Hold da op, jeg skal da ellers love for at efterårsvejret har sat ind.

I torsdags greb jeg chancen for at spille sæsonens absolut sidste

"efter-arbejde-runde", da Thomas skrev til mig efter frokost.

Med tee-off kl 16.30 og bevæbnet med en golfbuggy lykkedes det os at nå en hel runde golf inden det blev mørkt kl 19. Jeg lagde ud som lyn og torden med en god birdie fra 3-4 meter på hul 1, efterfulgt af tre regulation pars. På par 5 hullet 5 tordnede jeg et kæmpedrive indover dogleggen og kunne slå en pitchingwedge op i forgreen. Et chip til 1½ meter og et sænket put gav mig birdie nummer to. Hullet efter blev spillet i par og jeg var nu -2 efter 6 huller. Lidt af en start. Desværre var kombinationen af fysisk stillestående bevægelse i en buggy og en kold og blæsende vind medvirkende til, at jeg stille og roligt begyndte at miste rytmen og det gode sving. Det resulterede i ikke mindre end 5 bogeys i træk, med bla. et sandjern trukket i søen på hul 9 og en bold fanget i skoven på hul 11. Efter en del kuskeslag og lignende forsøg på at få varmet ryggen op, begyndte jeg dog at ramme bolden godt igen. Efter regulation pars på hul 12,13 og 14, samt en god up-n-down fra bagkanten på hul 15, bragede jeg et superdrive ud på hul 16. Det efterfølgende approachslag med et sandjern endte 2-3 meter fra pinden, men puttet tog desværre hulkanten for birdie.

Hul 17 blev spillet lige lovligt konservativt med en spoon fra tee der kom lidt for langt i venstre på det kraftige dogleg-højre hul. Derfra havde jeg 170 meter til pinden med en faretruende sidevind der blæste mod out-of-bounds lige højre om green. Jeg slog dog et fremragende slag med mit 4-jern, et højt fade lige ind til pinden, og bolden endte omkring 3 meter fra hullet. Det efterfølgende put var på vej direkte mod en birdie, men stoppede få centimeter før hullet, lige midt i koppen... Øv. En afsluttende par på sidste hul gav mig en runde i 76 slag (+3).

Lørdag formiddag havde Thomas igen budt op til dans, og denne gang spillede vi fra hvid backtee, da banen var fyldt med 4-bolde og vi samtidig gerne ville have lidt mere udfordring. Vejret var godt, men blæsende. Solen skinnede og vinden lå på 10-15 m/s.

Inden vi fik lov til at tee ud, så fik vi lige en lektion fra en greenfee-spiller om 4-bolde og deres åbenbare fortrinsret i form af argumentet "I min klub er reglerne sådan". Note: Selvom 4-bolde har fortrinsret i din klub, har de det altså ikke i Korsør.

Nå, men på trods af det, så lykkedes det mig endnu en gang at få en fremragende start ved at hole et solidt 3-meter-put til en birdie på hul 2. På næste hul slog jeg et 8-jern ind til 2 meter fra hullet, men fik fejllæst puttet. Jeg kom i problemer på hul 4 da jeg ville slå et fade rundt i doglegget med min spoon, og bolden lige fangede de øverste grene i en trækrone, hvilket resulterede i en bogey. Jeg svarede dog hurtigt igen med en to-puttet birdie på hul 5 og derefter fulgte tre gode pars - en up'n'down på hul 6 og to stk. regulation pars på hul 7 og 8 efter gode slag.

Efter et perfekt teeslag med spoon på hul 9 kom det første svaghedstegn dog. En tyndt ramt gapwedge der ikke engang nåede på green. Indspillet var for langt og det endte med en dum bogey for at runde for-ni i 36 slag (par).

Efter fem regulation pars med et par gode birdieforsøg på 10 og 14, gik det dog galt. Et voldsomt trukket drive fra tee ødelagde enhver chance for at nå green og mit 2. slag endte i rough, højre om green i en vinkel hvor jeg ikke engang kunne se pinden (green ligger meget forhøjet ifht. fairway). Det kostede desværre rundens tredje bogey og jeg lå nu +1.

