Latest news (in Danish):
28.06.09 » Weltklasse und mittelklasse.
Ding dong.
Så er det sgu' blevet sol og sommer! Jeg er kogt rød som en hummer og hele Danmark sukker i noget der minder om en regulær hedebølge af den gode gamle slags.
Stillinge Strand torsdag d. 26 juni.
En sådan sommerstemning ledsages næsten altid af et specielt indre sommersoundtrack, hvis blotte toner får en til at smile og fornemme solens stråler, så tillad mig at citere mit:
Jeg ligger her og nynner
træerne svajer frem og tilbage i takt med fuglene der synger
hele jordkloden gynger
og rytmerne forkynder at jeg li'så godt kan glemme mine synder
så jeg begynder at gi' slip på det der tynger
væk med det så jeg føler mig lidt yngre
hele jordkloden svinger
og hvad der måtte være af problemer
stikker jeg en finger
jeg ligger her og steger
i solen med en bajer mens jeg kigger på ungerne der leger
hele jordkloden drejer...
Med temperaturer på over 25 grader, ja så er Danmark sgu' dejlig.
Svingændringer
Efter at Thomas havde skruet på mit sving om lørdagen, så var jeg var begyndt at ramme bolden godt igen, og havde tilmed fået lidt af min gamle længde tilbage. Den primære ændring ses nedenfor:
Billede fra d. 23 maj.
Billede fra d. 28 juni.
Bemærk hvordan jeg har flyttet mig ifht. svingcentret på det første sving. På den måde mister jeg al opspænding i kroppen. På det nederste billede kan man se at det er på vej i den rigtige retning, men det kan stadig blive bedre. Derudover fik jeg besked på at stå en anelse mere oprejst over bolden.
Drømmegolf
Efter min turneringsrunde i Trelleborg i søndags følte jeg at der var noget stort på vej. Mine svingændringer havde resulteret i en fantastisk boldkontakt, men den store joker var dog stadigvæk putteren, som har været meget ustabil gennem det meste af sæsonen. Mine forventninger var til en god runde i den ugentlige Tirsdagsgolf, og jeg blev ikke skuffet.
Vejret var dejligt, med temperaturer på 22-25 grader men også med en frisk vind. Efter et ubesværet og roligt sving og en perfekt boldkontakt med driveren på det 307 meter lange hul 1, så havde jeg kun 20 meter tilbage til pinden. Jeg chippede ind til en 3-meter uphill og satte puttet midt i hullet til en dejlig birdie. På hullet efter, et 323 meter par-4 hul, slog jeg igen et kæmpedrive og stod nu med 53 meter til pinden i højre side af fairway. Jeg slog en lille lobwedge lige mod pinden som næsten landede direkte i hullet, men endte ca. 3 meter bagved. Jeg stod nu med et tricky downhill put, men efter bare at have sat bolden i gang på den rigtige linje, så droppede den i til den anden birdie i træk! Noget af en start.
Efter et dårligt teeslag på par-3 hullet 3 havde jeg fået et begravet leje i roughen i højre side. Derfra slog jeg dog et fantastisk indspil med lobwedgen som stoppede få centimeter før hullet.
I perfekt position midt i fairway på hul 4 slog jeg et 8-jern fra 136 m. Jeg fik super kontakt, men den forventede sidevind kom aldrig og bolden endte over green i højre side. Derfra stod jeg over for et relativt simpelt indspil, men hvad der skete da jeg ramte bolden, det har jeg endnu ikke helt fundet ud af. Jeg fik kantet lobwedgen helt inde på skaftet og bolden skød direkte over green. Mit lange returput endte ca. 1½ meter venstre om hullet, og derfra formåede jeg at skubbe bolden højre om hullet... Dobbeltbogey og tilbage i status quo. Irriterende at jeg stadigvæk laver sådan nogle totalt unødvendige fejl nu og da.
Efter et godt drive indover dogleggen på par-5 hullet 5, så slog jeg et 7-jern efter green, men fik skubbet slaget i højre. Fra en svær position bag greenbunkeren slog jeg et indspil ind til ca. 3 meter. Puttet var downhill med et kraftigt venstre-højre break og mit ellers udemærkede birdieforsøg sneg sig lige udenom højre hulkant. En skuffende par på et af banens letteste huller.
På hul 6 slog jeg en lille lobwedge fra 58 meter i mit andetslag, men vinden fik skubbet bolden over i venstre side af green. Jeg stod nu over en 6-8 meter, som dog var relativt flad. Jeg slår et super put og den er bare i hele vejen... Birdie og tilbage i -1.
