Vær hilset!
De sidste par uger er fløjet afsted med arbejde, arbejdsmiljøkurser i almindelighed og en uges afslapperferie i uge 7 i særdeleshed.
Vinterferien blev for Sachas vedkommende brugt på hårdt arbejde på eksamensopgaver til fysik/kemi, biologi, skolen-i-samfundet og psykologi. For undertegnede stod den på lidt huslige pligter samt udfladning foran computeren i selskab med det fremragende krigsspil Call of Duty 4, som jeg i øvrigt varmt kan anbefale min lillebror, hvis han læser disse linjer.
Golfmæssigt har jeg brugt tiden til at skrue på svinget med vores lokale pro-elev Thomas Lindhardt, som igen er kommet hjem efter nogle måneders skoleophold i Jylland. Jeg kan mærke at de mange ændringer begynder at komme til udtryk i mine slag, som er utrolig konstante og med væsentlig højere fart i køllen end tidligere.
Efter at Thomas gav mig en vidunderlig simpel svingtanke til at hjælpe med at holde flex og position i mine knæ i tilbagesvinget, så har tingene taget fart. Der er blevet pillet ved vægtoverførslen og rotationen i gennemsvinget - alt sammen medvirkende til at svinghastigheden, og dermed forhåbentlig også længden, øges.
Jeg kan mærke at min træningsintensitet efter årsskiftet allerede har båret frugt, og føler umiddelbart at jeg allerede nu er væsentlig længere fremme i optakten til den nye sæson i forhold til sidste år... Nu må det snart gerne begynde at blive forår :o)
Farcelignende tilstande
Kl lidt i ti om morgenen lørdag d. 7 februar stod jeg på puttinggreen i Vallø Golfklub lidt syd for Køge sammen med holdkaptajn for 2. holdet Per Riisberg og Thomas Lindhart og gjorde mig klar til 18 huller på sommergreens.
Dagen forinden havde jeg været i Trelleborg Golfklub med Thomas og fået en særdeles lang næse, da greenkeeperen havde formået at overgå sig selv i kategorien "latterlige tiltag på en golfbane". Hele anlægget var, i modsætning til hvad klubben ellers promoverer sig selv på, overgået til vintergreens og vintertees... Og her menes et flag stukket i jorden i roughen samt teeklodser i den nedadskrånende rough foran sommertees.
Fordelen ved fælles spil mellem Korsør og Trelleborg svinder dag for dag, først overgik 18-hullers banen til vinterspil allerede i starten af november, så begyndte greenkeeperen at placere pindene praktisk talt uden for greenkanterne på deres 9 hullers pay&play bane, og søreme om hele anlægget nu ikke er lukket ned for vinteren. Det var lettere komisk at stå der i 5 plusgrader, efter 1½ uge uden nævneværdig nedbør og med konstante temperaturer over frysepunktet, og så læse beskeden fra greenkeeperen om at "På grund af frost, dårligt vejr og tilstandende i vinter 2008-2009, spilles der på vintergreens og -tees fra hul 1 til hul 27". Om det har nogen relation til at klubben for at spare penge har afskediget hele deres greenkeeperstab frem til april skal stå usagt, men til grin er i hvert fald lige præcis hvad det er.
Middelmådigt spil på fantastiske greens
Nå, men heldigvis har jeg jo så et alternativ helt frem til d. 31. maj i form af et medlemskab i Vallø Golfklub, som jeg vandt på Golfmessen i Bella Centret. Lad mig med det samme slå fast: Da DGU ved baneåbningen i 2006 roste Vallø golfklubs greens til skyerne, så var det sgu' med god grund. Aldrig har jeg prøvet at spille på så gode greens i februar måned. Lynhurtige, med en super jævn overflade og samtidig fint modtagelige for indspil, kort og godt fremragende. Knap så fremragende var mit spil fra tee til green på de første 5-6 huller, som var plaget af voldsomt hookede slag. Heldigvis blev svinget stille og roligt rettet ind og og det resulterede i en birdie, tre bogeys (bla. en ærgelig på hul 18) og resten i par på de sidste 11 huller, ganske tilfredsstillende så tidligt i sæsonen.
Jeg kunne i flere tilfælde på bag-ni se at mine svingændringer har medført en øget længde på mine slag med driveren. De huller hvor Thomas og jeg begge ramte driveren perfekt var der nu under 10 meters længdeforskel i modsætning til typisk 30-40 meters forskel sidste sæson!
V1 @ Home
Efter at have downloadet en gratis, men lettere amputeret version af videoanalyseprogrammet V1 Swing kaldet V1 Home, så har jeg haft mulighed for at nærstudere mit sving i detajler og sætte nogle streger og vinkler på. De nedenstående billeder fra elitesamlingen onsdag d. 18 februar er screendumps fra en lille video, optaget med vores digitale fotokamera, så bær venligst over med den dårlige opløsning.
Ud fra teorien om at eventuelle ikke-golfinteresserede læsere for længst er løbet skrigende bort, går jeg helt amok med billeder nu:
Rygvinklen er blevet rettet fra 149º til en perfekt 137º.
Hovedet, som tidligere var dykket voldsomt allerede i tilbagesvinget holdes nu bedre på plads. Jeg må stadig
gerne "knække" meget mere i håndledene så køllen
kommer op og ligge omtrent vandret.
Højre knæ flexer bedre, men der er lang vej endnu.
Stort vægtskifte og rotation. Venstre knæ
kollapser ikke i samme grad som tidligere.
Her er der virkelig sket noget! Hofterne er allerede
roteret væsentligt frem og igennem.
Bemærk den forsinkede release i håndleddene.
Jo tættere på impact jeg kan komme før jeg releaser
i håndleddene, jo mere fart vil jeg opnå i slaget.
Hofternes rotation, vægtskifte Hændernes
forsinkede release illustreres tydeligt.
Her ses hofternes rotation i impact. Venstre baglomme
ses tydeligt og hænderne har releaset køllen perfekt
ned til impact. Der skal dog stadig arbejdes på at
rotere overkroppen igennem, hovedet holder det hele
for langt tilbage, fordi jeg partout skal se på bolden.
Godt billede af hvorfor man ikke altid
skal holde øjnene på bolden, som der
ellers blev dikteret til juniortræning i de
glade halvfemsere. Mit gennemsving
bliver simpelthen bremset. Her skal jeg
til at imitere Duval eller Sörenstam lidt.
Textbook gennemsving i god balance.
Ditto.
