Latest news (in Danish):

22.06.09 » Frem og tilbage er lige langt.

Ohøj der!

Så er sommeren sgu' over os. Med temperaturer omkring 25 grader de næste foreløbig 7 dage så ser det rigtig godt ud:

Værsgo' Peter, se hvad du skal hjem til om en lille måneds tid.

Golf er et besynderligt spil
Sidste uges runde Tirsdagsgolf bød på noget af det mest mærkværdige golf jeg nogensinde har spillet. Vejret var solrigt, 15-18 grader, men meget blæsende omkring 10-15 m/s. Allerede i teeslaget på hul 1 var der ballade, da jeg snittede en hybrid ud i skovkanten i højre side. Et flækket 4-jern fik mig op foran green hvorfra jeg chippede ind til 3 meter og holede et godt put for par.
En regulation par på hul 2 blev efterfulgt af et fuldflækket 8-jern tværs over green på hul 3. Bolden var millimeter fra at ramme pinden, men det havde nu også næsten været for grimt at lave et hole-in-one på den måde. Desværre kom jeg ikke ind og i fra roughen.
Efter et dårligt andetslag på hul 4 røg jeg i bunker langt fra pinden. Derfra slog jeg dog et godt bunkerslag op til 3-4 meter og holede for en super sandsave. Dagens første gode slag ramte jeg i drivet på hul 5. Derfra slog jeg endnu et flæk, denne gang med 6-jernet. Det gode ved et flæk, og tro mig der er ikke meget godt ved det, er at længden trods alt svarer nogenlunde til hvad man kunne forvente fra et OK ramt slag. Min bold var kommet helt op i forgreen på par-5 hullet. Derfra chippede jeg ind til 2 meter og holede for en birdie.
Hul 6 blev spillet i regulation i kraftig mod/sidevind og på hul 7 kom jeg rigtig godt ind og i for par fra et svært leje højre om green efter tre ellers gode slag i modvinden.
Desværre blev mit teeslag fanget af en bunker på par-3 hullet 8. Derfra slog jeg et ok slag fra et dårligt leje, men kunne ikke redde min par fra 5 meter.
Efter et godt teeslag på hul 9 stod jeg længe og overvejede mit andetslag. Med 115 meter til en pind der stod gemt få meter bag søen, så skulle jeg slå en god wedge i medvinden for at nå derop. Desværre blev dette ikke tilfældet og min bold røg i vandet. Jeg droppede bagved søen og slog derfra en perfekt høj og blød lobwedge fra 59 meter. Jeg reddede min bogey efter at hole fra 1½ meter og turnede dermed i +2 på for-ni. Egentlig utroligt med tanke på de mange dårlige slag jeg havde slået, men jeg havde været skarp i det korte spil og havde kun brugt 13 puts (Havde til gengæld også kun ramt 3 greens...)
På par-5 hullet 10 bragte jeg mig selv i problemer i andetslaget, en hooket hybridkølle der røg i rough. Tredjeslaget i modvind røg over green, men derfra slog jeg et super chip ind til få centimeter fra hullet og reddede derved min par. Hul 11 blev spillet rigtig pænt med en regulation par.
Jeg slog det bedste drive i umindelige tider på hul 12, et lavt 270 meter langt draw i med/sidevinden. Derfra havde jeg 175 meter til pinden på det øverste plateau og kun 160 meter til forkanten. Jeg forsøgte at flyve et 4-jern derop, men trak den i venstre. Uheldigvis havde jeg fået et dårligt leje på bakken og mit indspil nåede kun lige op på green. Mit første put op af plateauet endte 1½ meter højre om pinden, men mit par-put faldt meget mere end jeg lige regnede med og jeg måtte derfor notere en elendig bogey.
På hul 13 kom dagens ringeste slag så, en ekstremt flækket pitchingwedge tværs over green og ud i dyb urt bag green. Efter at have hakket mig ud med et sandjern kom jeg ikke ind og i og måtte skrive en dobbeltbogey på kortet... Fra +2 til +5 på to huller, øv.