Efter tre halvskramlede slag ligger jeg bag green på det svære par 5 hul 7. Mit indspil hopper uventet meget til højre og fra 3-4 meter er jeg desværre ikke i stand til at redde min par.
Det 138 meter lange par 3 hul 8 spillede i dagens anledning i mod/sidevind. Efter et solidt 6-jern et par meter langt af hullet i venstre side af green, så stod jeg med en 6-meter svag venstre-højre breaker for birdie. Igen slår jeg et godt put og igen er den bare i hele vejen - birdie!
Efter et super tee-slag med spoon ud midt i fairway på hul 9, så stod jeg med 83 meter til pinden. Jeg griber lidt ned på min gapwedge og slår et roligt trekvart sving. Får super kontakt og bolden ligger død 2 meter højre om stilken, pin high. Jeg står nu med et utrolig glat downhill put for dagens femte birdie. Jeg finder min linje, sætter bolden i gang og... rul... rul... rul... Birdie! Efter et sandt festfyrværkeri af pippere, så turner jeg i -2, hele 4 slag bedre end handicap.
På hul 10 prøvede jeg at finde en stor i drivet men fik for meget draw og bolden blev fanget mellem to trægrupper i venstre side. På trods af at der kun var 203 meter til pinden, så var jeg tvunget til at chippe ud i fairway, da jeg var blokeret af træerne. Fra 105 meter slog jeg imidlertidig et dårligt wedgeslag som ender over green i højre. Fra roughen chipper jeg dog ind til en halv meter fra pinden og redder min par.
Efter en tap-in for regulation par på hul 11, så fyrede jeg et perfekt drive afsted på det 431 meter lange par-5 hul 12. Med en pindplacering på øverste plateau tager jeg et 4-jern i andetslaget og rammer den lige i røven helt perfekt. Da jeg slog fra et downhill leje på fairway, så fik jeg ikke nok højde på mit slag til at carry helt op på øverste plateau. Jeg er dog stadig på green i to og står med en 8 meter uphill for eagle. Jeg putter op til en 1½ meter og holer sikkert den lille tester til dagens sjette birdie og er nu -3 for runden.
Et halvtyndt 9-jern på par-3 hullet 13 ender ca. 8 meter kort af pinden og efterlader mig med et kraftigt breakende uphill put. Her begår jeg dog den fejltagelse at fokusere så intenst på linjen at jeg rent glemmer at få hastigheden. Det resulterer i at jeg pludselig skal sænke en 2½ meter for par. Puttet tager hulkanten og jeg må notere en både ærgelig, dum og unødvendig bogey.
På det altid svære hul 14 driver vi ud i medvind, men jeg får cuttet mit teeslag så bolden flyver igennem fairway istedet for et draw rundt om dogleggen. Da jeg når frem til min bold kan jeg konstatere at den ligger 30-40 cm bag en træstamme. Så er det tid til lidt trylleri. Med 140 meter til pinden tager jeg et 7-jern, liner op langt ud i skoven i venstre og åbner slagfaden helt op mod højre. Jeg svinger stejlt tilbage og slår den langt ud i venstre med et kæmpe slice tilbage mod pinden. Bolden lander lige før green og hopper ind til 2 meter fra pinden! Efter at have læst mit birdieput nøje slår jeg desværre puttet for hårdt og den løber igennem breaket istedet for at falde ned i hullet. Stadig en god par, men det kunne og burde have været årets birdie...
På det drilske hul 15 slår jeg safe mit drive langt, langt ind på fairway på hul 14. Ingen grund til at flirte med den out-of-bounds der løber hele vejen langs højre side. Med 140 meter ind i modvinden i andetslaget slår jeg et solidt 5-jern op midt i greenen. Fra ca. 10 meter putter jeg 1½ meter for kort - man kunne godt mærke at greens havde fået lov til at vokse hele dagen i den varme sol. Jeg sætter parputtet lige midt i koppen og skynder mig videre.
Efter et perfekt drive på hul 16 står jeg med 84 meter til en svær pind gemt bag venstre greenbunker. Jeg slår en perfekt ramt gapwedge med det altid skarpe trekvarte sving. Bolden checker godt på green og stopper 2-3 meter højre om pinden.
Efter at have nærstuderet linjen sætter jeg mit put fast i højre hulkant. Bolden breaker perfekt og sidder lige i midten af koppen til dagens s-y-v-e-n-d-e birdie!
Mine syv birdies på rad og række.
