu mulighed for at skrive kommentarer til mine nyhedsposteringer her på forsiden! Excellent. Alt hvad du skal gøre er at udfylde dit navn samt din e-mail (offentliggøres ikke), og dernæst skrive din kommentar.

 

Golfsæsonen er sparket igang

I lørdags blev sæsonen indviet med 18 huller i Trelleborg hvor den udemærkede 9 hullers pay & play bane havde åbent for sommergreens. Dagen blev tilbragt i selskab med den lokale proassistent Thomas og tvillingerne Daniel og Frederik. Vejret var 'mildt', årstiden taget i betragtning, med 4-5 grader og en svag vind.

Der blev budt på overraskende mange gode slag og en del mere end forventet antal usle indspil. Daniel og jeg var en 7-8 stykker over par, mens både Thomas og Frederik indviede sæsonen med stil, begge med runder i par. Thomas havde sågar en flot eagle på hul 18 efter at have slået et fuldt 5-jern ind til 1½ meter.

 

I går var der så igen indendørs træningssamling i Korsør Golfklub.

Jan sørgede for at alle spillere blev videofilmet og svingene analyseret på den medbragte laptop. Jeg fik ros for en god opstilling, men vi fandt sammen tre punkter som jeg skal fokusere på.
For at illustrere hvad der skulle ændres har jeg anvendt billeder taget af holdkaptajn Per Risberg fra afslutningsmatchen i Korsør tilbage i november 2008.

Jeg har sammensat en animation af mit golfsving baseret på billeder af to forskellige slag, begge udført på Korsørs hul 11 - en høj draw over skoven med en 3-wood (begge bolde blev i øvrigt fundet i perfekt position). For at se animationen af mit sving, så klik her, men vær tålmodig, da filen fylder 1 mb og derfor kan tage lidt tid at indlæse.

Problem 1: Mit venstre knæ kollapser indad i tilbagesvinget.



Løsning: Den 'gode' gamle fornemmelse af at have en badebold mellem knæene. De skal presses udad, for den måde at mindske hofterotationen og stramme hele tilbagesvinget op som en fjeder.

 

----

Problem 2: Mine håndled er for inaktive, hvilket resulterer i at køllen peger for meget opad i tilbagesvinget. Det koster også på længden, da kroppen udløses for tidligt i gennemsvinget.



Løsning: Jeg skal føle at jeg knækker i håndledene når min venstre arm har passeret vandret i tilbagesvinget. På den måde opnås mere fart i svinget og jeg får en bedre topposition. Kraftudløsningen forsinkes til lige før jeg opnår boldkontakt.


Det tredje og sidste problem forårsages af at mit hoved generelt holdes for højt i tilbagesvinget og jeg derfor dykker ned med hovedet i gennemsvinget med jernene, fordi jeg føler at jeg skal slå ned i bolden. Ved at sænke hovedet en anelse når jeg indtager min opstilling, vil jeg forhåbentlig eliminere det problem.

Som en ekstra ting gav Jan et indlæg for os alle omkring vores grip, og hvordan vi skal gribe med fingrene og ikke lade køllen hvile inde i håndfladen. Med venstre hånd gribes primært med lillefinger, ringfinger og langfinger til at holde om køllen, mens der på højre hånd mest bruges ringfinger og langfinger. Resten af fingrene anvendes kun som en slags 'afstivning' til at balancere køllen.

En interessant tanke som jeg vil arbejde videre med, da jeg selv har en tendens til at gribe for dybt.

 

Som afslutning, så ser jeg frem til at læse eventuelle kommentarer, og bruger lige muligheden til at opfordre til en sober tone :)

 

 

Tak for denne gang - Lars

Kommentarer

     

Sneak peaks:

 

Have

a

peak

at

my

artwork

"When I was a boy of fourteen, my father was so ignorant I could hardly stand to have the old man around. But when I got to be twenty-one, I was astonished by how much he'd learned in seven years."
- Mark Twain

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsarkiv:


» Klik her for at se arkiverede nyheder.

Folsberg.dk © 2006 • Lars Folsberg • lars@folsberg.dk