Latest news (in Danish):

26.07.08 » Nyheder på dansk og Festuge i Korsør Golfklub

Efter nøje overvejelse omkring størrelsen på min engelsksprogede læserskare har jeg besluttet fremover at skrive nyheder på dansk.

Hele denne uge har der i Korsør Golfklub (Par 73) været "Festuge", med turnering hver dag. Det har udmøntet sig i en række udemærkede golfrunder fra min side.

- Søndag bød på Greensome med min ven Jakob. Vi holdt bolden fint i spil og fik 38 point - Det burde dog have været mere (1 point på de sidste to huller). Det rakte til en 5. plads.

- Mandag var slagspil i det mest hæslige regn- og blæsevejr uafbrudt fra hul 1 til 18. Under de betingelser var en runde i +7 ganske acceptabelt og det gav en placering som nummer 6.

- Tirsdag bød på Greensome med min dejlige hustru og desværre må det nok siges at være mine uskarpe wedges og putter der trak vores spil ned: 34 point.

- Onsdag var Bestball med klubbens pro-assistent Thomas. Vi havde på forhånd estimeret at vi skulle 6 under par for at være med i præmierækken.
Vi spillede begge rigtig god golf og supplerede hinanden godt. Thomas lavede birdie på hul 6, 10 og 16, mens jeg lavede birdies på hul 2, 9, 12 og til sidst på hul 18 foran en stuvende fuld terasse. Resten af hullerne blev klaret i par og det resulterede i en runde i 66 slag, syv under par. Det gav os 45 point og en flot tredjeplads. Individuelt var Thomas -1 og jeg var +1 (med en triplebogey på hul 17).

- Torsdag var slagspil og i højt solskin med stigende blæst i løbet af dagen klarer jeg de 18 huller i +5 (med to treput og et fireput!).

- Fredag sad jeg over i Korsør og spillede istedet Roskilde med Michael, en rigtig god ven fra de gamle dage.
Banen var både tør og hård og greens slet ikke i samme stand som jeg er vant til. Det resulterede i utallige brændte birdiechancer og treput, men en 79'er var under omstændighederne acceptabelt.

- Lørdagens runde er netop blevet overstået på en dag hvor solen har bagt, vinden har blæst og greenkeeperen har muntret sig med teeklodser helt tilbage og pindplaceringer som var det Europatour golf der skulle spilles. Spilformen var Flagspil og efter en runde med 4 treput, en lostball, et drop fra tyk rough og et misset ½-meter put for par undervejs kunne jeg sætte mit flag ved 18 green, 3,26 fra hullet. En runde i +6 rakte til en placering som nummer 8.
Festugen er nu overstået og ligeledes er min ferie; På mandag er det tilbage på arbejde og redde verden! :)


Tak for denne gang - Lars

     

Sneak peaks:

 

Have

a

peak

at

my

artwork

"When I was a boy of fourteen, my father was so ignorant I could hardly stand to have the old man around. But when I got to be twenty-one, I was astonished by how much he'd learned in seven years."
- Mark Twain

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhedsarkiv:


» Klik her for at se arkiverede nyheder.

Folsberg.dk © 2006 • Lars Folsberg • lars@folsberg.dk