På hul 17, i mine øjne banens sværeste hul, slår jeg et halvskidt teeslag med min spoon. Jeg er temmelig heldig med at bolden lister igennem nogle træer og ud midt i dogleggen. Med 119 meter til pinden slår jeg et 9-jern, men ligesom i sidste uge snyder vinden mig her mellem træerne, og bolden ender i venstre greenbunker. Jeg går lidt for dybt i sandet i mit bunkerslag og ender 4 meter kort af pinden... Må indrømme at tanken om out-of-bounds lige bag greenen skræmte mig lidt. Jeg trækker parputtet i venstre og den er aldrig i nærheden af at falde i. Ærgelig bogey og tilbage i -2.
Mit teeslag på hul 18 blev desværre dagens dårligste. Med en hel del adrenalin i kroppen svingede jeg alt for hurtigt og bunder min spoon helt ekstremt. Bolden ligger sig til rette op af et træ ca. 135 meter fra pinden. Derfra slår jeg et lille 7-jern mod green, men vinden får igen skubbet til bolden og jeg ender lige venstre om green i roughkanten. Derfra slår jeg et fantastisk chip med mit sandjern, som næsten går i hul men ender ca. 1 meter bag pinden. Efter nøje at have forberedt mig på mit returput laver jeg klassikeren. Kigger op i det jeg putter igennem og skubber bolden lige ud i højre og udenom hullet... Øv bøv for en afslutning. På trods af ærgelige bogeys på hul 17 og 18 slutter jeg min runde i 72 (-1), min første officielle runde under par.
Hul 1 2 3 4 5 6 7 8 9 - 10 11 12 13 14 15 16 17 18 - Total
Par 4 4 3 4 5 4 5 3 4 36 5 4 5 3 4 4 4 4 4 37 73
Score 3 3 3 6 5 3 6 2 3 34 5 4 4 4 4 4 3 5 5 38 72
Dagens score resulterede også i en suveræn førsteplads og derudover tre forbedringer til min brutto eclectic i form af birdies på hul 2, 6 og 9. Det betyder avancement til en 3. plads på eclecticlisten i 65 slag (-8) og en delt 2. plads på nettotabellen.
Eremitagepokalen
Til lørdagens subelite-turnering i Københavns Golfklub var min gode ven fra Roskilde Michael Bruun kommet med på et afbud et par dage forinden. Vi havde derfor aftalt at tage op og prøvespille banen fredag eftermiddag. Vi slog ud ved halv-fem tiden i de fantastisk flotte omgivelser i Dyrehaven. Det varede ikke mange huller før vi kunne konstatere at dette her var en bane hvor fairwaytræf var ekstremt vigtigt. Aldrig har jeg set så vanvittig rough som den de holder sig i Københavns Golfklub. Da hele området er fredet, så har greenkeeperne kun lov til at slå roughen én gang om året. Den er høj, den er kraftig og saftig og fyldt med store huller, græstuer og andet interessant som kan gøre livet surt for en golfspiller på afveje.
På par-3 hullet 16 måtte vi lige vente til en gruppe af kronhjorte havde flyttet sig fra greenområdet inden vi slog ud. Jeg fik i øvrigt at vide dagen efter at der er kontant afregning i form af en bøde på 80.000,- hvis man rammer dyrene... Efter vi havde puttet færdig tog jeg et hurtigt billede af det flotte hul med min mobiltelefon.
Green på hul 16 i aftensolens skær
Vi nåede begge at få smidt et par bolde væk under vores runde, hvor jeg var jeg efter en dårlig start på for-ni, fik reddet bag-ni i 38 slag til en 80'er mens Michael var i 86. Jeg var slet ikke tilfreds med mit spil, og havde heller ikke samme gode fornemmelse i svinget, som jeg havde haft i tirsdagens superrunde. Specielt mine teeslag med driver, spoon og hybrid havde været langt under vanlig standard og kostet mig mange slag i den ubarmhjertige rough.
Der var dog ikke tid til at få lavet nogle sidste minuts justeringer da jeg kom hjem til Korsør, der var solen gået ned. Jeg krydsede fingre for at jeg kunne skyde kanonen ind på driving range inden turneringens start den næste morgen.
Om lørdagen skulle Michael ud kl 9.00 og jeg skulle ud 9.50, så vi fik lige hilst på hinanden og ønsket held og lykke inden rundernes start. Dagen startede lidt overskyet, så temperaturen var næsten helt behagelig lav omkring 20 grader.