På hul 16 måtte jeg efter to gode slag se et godt forsøg fra 4 meter snige sig udenom hulkanten. Drivet på hul 17 blev slået helt perfekt ned langs skovkanten og lagde sig midt i doglegget, men mit efterfølgende 7-jern mod pinden trækker jeg voldsomt til venstre og ender bag en greenbunker.

Herfra slår jeg dog et dejligt indspil fra 15-20 meter med lobwedgen, lige mod pinden og ind og checke bag hullet til en gimmie. Sidste hul bliver spillet i regulation, da mit gapwedge approachslag bliver en anelse for kort og spinder 5-6 meter tilbage ned i forkanten af green.

Jeg ender min runde i 74 slag (+1), hvilket så vidt jeg kan huske er min bedste runde fra backtee i Korsør. Jeg føler det kan blive bedre endnu, da jeg har flere løse slag undervejs, hvilket jeg ellers ikke har oplevet de sidste par uger.

Efter at have ligget hele natten og hørt vinden hyle udenfor og regnen hamre mod ruderne, stod vi op kl. 6.30 søndag morgen og satte kursen mod Nykøbing Sjælland for at spille turnering i Mensalgaard golfklub.

Uheldigvis var vejret deroppe lige så elendigt. Konstant piskende regn, temperaturer på 5-10°C og en storm med en vindstyrke på 15-25 m/s. Uden overdrivelse det værste vejr jeg nogensinde har forsøgt at spille golf i. (Ja, jeg har før oplevet lignende, men det har altid været begrænset til 10-15 minutters hærgen.)

Kort om banen: Mickey Mouse har tydeligvis været involveret som banearkitekt i anlæggelsen af denne bane... Frimærkegreens, out-of-bounds i begge sider af fairway på alle huller, og udslagsmåtter som tee-steder for at nævne et par af de mere "interessante" tiltag.

Jeg havde været så smart at iføre mig en hue med "klapper" der dækker ørene. Uheldigvis fungerede disse mere som nedløbsrør og ledte større mængder regnvand ned i kraven på min regnjakke. I løbet af de første tre huller var jeg gennemblødt på overkroppen, og efter de to næste i modvind rystede jeg af kulde. Derudover kunne jeg konstatere, at mine regnbukser ikke kunne klare vand i de mængder, som vi oplevede på banen den skæbnesvangre søndag.

For at sætte prikken over i'et havde jeg glemt mine golfsko, så jeg måtte spille i et par gamle gummistøvler, med hvad der føltes som teflon på sålerne.

Hvordan det lykkedes mig at lave fire pars og tre bogeys på de første 9 huller kan jeg dårlig nok huske, men jeg ved at jeg på 9. teested var så kold at jeg hverken kunne grippe om min driver eller rotere mere end 30° i ryggen i mit tilbagesving. Sacha sjoskede afsted i bolden bag mig og så ganske kold og forkommen ud iført en størrelse "X-Large" hue til et størrelse "Medium" hoved. Hun havde præsteret at glemme sine regnbukser, så hun måtte spille i det tynde par træningsbukser, som hun havde planlagt at have haft på indenunder.

Da vi rundede de første ni huller blev vi enige om at stoppe inden vi begge blev ramt af mellemørebetændelse eller lign. Det er første gang nogensinde at jeg har lavet en "no return", men det her var sgu' for langt ude. Matchkomitteen burde have afblæst matchen efter en times spil, da flere af greens allerede på det tidspunkt stod under vand.

Vi fik skiftet til det tørre tøj, som vi heldigvis havde husket at medbringe og fik fyret godt op for varmen i den lille Corolla, og så gik turen ellers de ca. 100 km hjemad i styrtregnen mod Korsør og en velfortjent middagslur.

Da vi vågnede en time senere var det naturligvis strålende solskin...    :)