Heldigvis havde jeg kunne fornemme hvad jeg gjorde galt i mit slag og derfor flækkede den så voldsomt. Dagen forinden havde jeg arbejdet med et lidt fladere takeaway da jeg var blevet for stejl tilbage. Problemet var nu at håndleddene var begyndt at rotere med tilbage så svingplanet blev alt for fladt. Derudover havde jeg også svinget lidt for hurtigt på den.
På hul 14, et af banens absolut sværeste huller, slog jeg et perfekt drive. Fra 139 meter sendte jeg et solidt 8-jern lige mod pinden og bolden stoppede 3 meter fra hullet. Mit put var læst perfekt med et kraftigt break fra højre og bolden sad midt i hullet til en fremragende birdie. Sådan!
Desværre var jeg i problemer på hul 15 da mit andetslag ikke nåede helt op på green. Jeg fik slået bolden op til 3-4 meter fra et svært leje, men var ikke i stand til at hole mit put for par. På næste hul slog jeg et perfekt drive, et højt fade langs dogleggen. Efter et 9-jern ind i midten af green, som dog ikke drev helt så meget til højre i sidevinden som jeg havde håbet, så stod jeg med et svært 8 meter put med dobbelt break. Jeg får dog læst den perfekt og efter først at dreje mod højre og derefter falde tilbage mod venstre på den sidste meter, så sad bolden lidt midt i kassen til dagens tredje birdie!
På det uhyggeligt svære hul 17 slog jeg et perfekt drive indover skovkanten, men stod stadig med 163 meter til pinden i en svær omskiftelig vind. Det føles mest som sidevind, så jeg beslutter mig et højt fadet 4-jern sikkert i venstre, væk fra out-of-bounds, og så lade vinden hjælpe den ind til pinden. I det sekund jeg rammer bolden kan jeg dog mærke hvordan skovhullet nærmest bliver en vindtunnel og en kraftig modvind står mig lige ind i synet. Bolden stiger lige op i himlen og dumper ned i forgreen. Derfra slår jeg et ok chip, som desværre ikke helt når henover den bakketop som ville føre bolden ned til pinden. Mit put fra 3 meter blev ude og jeg måtte tage en bogey.
Efter et godt teeslag på hul 18 slog jeg en wedge ind i midten af green og toputtede til en stensikker par. Det var med blandede følelser at jeg skrev under på dagens runde i 78 (+5). Der var både fantastiske slag og fuldstændig vanvittigt ringe slag. Mit korte spil har næppe været skarpere end det var på de første 10 huller hvor jeg scrambler par i 5 ud af 7 tilfælde og også kommer ind og i for birdie på hul 5. Fra tee har jeg også været utrolig præcis med 13/15 fairway træf. Til gengæld har jernspillet virkelig haltet, men den hårde blæst gjorde det også svært. 7/18 greens i regulation er ikke godt, men heldigvis nøjedes jeg så med 28 put på runden. Som min spillemakker Thomas sagde, "Jeg har aldrig set nogen ramme bolden så dårligt, og komme så godt rundt".
Det viste sig dog at min runde i 75 netto (+2) var nok til at vinde dagens Tirsdagsgolf og gav godt med guldmønter til samlingen. Da mine birdies på 14 og 16 samtidig forbedrede min Eclectic (En bestball over hele sæsonforløbet) så avancerede jeg frem til en delt 3. plads på Eclecticlisten i en score på 65 slag (-8). Derudover kravlede jeg op på en 8.plads i Tirsdagstabellen, som tæller resultater for alle runderne i løbet af sæsonen sammen i form af et sindrigt pointsystem. Jeg har endda kun deltaget 4 gange mod de 7 gange som indehaveren af førstepladsen har deltaget (Den første i måneden hvor der spilles stableford fra backtee tælles ikke med i dette regnskab).
Mine deltagelser i Tirsdagsklubben har indtil videre i 2009 resulteret i følgende bruttoscores og placeringer:

21. april: 83 (+10). Ikke i præmierne
05. maj: 76 (+3). 2. plads delt (backtee)
26. maj: 77 (+4). 3. plads
09. juni: 78 (+5). 2. plads
16. juni: 78 (+5). 1. plads

Den skarpe putter
Lørdag formiddag fik jeg en videolektion med Thomas. Vi fandt to interessante og simple punkter som vi fokuserede på:
1. Jeg skal rejse mig lidt mere op i min opstilling, det var begyndt at blive for meget nedover bolden.
2. Jeg skal holde mig svingcenter mere i ro. Jeg bevægede min overkrop for meget mod venstre i tilbagesvinget i forhold til underkroppen. Ved at føle at venstre skulder skal være over bolden i toppen af svinget får jeg mere ro i overkroppen.

Ændringerne gav med det samme udslag i gode slag. Jeg begyndte at få fantastisk god kontakt i jernslagene som i den seneste uge har været meget tynde. Jeg begyndte også at få mere fart i køllen og mere længde. Det tyder godt.

Umiddelbart efter lektionen skulle Tirsdagsklubbens årlige puttekonkurrence afholdes. Med 13 tilmeldte var det et begrænset felt jeg skulle op i mod, men flere af de gamle drenge er irriterende gode med den flade pind. Formatet var 2 x 18 hullers slagspil, og både prøvesving og læsning af puttelinjen var forbudt. Ikke just noget der lovede godt for undertegnede som anvender en sigtelinje på bolden...
Hullerne var i dagens anledning placeret særdeles svært og både Thomas og jeg var enige om at to runder i -2 burde være nok til at vinde det.
Jeg fik en fremragende start og efter 16 to-put og 2 holere, så havde jeg lagt mig i spidsen i -2, skarpt forfulgt af Thomas i -1 og en række spillere i par. Andenrunden blev dog ikke en succesoplevelse, da jeg lagde ud med et treput på det første hul. Efter endnu et treput på hul 8 var jeg tre slag bagefter Thomas. En fantastisk holer på 14 blev fulgt op med et tre-put på 15 og jeg sluttede andenrunden i +2, samlet even par for turneringen. Thomas vandt i -3 og jeg endte på en andenplads. Det gav et gavekort på 300 kr til Shoppen som straks blev konverteret til ProV1 lakeballs til min efterhånden ret så udtømte bag.

Den uskarpe putter
Om søndagen havde Sacha tilmeldt os turnering i Trelleborg. Jeg skulle spille netto slagspil og gunstartede på hul 17.
Et dårligt teeslag gav mig en bogey, som blev efterfulgt med to skuffende pars på de ellers lette par-5 huller 18 og 1.
Derfra gik putteren fuldstændig kold:
Treput på hul 2, misset 1-meter for par på hul 3, misset 2-meter for birdie på hul 4 og treputs på hul 5, 6 og 7. Suk. Greens var utrolig ujævne i hastighed, hvilket resulterede i returputs på 2 meter både før og efter hullet. Efter at have reddet en "god" bogey på hul 8 forårsaget af et ellers kæmpe drive der sprang sidelæns ud i høj og umulig rough, så var jeg +8 og håbløst bagud. Et super teeslag på hul 9 endte med en par efter et misset birdieput fra 4-meter. Hvad der var mest frustrerende var faktisk at jeg havde ramt bolden utrolig godt, med bla. 6/9 greens, men når man bruger 21 put på 9 huller, så er det sgu' svært.

Bag-ni blev dog en mere positiv oplevelse. Efter en regulation par på hul 10, så slog jeg en super hybrid på hul 11. Desværre var der ikke helt nok fade i bolden så den hoppede venstre og ned i et svært leje i fairwaybunker. Resultatet blev en bogey efter at have brændt en 3-meter for par.
På det 482 meter lange par-5 hul 12 slog jeg et kæmpe drive ind i let vind. Et højt fade, ellers ikke just det perfekte valg i modvind, som endte midt i fairway 267 meter (!) fra teestedet. Derfra havde jeg 215 meter til pinden, en svær green beskyttet af bunkers foran og i højre. Jeg forsøgte derfor at slå en fade med min spoon for at komme ind på green uden at blive fanget i bunkers. Jeg slog et perfekt slag, lige på linjen med fade. Bolden endte i venstre bagkant af green med omkring 8-10 meter til pinden. Derfra slog jeg et perfekt chip med et 9-jern, som trillede lige i hul til en lækker eagle.

Tak for denne gang - Lars

Kommentarer

Sneak peaks:

Have	a	peak
at	my	artwork