Efter at have hentet mit scorekort og en spand bolde så mødte nedenstående syn mig, da jeg ankom til driving range:
Er der mon mængderabat hvis man rammer to med ét slag?
Alle måtte pænt vente i 5 minutters tid inden de store majestætiske dyr havde fundet et andet sted at spise deres morgenmad. Det lykkedes mig at finde et fungerende sving med driveren, hvor jeg kunne holde boldene nogenlunde lige, hvis jeg svingede med 60% kraft. Ikke holdbart i længden, men det måtte jeg klare mig med i løbet af de 36 huller.
Lige inden jeg skulle tee ud forsvandt skyerne og solen bagte resten af dagen fra en skyfri himmel.
Jeg fik en dårlig start og var +5 efter fem huller pga. tre roughbesøg der kostede, bla. på hul 5 hvor jeg forsøgte at drive green, men endte med at måtte erklære min bold uspillelig i den vanvittige rough og tage et drop. Derfra fik jeg stabiliseret spillet nogenlunde og turnede i 42 (+6). Spillet gik helt ulideligt langsomt, da alle spillerne kæmpede med at holde deres bolde i spil på de smalle fairways. Vi havde eksempelvis brugt mere end 3 timer på de første ni huller... Heldigvis var jeg begyndt at ramme bolden godt og havde ramt fairways på de sidste 4 huller.
Allerede på det svære 410 meter par-4 hul 11 var den dog gal igen. En bold der missede fairway med 2-3 meter blev aldrig fundet, og det kastede en doublebogey af sig. Med yderligere et par bogeys og en god birdie på hul 15 gik jeg bag-ni i 39 slag (+4) og endte derfor en første runde på en delt 11. plads i 81 slag. Turneringen blev ført i 74 (+3). Forsinkelsen var i mellemtiden blevet ret så massiv, og vores første runde havde taget hele 6 timer at fuldføre!
Efter en at have købt et par sandwich og genopfyldt de tomme vandflasker gik starten på 2. runde. Efter en par-par start så begyndte det at smuldre. De næste fire huller hed bogey-dobbeltbogey-bogey-dobbeltbogey. Det sidste hul var i særklasse uretfærdigt i mine øjne. Efter et drive i skoven havde jeg punchet et fladt 5-jern under træerne og op på green. Bolden var akkurat trillet over green og en lille halv meter ind i roughen bagved. Her var jeg så tvunget til at erklære bolden uspillelig da den lå lige under en 1½ meter høj græstue... Man blev virkelig straffet maksimalt hvis man ikke holdt sig i spil.
Andenrunde blev en deprimerende omgang golf helt frem til 18. og sidste hul, et 165 meter par-3 hul. Her valgte den ene af mine to iøvrigt fantastisk flinke medspillere at slå drømmeslaget. Med et perfekt 5-jern lige mod green lander bolden lige før pinden og "KLONK" siger det, da bolden hamrer direkte i hul til et fantastisk hole-in-one foran klubterrassen og alle tilskuerne. En fed afslutning og helt surrealistisk at være vidne til. Det er første gang jeg har oplevet et hole-in-one live.
Efter 11 timers golf i høj sol og 25-30 graders varme endte jeg på en skuffende delt 29. plads efter runder i 81 og 87. Turneringen blev vundet på +11, hvilket også siger en del om sværhedsgraden af banen, da størstedelen af spillerne havde mellem hcp. 2,5 og 4,5.
Den endelige stilling kan ses her hvor de individuelle scorekort også kan ses ved at klikke på hver enkelt spiller.
Jeg er naturligvis ikke tilfreds med min præstation, men må også se i øjnene, at hvis jeg skal kunne præstere stabilt, så kræver det også en større træningsindsats. I år kommer jeg ikke til at have tid til for alvor at træne målrettet, da vi virkelig skal have styr på vores have og det kræver mange arbejdstimer.
Det skal dog stadig ikke afholde mig fra at give den gas i Tirsdagsgolf og til diverse klubturneringer. Jeg slår stadig masser af gode slag, så jeg er fortrøstningsfuld og føler selv at mit spil er meget bedre end hvad jeg præsterede i lørdags.
I øvrigt så har Korsør Golfklub og Roskilde golfklub netop indgået en samarbejdsaftale, så man kan spare 100,- ifht. normale greenfeepriser. Det skal vi nok få glæde af når Peter Jantzen returnerer fra Argentina midt i juli og vi skal gå nogle runder sammen Peter, Michael og jeg.
Tak for denne gang - Lars
Kommentarer
|
